Jobbet "2. level teamleder til Desktop sektionen" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi søger en erfaren 2. level teamleder til et dynamisk, professionelt og harmonisk team hvor åbenhed, ærlighed og loyalitet er kodeordene for det gode samarbejde. Hvis dette er noget for dig, så er du måske vores nye kollega i Forsvarets Kapacitetscenter Koncern IT (KAKI) i Hvidovre.

Er du en af de mange, der har for travlt til at skrive en ansøgning – og ønsker du alligevel at komme i spil til stillingen? Så vis virksomheden din interesse med et klik her, det tager max 2 minutter!

Om os
KAKI understøtter gennem udvikling, vedligeholdelse og drift af IT-systemer det danske forsvars arbejde for en fredelig, demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark.

KAKI er en af Danmarks største leverandører af digitale systemer og services. Vores 300 medarbejdere leverer IT-løsninger og rådgivning til alle dele af forsvaret; fra åbne mailsystemer til klassificerede krisestyringsnetværk, fra Arktisk Kommando til Adenbugten.

Vi leverer den digitale infrastruktur, der gør, at 19.000 brugere i Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet kan arbejde effektivt og vi administrerer de kommunikationskanaler og logistiksystemer, der er afgørende for, at forsvaret kan løse alt fra demokratiunderstøttende opgaver til indsatser i forbindelse med forurening, katastrofer og redning.

Hos KAKI har vi en stærk forståelse af forsvarets mangeartede opgaver og skiftende behov. Derfor er vores rådgivning og leverancer altid dynamiske, innovative og professionelle.

Vores værdigrundlag fordrer, at vi er ambitiøse, grundige og altid tilstræber at udvise arbejdsglæde og ordentlighed. Medarbejderne oppebærer en høj grad af selvstændighed og opfordres til løbende at tilegne sig den nyeste viden og altid efterstræbe den optimale løsning.

Dagligdagen er præget af en stærk korpsånd og ægte respekt for kolleger, kunder og samarbejdspartnere både i og uden for Forsvaret.

Om stillingen
Du bliver teamleder for desktop sektionens 2. level team samt indgå i et team, der sikrer drift, vedligeholdelse og videreudvikling af Forsvarets desktop 2. level opgaver.

Dine primære arbejdsopgaver vil bestå i:

  • Teamleder ansvar for den daglige ledelse og fordeling af desktop 2. levels opgaver.
  • Ansvar for den overordnede standardisering af de koncernfælles procedurer på desktop 2. level området.
  • Ansvar for udarbejdelse af instruktioner og vejledninger for implementering og drift af 2. level procedurer. 
  • Varetagelsen af desktops 2. level support af Forsvarets kunder.
  • Forestå teknisk sagsbehandling og rådgivning indenfor desktopsektionens 2. levelområde.
  • Koordination, drift og vedligeholdelse af koncernens applikationssystemer samt klassificerede systemer. 
  • Forestår oplæg til uddannelse, kompetenceudvikling samt vidensdeling for elementets medarbejdere.
  • Tilsikrer alle Forsvarets myndigheders behov tilgodeses af Desktopsektionens 2. level element.

Herudover forventes du at komme med optimeringsforslag til Forsvarets forretningsprocesser og support for 2. level niveau samt at du deltager i tværfagligt arbejde, projekter og møder i regi af KAKI.

Til gengæld tilbyder vi et varieret job med mange faglige udfordringer og muligheden for at gøre en forskel.

Om dig
Du har en relevant uddannelse indenfor IT området, med 3-5 års relevant beskæftigelse helst indenfor 2. level support eller drift ved en større civil eller offentlig virksomhed.
Det vil være en fordel hvis du har erfaring med ledelse af 2. level medarbejdere som koordinator og teknisk medarbejder.

Som person er du innovativ, serviceminded og teamorienteret, og kan samtidig arbejde selvstændigt, loyalt og vedholdende med pålagte opgaver samt udvise fleksibilitet og gode forhandlings-, formidlings- og samarbejdsevner. 

Du er struktureret og analytisk i din tilgang til opgaverne, og bidrager aktivt til udvikling på 2. level og desktop generelt. Ligesom du qua din viden og færdigheder medvirker til at opretholde enhedens til enhver tid pålagte beredskab.

Du har gode skriftlige og mundtlige dansk færdigheder, idet vores dokumentation og kundekontakt forudsætter dansk skrift og tale. Dertil har du gode engelske læsefærdigheder, da meget dokumentation kun forefindes på engelsk samt forventes du at kunne gøre dig forståelig på engelsk mundtligt såvel som skriftligt.

Der er intet krav om kendskab til Forsvarets IT infrastruktur, Forsvarets organisation og struktur eller teknisk indsigt i Forsvarets anvendelse af IT, men dette vil være en fordel.

Vi kan tilbyde dig en fleksibel hverdag, men du skal også være indstillet på, at der til tider kan forekomme forskudte arbejdstider og/eller større arbejdsbyrder med korte terminer. 

Du forventes at være struktureret og analytisk i din tilgang til opgaverne.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker som It-konsulent i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten). Stillingen er placeret i løngruppe 3 for It-medarbejdere. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg i forbindelse med ansættelsen. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes til Cosmic Top Secret (CTS) og opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele dit ansættelsesforhold.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du ringe til fungerende sektionschef kaptajnløjtnant Malene G. Brogaard på telefon 7281 4391.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesforhold, kan du ringe til HR-konsulent Conny Ventrup på tlf.: 7281 9134.

Ansøgningsfristen er den er 23. juli 2017 og samtaler forventes afholdt løbende.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via "Ansøg" linket. Du bedes venligst scanne og vedhæfte relevante dokumenter, såsom eksamensbevis mv.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder