Projektingeniør for geotekniske løsninger

3 dage tilbage

Arbejdssted
Kongens Lyngby
Oprettet
12. juli 2017
Udløber
21. august 2017
Ref
85731
Kontakt
Ninna Suhr Poulsen - Tlf: 3341 1045
Jobtype
Fastansættelse

Dansk-Tysk Handelskammer søger for Keller Funderingsteknik Danmark ApS en Projektingeniør for geotekniske løsninger

Har du lyst til at udvikle forretningen i Danmark for en internationalt etableret entreprenørkoncern?

Og vil du gerne:

  • Arbejde med geotekniske løsninger og store anlægsprojekter?
  • Med din tekniske forståelse og overblik rådgive kunder og være ansvarlig for projektgennemførelse?
  • Være en del af en verdensomspændende specialiseret entreprenørkoncern?

Bliv en del af Keller Funderingsteknik Danmark ApS
Keller Funderingsteknik Denmark ApS med kontor i Kgs. Lyngby er det danske datterselskab af verdens største uafhængige entreprenør med speciale i geotekniske løsninger. Keller koncernen er kendt for sine innovative løsninger og agerer på en lang række markeder i det meste af verden, bl.a. som markedsleder i Europa. Kontoret i Danmark oplever stor aktivitet og ønsker at udvide teamet.  

Udvikling af forretningsaktiviteterne i Danmark
Som Kellers nye projektingeniør er din primære opgave vha. din tekniske forståelse for branchen og Kellers løsninger aktivt at udvide forretningsaktiviteterne i Danmark. I tæt samarbejde med dine kollegaer står du for at få nye geotekniske projekter i hus. Du rådgiver kunderne om Kellers løsninger og fører kontakten med dem. Du kan formulere skarpe tilbud ud fra din tekniske forståelse af Kellers specialløsninger, som f.eks. byggegruber og fundering. Du besøger potentielle kunder og byggepladser i Danmark og er også indimellem på hovedkontoret i Tyskland. 

Byggeledelse og kendskab til branchen
Du har kendskab til funderings- og geoteknikbranchen i Danmark og har allerede kontakter hos hovedentreprenører, rådgivere mm. Ved nye projekter er du den, der holder overblikket og er ansvarlig for den samlede byggeledelse og de aktiviteter, der indgår i en målrettet og rentabel byggeproces under forudgående grundig risikoanalyse. Du fører forhandlinger med leverandører og underentreprenører. Du arbejder engageret og selvstændigt og er god til at motivere dig selv. 

Innovation og stor faglighed
Keller sætter innovation og faglighed i højsædet, og der er rig mulighed for personlig og faglig udvikling. Du får en grundig introduktion til Kellers løsninger og processer, lige såvel som du i opstarten besøger hovedkvarteret i Tyskland. Du vil få en stor berøringsflade i anlægsbranchen. Du vil opleve at have stor frihed under ansvar i planlægningen af dine opgaver og løsningen af disse, men med en tæt kontakt til kollegaerne i Danmark og i Tyskland. Du tilbydes attraktive arbejdsvilkår med en markedssvarende lønpakke. 

Uddannelse som bygningsingeniør og kendskab til den danske branche

  • Du er uddannet bygningsingeniør, diplomingeniør med specialet bygning eller lignende
  • Du har flere års erfaring med funderingsopgaver og indgående projektkendskab, og du kan fremvise resultater inden for udvikling af forretningen og realiseringen af geotekniske projekter
  • Du har kendskab til den danske branche for funderingsteknik og geotekniske løsninger, kender til det nationale og regionale særpræg og har et godt udbygget netværk i branchen, bl.a. til hovedentreprenører, rådgivere, myndigheder og eksperter
  • Du har interesse i og lyst til at opbygge og udvide forretningsaktiviteterne i Danmark 
  • Du er en dygtig forhandler og trives med kommunikationen til kunder og kontakter
  • Du tænker og handler forretnings - og omkostningsorienteret
  • Du taler dansk og engelsk på forhandlingsniveau, tysk er en fordel
  • Du er fleksibel og har lyst til regelmæssige rejser i Danmark og Tyskland

Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-ansvarlig hos Dansk-Tysk Handelskammer Ninna Suhr Poulsen på tlf. 3341 1045.

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning og dit CV på engelsk samt lønniveau via nedestående ansøgningsskema. Vi kigger løbende på ansøgningerne, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt og senest den 21. august 2017.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder