Jobbet "Frontend udvikler til online apotek og medicinalløsning" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Hos vores kunde Apoteka kan du virkelig i dit udviklingsarbejde være med til at skabe værdi og gøre livet nemmere for dine medmennesker, specielt dem der lever med en kronisk sygdom. Apoteka er en dansk iværksættervirksomhed med hjertet og passionen det rette sted. Virksomheden har netop åbnet verdens måske første "born digital" apotek med visionen om at transformere en analog, fejlbehæftet og dyr sundhedssektor til en digitalt drevet, fejlfri og pålidelig service.

Apoteka har udviklet en digital medicin platform og kliniske algoritmer, der gør det muligt at undgå alle de mange medicineringsfejl, der har både menneskelige og økonomiske konsekvenser. Målet er at lave fremtidens integrerede medicinløsning med digitalt understøttende arbejdsgange fra recept til apotek og helt ud til brugeren. Og derefter at gå internationalt hurtigst muligt. Intet mindre.

Du vil få stor indflydelse på udformning af den tekniske platform. Her er en ultra flad organisation præget af hurtige beslutninger - og hver især har stort ansvar og fleksibilitet til måder at løse opgaverne på.

Læs mere om denne spændende virksomhed på http://apoteka.dk

Din rolle som skarp frontend udvikler
Hos Apoteka er det vigtigt at få en dygtig og målrettet frontend udvikler med ombord, der kan forbinde frontenden til backenden, både i shoppen (apoteket) og i medicinløsningen. Du kommer til at arbejde sammen med et internationalt orienteret og passioneret team af software udviklere, analytikere, farmaceuter og forretningsudviklere.

Du skal fokusere på alt det, du brænder for, nemlig udvikling, bygning og kodning af frontend platformen. Du har stor erfaring med webudvikling - både Angular, JavaScript og MVC - og du har erfaring med TDD som agilt udviklingsprincip. Måske har du også erfaring med C# udvikling, men det er ikke et krav. 

Det er et plus, hvis du har erfaring med SEO og brugervenlighed. Hvis du har begået dig med personfølsomme data i tidligere job, vil det også være en fordel. 

Vi forventer, at du har en relevant uddannelse på minimum bachelor niveau. Du brænder for dit håndværk og søger hele tiden at blive dygtigere - og det får du rig mulighed for her hos Apoteka.

Apoteka bor i Greve - 2 minutter fra afkørsel 28. Lige meget hvilken retning du kommer fra, må det næsten være en fordel for dig tids- og trafikmæssigt. Også selvom du kommer med tog eller bus, så det skal ikke være en deal breaker for dig. 

Transformationen venter. Og din drøm om at udvikle noget, der giver mening, er inden for rækkevidde. Så hvad venter du på?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sara Juhl hos Bloom via sj@bloom.dk eller telefon 2086 0865. Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder