Jobbet "Ingeniør med flyteknisk baggrund" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Ingeniør med flyteknisk baggrund til luftdygtighedssektionen

Ingeniør med flyteknisk baggrund til luftdygtighedssektionen i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Har du lyst til at præge omstillingen til fremtidens militære luftdygtighedskoncept og samtidig bringe dine evner og erfaring med designarbejde på militære luftfartøjer i spil?

Så er her en enestående mulighed for at være med i certificeringen af Kapacitetsansvarlig Luftsystemer til en designorganisation jfr. EMAR-21 standarden og opbygge luftdygtighedssektionen som det flyfaglige videnscenter.

Stillingen er til besættelse 1. september 2017 eller snarest muligt.

Om os
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse er fagligt ansvarlige for alle danske militære statsluftfartøjers initiale luftdygtighed og fortsatte (design) luftdygtighed.

Kapacitetsansvarlig Luftsystemer er et af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses tre kapacitetsansvarsområder; Land, Maritim og Luft. Kapacitetsansvarlig Luftsystemer har en stor berøringsflade med interessenter internt i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse samt med leverandører og kunder.

Kapacitetsansvarlig Luftsystemer er det faglige center for Forsvarets flysystemer og kommunikationssystemer. Endvidere forvalter vi luftdygtighed for ubemandede luftfartøjer.

Som ingeniør i luftdygtighedssektionen bliver du del af et team på fire mand bestående af en ingeniør og tre militære medarbejdere.

Vi tilbyder en udfordrende hverdag i et dynamisk miljø med en fri og uformel omgangstone, hvor der er respekt for den enkeltes kompetencer.

Om stillingen
Vi har behov for en ingeniør med bred erfaring indenfor det flyteknisk område, der har interesse for det militærteknologiske fagområde og som har interesse og evne for at sætte sig ind i nye områder med kort varsel.
Globalt set pågår der en harmonisering af den militære tilgang til luftdygtighed gående imod en adoption af civile koncepter. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har derfor besluttet at adoptere EMAR, som er baseret på EASA principper for luftdygtighed.

Kapacitetsansvarlig Luftsystemer skal derfor certificeres jf. EMAR-21J. Vi skal indledningsvist udarbejde en militær Design Organisation Exposition (redegørelse) og omstille de nuværende processer til EMAR-21. Du vil blive ansat i kapacitetsansvarlig Luftsystemers luftdygtighedssektion i en sektion, som er ansvarlig for udarbejdelse af processer og praktisk forvaltning af indkøb (certificering) af nye flysystemer og designarbejde (eks. modifikationer) for samtlige Forsvarets luftfartøjstyper.

Luftdygtighedssektionen er ansvarligt for udarbejdelse af en Design Organisation Exposition#. Design Organisation Exposition skal organisere de eksisterende procedurer i en EMAR-21 kontekst og udarbejde nye, der hvor det er nødvendigt. 

Samtidig skal luftdygtighedssektionen tilsikre, at opgaver relateret til anskaffelse, certificering og modifikation af flysystemer samt den fortsatte (design) luftdygtighed finder sted i overensstemmelse med det certificerede grundlag (EMAR-21 DOE) efterhånden, som det bliver udarbejdet. Sektionen skal koordinere og rådgive de flytypeansvarlige omkring modifikationer, luftdygtighedskrav, verifikationsdata og metoder så luftfartøjerne forbliver dokumenteret sikre. 

Om dig
For at komme i betragtning til stillingen skal du være uddannet ingeniør eller have en tilsvarende teknisk uddannelse på akademisk niveau.

Det vil være en fordel, hvis du har praktisk erfaring fra en dansk eller international designorganisation eller produktionsorganisation, og det vil være en fordel, hvis du besidder praktisk erfaring fra en EASA organisation eller lignende.

Det vil ligeledes være en fordel hvis du har en uddannelsesbaggrund som testingeniør fra en anerkendt testpilotskole eller du er uddannet indenfor maskiningeniørlinjen eller "Systems Safety".
Du skal have gode menneskelige egenskaber og gode kommunikationsevner og kan formulere dig på skrift og i tale på dansk. Du behersker ligeledes engelsk på et højt teknisk niveau både mundtligt og skriftligt.

Du har gode IT-kompetencer, og tillærer dig hurtigt nye systemer. Erfaring med SAP/R3 er ønskelig.

Som menneske er du udadvendt, kommunikerende og resultatorienteret. Du er en proaktiv og positiv engageret medspiller, som med fleksibilitet og åbenhed løser opgaver selvstændigt såvel i team som med andre.

Vi kan tilbyde dig et spændende, uformelt og fagligt højt arbejdsmiljø og et godt kollegialt samarbejde. Du vil selvfølgelig blive tilbudt den efteruddannelse, der skal til for at kunne varetage stillingen.

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten, basistrin 4-8 afhængig af din anciennitet. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg afhængig af dine kvalifikationer i forbindelse med ansættelsen. Dertil kommer den arbejdsgiverfinansierede pensionsordning på 17,1 %.

Der vil være mulighed for en fjernarbejdsplads i det omfang, tjenesten tillader det.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Har du fået lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte major John Vincent Bjerre-Nielsen på telefon 7281 5056.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Anett Brund Kronborg, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 7281 9135.

Vi vil bede dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Ansøgningsfristen er den 13. august 2017. Samtaler forventes afholdt efter fristens udløb.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder