Jobbet "Kemiker eller ingeniør" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Kemiker eller ingeniør til udvikling af nye bæredygtige produkter

Teknologisk Institut hjælper virksomheder med at nytænke og forbedre deres produkter gennem innovative løsninger. Vi er på udkig efter dig, som har en stærk faglig profil inden for polymerer, syntese, samt kemisk og fysisk materialekarakterisering målrettet udvikling af bæredygtige produkter. Hos os i Center for Vand & Miljø vil du opleve din faglige viden blive omsat til innovative løsninger og bragt i anvendelse i industrien og dermed gøre danske virksomheder mere konkurrencedygtige. 
 
Er du en af de mange, der har for travlt til at skrive en ansøgning – og ønsker du alligevel at komme i spil til stillingen? Så vis virksomheden din interesse med et klik her, det tager max 2 minutter!

En varieret arbejdsdag med udviklings- og rådgivningsopgaver inden for kemisk produktudvikling 
Du skal arbejde med udviklingsprojekter og kommercielle rådgivningsopgaver inden for udvikling af nye kemiske løsninger til brug i produkter og materialer, hvor der stilles store krav til både deres pris, egenskaber og miljømæssige påvirkninger. Din arbejdsdag vil indeholde både laboratoriearbejde, analysearbejde og kundekontakt.  
 
Du får en rolle som specialist, hvor du i tæt samarbejde med dine kollegaer er med til at sikre den faglige udvikling inden for området. Helt konkret kommer du til at arbejde med kemiske problemstillinger i forhold til udskiftning af enkeltkomponenter i produkter samt udvikling af bæredygtige materialer uden indhold af uønskede stoffer. Dette arbejde kræver blandt andet metodeudvikling, syntese og formuleringskemi, indkapsling og opskalering. Materialer og produkter spænder bredt og inkluderer bl.a. maling og kosmetik samt kompositmaterialer fra vindmøllevinger.
 
Opgaverne løses i tæt samarbejde med dine kolleger og virksomheder gennem udviklingsprojekter og rådgivningsopgaver for vores kunder.  Dine arbejdsopgaver vil således indeholde følgende:  

  • Metodeudvikling, syntese og formuleringskemi 
  • Udvikling og test af indkapslingsteknologier 
  • Opskalering af kemiske reaktioner 
  • Rådgivning af og samarbejde med virksomheder i forhold til udvikling af bæredygtige materialer  
  • Projektdeltagelse og -ledelse, hvor du vil blive involveret i alle faser af udviklingen 
  • Skabe nye innovative projekter i tæt samarbejde med nationale og internationale virksomheder og forskningspartnere  

Du får et meget varierende job, hvor du har en stor grad af frihed til løbende selv at definere egne arbejdsopgaver og indsatsområder 
 
Erfaren og fagligt dygtig ingeniør eller kemiker  
Du er ingeniør, kemiker, fysiker, nanoteknolog eller lignende, evt. med en ph.d.-grad og gerne erhvervserfaring. Du har en bred viden inden for kemi og dybdegående indsigt i både forsøgsdesign, forsøgsudførelse og analyse af resultater.  
 
Du har stor laboratorieerfaring med syntese og karakterisering af kemiske produkter og materialer. Du har kendskab til materialekemi og polymerkemi. Desuden vil erfaring med indkapslingsteknologier og opskalering af kemiske reaktioner være en fordel. 
Din faglige baggrund og kreativitet gør, at du kan føre løsninger fra idéstadiet over udviklingsarbejdet og ud i anvendelse. Du kan engagere dine kolleger og samarbejdspartnere samt tage ansvar for at skabe faglig fremdrift i en proces mod et fælles mål.  
 
Vi lever af innovation, hvilket kræver, at du ikke er bange for at kaste dig ud i nye udfordringer, hvor du med en konstruktiv tilgang har lyst til at finde og afprøve nye muligheder for at løse en konkret problemstilling.  
Du vil opleve at arbejde med flere opgaver og projekter samtidigt, hvorfor du er god til at prioritere og fokusere på det endelige resultat.  
 
Sektion for Proces og Materialekemi 
Du bliver en del af Sektion for Proces og Materialekemi, hvor 14 udviklingsorienterede kolleger inden for kemi og fysik danner rammen om et dynamisk og kreativt arbejdsmiljø med et meget højt fagligt niveau. Sektionen er en del af Center for Vand og Miljø, som arbejder med at minimere udledning af problematiske stoffer i produkter og processer forhold til forbedring af miljø og sundhed.
Vi tilbyder et meget varieret job, hvor du selv har stor indflydelse på graden af udfordringer i hverdagen. Dette giver dig en lang række muligheder for både personlig og faglig udvikling igennem forskellige karrierespor inden for specialisering, projektledelse eller ledelse.  
 
Kontakt 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Helle Svendsen på tlf. 7220 2624. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder