Jobbet "Salgssupporter - teknisk kundesupport" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du have ansvar og store muligheder for at udvikle dig videre?

Har du en el-teknisk uddannelse (evt. nyuddannet), og leder du efter et job, hvor du kan hjælpe kunder og samtidig lære en masse, så er dette lige jobbet til dig. Du bliver bindeleddet mellem vores kunder, sælgere og tekniske organisation i et spændende og afvekslende job, hvor du kombinerer det tekniske med salg og kundekontakt. Stillingen er et stærkt springbræt til fx en stilling som produktchef eller teknisk sælger. Du kan glæde dig til at komme ind i en meget succesrig international virksomhed, der investerer i medarbejdernes udvikling, og hvor arbejdsglæden og trivslen er helt i top.

Du vejleder kunderne til at vælge den rigtige frekvensomformer-løsning
Som salgssupporter er dit mål, at kunderne i første omgang vælger en ABB-løsning, og at de så herfra vælger den løsning, der giver mest værdi for netop deres forretning og set up. Med telefonen og mail som dine primære værktøjer vejleder du kunderne, når de ringer eller skriver med spørgsmål. Du udarbejder også tilbud og følger selvfølgelig op på dine sager. I overblik skal du:

  • Sætte dig grundigt ind i produktgruppen og løbende holde dig opdateret
  • Rådgive kunderne i at vælge den rigtige frekvensomformerløsning
  • Understøtte sælgerne med at udarbejde tilbud
  • Levere teknisk salgssupport ved at rådgive sælgere og deltage i kundebesøg
  • Understøtte ordrehåndtering

Vi har et mindre produktområde, som vi gerne vil gøre dig til produktchef for, så du kan prøve dig selv af i rollen, og vi sammen kan finde ud af, om det er den vej, du skal udvikle din karriere. Du kommer til at arbejde tæt sammen med både salgsingeniører, tekniske supportere, ordrebehandlere og vores service team. Samtidig er du bindeleddet til de fabrikker som producerer produkterne og herunder det team af eksperter på fabrikken, som understøtter fra centralt hold. Du kan se frem til at rejse omkring 20 dage årligt, både internt i Danmark til kundebesøg, messer mv. samt ved besøg på vores europæiske fabrikker i forbindelse med træning.

El-teknisk baggrund og lyst til service og kundekontakt - gerne nyuddannet
Du har en el-teknisk baggrund som fx el-tekniker, el-installatør, el-ingeniør eller maskinmester, og du må gerne være nyuddannet. Vi er klar til at investere i dig via grundig træning og oplæring. Du skal bare have et godt allround kendskab til elektriske systemer, og optimalt set kender du også til automation og frekvensomformere. Uanset hvad kan du hurtigt sætte dig ind i nye områder, og du kan i det hele taget lide at lære nyt.

Din hverdag bliver kendetegnet ved, at du har mange sideløbende opgaver i gang og dialog med mange forskellige mennesker. Derfor er det vigtigt, at du har overblik og trives med at skulle besvare tekniske forespørgsler. I forlængelse af dette skal du også kunne udtrykke dig præcist både skriftligt og mundtligt og på dansk og engelsk.

Din nye afdeling - Drives & Controls
Du får ca. 20 kompetente kolleger på hovedkontoret i Skovlunde. Her indgår du i et stærkt team med 3 produktchefer samt salgs backoffice-supportere. I Drives & Controls ABB har vi ansvar for markedssupport i forbindelse med salg af drevløsninger og industriautomation på det danske marked.

Det drejer sig om frekvensomformere, PLC og servo-produkter. Vi er markedsledende i Danmark indenfor industrielle frekvensomformerløsninger til industrien, og vi leverer frekvensomformere til en bred vifte af kunder og applikationer. Vores kunder omfatter blandt andet forsyningssektoren, producenter af industrianlæg og maskiner, ventilationsbranchen og automationsbranchen.

Ansøgning og kontakt
Søg jobbet online via vores enkle og nemt tilgængelige system, hvor du også kan gemme udvalgte job - tryk på "Ansøg" linket. 

Har du spørgsmål inden da, så ring gerne til Anders Otte Jørgensen, forretningsdirektør på 2144 7528.

Ansøgningsfristen er den 15. august 2017.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder