Jobbet "Vi søger en ny kollega med talent for at styre entrepriser og processer" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at sikre god og effektiv entreprisestyring i driften af statens veje og kan du håndtere komplicerede udfordringer i din daglige opgaveløsning? Så er entreprisestyring Syd lige noget for dig.

Det er en fordel hvis du har teknisk indsigt og eventuelt også interesse for gadebelysning og elektriske installationer. Dog er det mest afgørende, at du har den rette attitude og nysgerrighed for området, og du evner at sætte dig ind i en fagdisciplin, som du eventuelt ikke har arbejdet med tidligere.

Vi tilbyder:
Vi tilbyder en ansættelse, hvor du får ansvar for at styre opgaver primært inden for entreprisestyring af drift- og anlægsprojekter på statsvejene i region Syddanmark. Du skal varetage entreprisestyringsmæssige opgaver i flere entreprisekontrakter samtidig og lede drifts- og planlægningsmøder sammen med entreprenørerne.

Sammen med fagprojektlederen bliver du ansvarlig for entreprisernes gennemførelse mht. tid, økonomi og kvalitet. Du vil endvidere indgå i et fælles netværk, som arbejder med udvikling og effektivisering af entreprisestyringen på tværs af Danmark.

Det er afgørende for os, at vi får en ny medarbejder, der har lyst til at arbejde med driftens forskellige faser. Du får en aktiv rolle i alle faserne og kan således selv være med til at lave en vurdering af det økonomiske grundlag, du kan præge og skrive udbudsmaterialet, og du varetager i sidste ende også den operationelle drift.

Din profil:
Du er uddannet ingeniør, installatør, konstruktør eller lignende. Det afgørende er, at du kan håndtere mange forskellige sammenhænge og opgaver. Du bevarer dit overblik selvom mængden af forskellige sammenhænge kan være høj og vi har en travl hverdag i afdelingen.

Du evner at styre processer og bringe dem i mål. Du trives med at arbejde med drift og har forståelse for, at det også er en del af dit arbejde at servicere og hjælpe med f.eks. borgerkontakter.

Du trækker på dine kompetencer for at koordinere dine daglige opgaver, og evner at sige til og fra på en respektfuld måde over for både entreprenører og borgere. Du byder gerne ind med din faglighed også i forhold til andre opgaver i vores afdeling, så vi kan sikre en professionel opgaveløsning på tværs af vores teams.

Ud over dine evner til at styre entrepriser og processer, så lægger vi meget vægt på, at du er udadvendt og kommunikerer godt både i skrift og tale. Du sætter en ære i at få ting gjort færdige til den tid, der er aftalt. Du har engagement og du giver ikke op, når tingene ikke lige går som planlagt.

Det kendetegner dig, at du er systematisk og struktureret i din arbejdsform samtidig med, at du tænker kreativt og er god til at finde praktiske gode løsninger.

Om os:
I Entreprisestyring Syd er vi et hold af engagerede medarbejdere med ansvaret for entreprisestyringen af opgaver indenfor anlæg, drift og vedligeholdelse af statens veje. Vi arbejder tæt sammen med vores kolleger i Entreprisestyring Nord og Øst. Parallelt hermed har vi dagligt opgaver, der løses for og i samarbejde med de mange andre afdelinger i Vejdirektoratet.

Dine kolleger arbejder fra forskellige kontorer i landet, og det betyder, at du skal kunne trives i en distanceorganisation, hvor man som medarbejder selv har et stort ansvar for at skabe nye relationer både fagligt og socialt. Afdelingen samles også fysisk, men en stor del af kontakten til dine kolleger foregår via telefon. Det kræver at du er udadvendt og opsøgende.

Du får også opgaver uden for kontoret, f.eks. i forbindelse med udførelser af arbejder samt kvalitetskontrol af disse, og det kræver en vis form for mobilitet.

I afdelingen lægger vi vægt på både de faglige kompetencer for entreprisestyring og det sociale i vores afdeling. Vi mener det er vigtigt, at man har det godt med sine kolleger og trives i en uformel atmosfære, mens der udføres et professionelt stykke arbejde. Og du er derfor meget gerne humørfyldt og positiv i din tilgang til andre mennesker.

Dine løn- og ansættelsesvilkår:
Du får løn efter overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer, og din titel er entreprisestyrer.

Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Ansættelsen er betinget af, at du har et gyldigt kørekort (kategori B).

Dit ansættelsesområde vil være Transport-, Bygnings- og Boligministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Tjenestested for stillingen er Vejdirektoratet, Anlæg- og Driftsdivisionen i afdelingen Entreprisestyring Syd, på adressen Teglgårdsparken 102, 5500 Middelfart.

Læs mere:
Vil du vide mere om Vejdirektoratet og om, hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.

Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte følgende:  

  • Fagprojektleder Kai Egede Jensen på telefon 4123 4504 eller e-mail kegj@vd.dk  
  • Afdelingsleder Niels Kristan Kvistgaard 4116 3645 eller e-mail nkv@vd.dk    

Er du interesseret?  
Send din ansøgning senest onsdag den 9. august 2017. Vi forventer at afholde samtaler i uge 33 og 34.  

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Ansøg”. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder