Jobbet "Teamlead for DevOps" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Unik position på IT Universitet i København, Teamlead for DevOps(genopslag)

IT afdelingen på IT Universitetet søger en ny medarbejder til at lede og videreudvikle vores DevOps funktion. Funktionen er en del af IT afdelingen og varetager al drift og udvikling. Funktionen består af 10 dygtige medarbejdere der sammen løfter en mængde opgaver indenfor server infrastruktur, netværk, applikationer, cloud løsninger, integrationer og meget mere. 

DevOps gruppen på ITU arbejder med Kanban og SCRUM metoder. Det vil derfor være en fordel med kendskab til disse metoder. Vi prøver at tilstræbe et produktionsmiljø der lever op til definitionen af "infrastructure as code". Der er derfor stor fokus på automatisering i Devops. Og det vil derfor være en fordel med erfaring i CFengine, Puppet eller Chef. Et andet fokusområde i Devops er continuous integration i vores udviklings miljø, og vi prøver at standardisere på PHP. Erfaring med PHP, Jenkins eller GIT er en fordel.  
 
Dertil kommer at funktionen er en vigtig brik i at udvikle organisationen og medarbejderne er derfor ofte tæt engageret i projekter sammen med forretningen. I IT har vi en vision om at være blandt dem der driver innovation og udvikling. Derfor skaber vi også gerne nye muligheder og løsninger som ikke nødvendigvis er født ude i organisationen, men kommer fra IT.  
 
Du har en relevant uddannelse og gerne nogle års erfaring fra en lignende stilling. Du er teknisk bred og velfunderet. Du brænder for teknologi og digitalisering samt de resultater man kan skabe med dette. Du ved at operationel stabilitet er grundlaget for al øvrig virke i IT afdelingen. Du har konstant et øje på at effektivisere og automatisere arbejdsprocesser.  
På den korte bane er opbygning af BI kompetencer i funktionen en vigtig opgave. Også udbygning af vores evner til projekteksekvering er i fokus. 
 
Personligt er du en person med masser af energi og vilje til at gøre en forskel. Du er udadvendt og trives med at samarbejde på tværs af faggrupper. Du er serviceorienteret og går efter resultater. Du skal kunne arbejde mundtligt/skriftligt på dansk og engelsk. Du skal kunne lede mange forskellige typer medarbejdere der alle har et højt fagligt niveau indenfor deres område.  
 
Du kommer til at samarbejde tæt med resten af IT ledelsen og andre ledere i organisationen. Du kommer til at indgå i en afdeling baseret på samarbejde, humor, vilje til at skabe resultater samt et højt fagligt niveau. Du referer til Head of IT, Henrik Ejby Bidstrup. 
 
IT-Universitetet tilbyder 
ITU tilbyder et spændende og udfordrende job i et internationalt miljø med dygtige medarbejdere og gode kollegaer. Vi har en åben og uformel omgangstone og en afvekslende hverdag. 
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Vi har flekstid, hvilket giver gode muligheder for at få samspillet mellem arbejde og familieliv til at fungere optimalt. 
 
Ansættelse og aflønning 
Aflønning og øvrige ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der vil være mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængig af dine kvalifikationer. 

Stillingen ønskes besat snarest og senest den 1. oktober 2017. 

Yderligere information 
Har du yderligere spørgsmål til stillingen kan du kontakte Head of IT, Henrik Ejby Bidstrup på heb@itu.dk eller på +45 5148 9241.
 
Ansøgningsprocedure 
Du kan kun søge stillingen igennem vores e-rekrutteringssystem. Søg ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst i stillingsannoncen.
Ansøgningsfristen er den 14. august 2017 kl. 12:00. 
 
Samtaler forventes afholdt i uge 34 og uge 35. IT-Universitetet benytter test i forbindelse med vores rekrutteringsforløb. 
 
IT-Universitetet ønsker at afspejle et internationalt miljø og ser mangfoldighed som en ressource. Vi opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder