Jobbet "Innovativ ingeniør" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Park og Trafik søger innovativ ingeniør

Kan du bringe vores havne i Danmarks smukkeste fjord videre?
Mariagerfjord Kommune søger en innovativ ingeniør, der tænder på udvikling gennem dialog, og som bl.a. kan bidrage til udviklingen af kommunens havne. Du får ansvaret for at udvikle vores kommunale trafik- og lystbådehavne i tæt dialog med brugere. Du skal også holde styr på et vedligeholdelsesbudget på cirka 2-3 mio. kr. årligt til havne og broer samt stå i spidsen for mindre anlægsopgaver/vejanlæg.

Du kommer til at indgå i vores driftsplanlæggerteam, hvor vi løser en række spændende opgaver. Vi har en høj grad af selvledelse, og vi søger en dedikeret kollega, der også brænder for at sætte sit personlige præg på udviklingen af vores kommune.

Hvem er vi
Du tilknyttes Park og Trafik, som er en selvstændig afdeling under fagområdet Teknik og Byg. Vores afdeling består af ca. 15 funktionærer og 60 driftsmedarbejdere. Vores hovedopgaver er at drive og være myndighed for ca.1000 km asfaltveje, 250 ha. skove, naturområder, parker og grønne områder samt kommunale trafik- og lystbådehavne. Vi arbejder også med anlægsprojekter, kollektiv trafik, kampagner og lign.

Alle i Park og Trafik arbejder i teams, og vi er selv med til at organisere og løse opgaverne i fællesskab. Værdier som åbenhed, respekt og tillid er grundlaget i den måde, vi arbejder på. Vi har en uformel omgangstone, og du kan forvente at møde dygtige, kreative og sjove kolleger. Vi hjælper hinanden, og vi trives, når vores faglighed bliver brugt i mange forskellige typer af opgaver. Vi vil altid gerne blive endnu bedre, og vi glæder os over nye gode ideer. Så du kan se frem til at få stor indflydelse på dit arbejde.
 
Dine primære arbejdsområder bliver at:

  • Være tovholder på strategiarbejde, så vores kommunale havne udvikler sig både i forhold til erhverv, turisme og sikkerhed.  
  • Være ansvarlig for vedligeholdet af kommunens havne - herunder havnesikring og afmærkning af sejlløb
  • Være ansvarlig for vedligeholdet af kommunale broer og underføringer
  • Sikre fremdrift i Fjordudvalg og Strandlaug gennem solide sagsfremstillinger
  • Stå for forskellige myndighedsopgaver
  • Stå i spidsen for mindre anlægsopgaver/vejanlæg

Vi forestiller os, at du

  • Har en relevant baggrund og en uddannelse som ingeniør eller lignende – gerne med kendskab til beton
  • Har indsigt i drift, udbud og indkøb.
  • Kan begå sig i en politisk styret organisation
  • Arbejder struktureret, resultatorienteret og proaktivt
  • Ser muligheder i dialog og samarbejde med både borgere, kolleger og driftspersonale
  • Har et positivt menneskesyn og et godt humør.

Kan du genkende dig selv i denne beskrivelse og har du lyst til at arbejde hos os, vil vi meget gerne modtage en ansøgning fra dig.

Lidt praktisk
Du skal kunne tiltræde stillingen så hurtigt, det er muligt.
 
Dine løn- og ansættelsesvilkår aftales ud fra gældende overenskomst og reglerne om ny løn og ud fra dine kvalifikationer.
 
Vi skal have din ansøgning senest mandag den 14. august og forventer at holde samtaler i uge 34.
 
Vil du vide mere
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Allan Aksel Jensen på 2333 5022 eller souschef Berit Kock Christmann på 2058 2453.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder