Jobbet "Vi søger en teamspiller til løsning af strategiske opgaver" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi søger en teamspiller til løsning af strategiske opgaver indenfor erhvervslivets transporter

Motiveres du af strategi, planlægning og erhvervsliv – så er det dig vi søger!

Dine opgaver:  

  • Bidrage til at skabe overblik over komplekse problemstillinger ift. erhvervslivets transporter gennem tværfagligt samarbejde på tværs i Vejdirektoratets organisation
  • Sikre god kontakt til eksterne aktører indenfor transportbranchen og i kommunerne
  • Oplæg til beslutningstagere i Vejdirektoratets ledelse og hos ministeren  
  • Identificere og tilvejebringe beslutningsgrundlag for konkrete vejprojekter i forhold til fremkommelighed og trafiksikkerhed

Din profil:
Du har erfaring med at tænke strategisk i dine arbejdsopgaver og trives med at arbejde i en politisk organisation. Du har kendskab til erhvervslivets transportmæssige behov. Du er god til at skabe og vedligeholde netværk både internt og eksternt. Du holder af en varieret hverdag og kan se en vej gennem udfordrende og komplekse opgaver.

Du skal være velformuleret i både skrift og tale. Du er enten ingeniør og/eller projektleder og har haft selvstændige og strategiske opgaver gerne indenfor vejsektoren eller transportbranchen.

Om os:
I afdelingen for Planlægning og Myndighed i Middelfart vil du få 20 engagerede kolleger, der består af en god blanding af landinspektører, ingeniører, teknisk designere, fuldmægtige mm. Der løses en bred vifte af opgaver indenfor planlægning, trafiksikkerhed, myndighedsbehandling, datahåndtering og erhvervstransporter og afdelingen har derfor et solidt fundament til at sikre helhedsbetragtningerne i opgaveløsningen.

Du vil indgå i et mindre team, som arbejder med erhvervstransport, og blive involveret i opgaver i samarbejde med de øvrige medarbejdere i afdelingen. Tjenestestedet er beliggende i Teglgårdsparken i Middelfart, hvor der er ca. 60 medarbejdere i alt.

Dine løn- og ansættelsesvilkår:
Du får løn efter overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer. Har du de rigtige kvalifikationer, er der mulighed for en stilling som specialkonsulent.

Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Dit ansættelsesområde vil være Transport-, Bygnings- og Boligministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Tjenestested er Vejdirektoratet, Planlægning og Myndighed, Teglgårdsparken 102, 5500 Middelfart. 

Læs mere:
Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Gertrud Knudsen gkn@vd.dk eller 4061 5155 i perioden uge 28-29 eller afdelingsleder Mette Bentzen på mera@vd.dk eller 2149 5427 i perioden uge 30-34.

Er du interesseret?
Send din ansøgning senest den tirsdag d. 29. august 2017. Vi forventer at afholde samtaler fredag d. 8. september 2017.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Ansøg” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder