Jobbet "Kvalitetsbevidst energikonsulent" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Kvalitetsbevidst energikonsulent til energimærkning af små og store ejendomme

E-Consult
Har du erfaring med energimærkning? Kunne du tænke dig at være del af et fremgangsrigt ingeniørhus, hvor du:

  • Arbejder med en blanding af teori og praksis, når du som konsulent tager ud og besigtiger nye huse, store ejendomme og systembyggeri i Trekantsområdet?
  • Får kompetente kollegaer, der er vores bærende ressource og som bakker hinanden op 100 procent?
  • Har mulighed for at udvikle dig og løbende følge med i udviklingen inden for nybyggeri, normer og standarder?

Et ungt ingeniørhus med stor erfaring
Hos e-consult ApS arbejder vi med energimærkning og tæthedsprøvning af både nybyggeri og eksisterende, store ejendomme. Vi er certificeret efter ISO 9001:2008, som indbefatter Energistyrelsens krav til virksomheder, der udfører energimærkning. Som virksomhed er vi landsdækkende, og selvom vi er et ungt ingeniørhus, har vores medarbejdere tilsammen mere end 100 års erfaring med energimærkning.

Selvstændigt ansvar for energimærkning
Det bliver dit ansvar at udføre energimærkning af små og store ejendomme samt foretage tæthedsprøver af nybyggeri. Det betyder, at du får en selvstændig stilling, hvor du har stor indflydelse på din arbejdsdag, for du jævnligt besigtiger vores kunders ejendomme i dit distrikt i Trekantsområdet. Efter besøg og test on-site udarbejder du mærkninger og Blower Door-rapporter.

Til at assistere dig får du hjælp fra en planlægger, der sørger for, at din uge er planlagt, og at du har de nødvendige informationer. Derudover får du også teknisk support fra fagligt dygtige kollegaer og oplæring, bl.a. i at udføre Blower Door-test. Vi tilbyder både firmabil og hjemmearbejdsplads, ligesom du får pensionsordning og helbredsforsikring.

Som udgangspunkt forestiller vi os, at du kan sætte flueben ud for følgende:

  • Erfaring med energimærkning, gerne af både små og store ejendomme.
  • En relevant teknisk baggrund eller uddannelse, f.eks. som ingeniør.
  • Erfaring med Be10/Energy10.
  • Kørekort til bil.
  • Bosiddende i Trekantsområdet; Kolding, Middelfart, Fredericia.

Som person er du omgængelig og serviceminded med en god situationsfornemmelse, for du skal kunne begå dig mange forskellige steder. Du er struktureret og fleksibel i din tilgang til arbejdet og sætter en ære i at levere kvalitet – også når der er travlt. Dine kommunikationsevner er gode både på skrift og i tale, og endelig nyder du at arbejde i en stilling, hvor du er selvkørende og arbejder meget selvstændigt.

Ansøgning og kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til Ulrik Bjørn Nielsen på telefon.nr. 7022 6242.
Send venligst din ansøgning og dit CV via nedestående ansøgningsskema hurtigst muligt, da vi løbende holder samtaler.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder