Ingeniører/naturgeograf til udviklings- og analyseopgaver

Arbejdssted
Lemvig
Oprettet
5. juli 2017
Udløber
15. august 2017
Ref
85679
Kontakt
Ane Høiberg Nielsen - Tlf. 9133 8430
Jobtype
Fastansættelse

Kystdirektoratet søger en ingeniør samt en ingeniør/naturgeograf til kysttekniske udviklingsprojekter og analyser. For begge stillingers vedkommende vil der være tale om særdeles attraktive opgaver inden for det kysttekniske felt, herunder arbejde med udvikling i nationalt og internationalt regi.      

En af vores yngre kolleger har søgt nye udfordringer, og vi er samtidig ved at forberede et generationsskifte. Både for en nyuddannet ingeniør/naturgeograf og for en erfaren ingeniør er der attraktive muligheder og opgaver inden for udvikling af kystteknisk viden og kystbeskyttelsesløsninger.

Der er stigende efterspørgsel på, at Kystdirektoratet yder kompetent vejledning til kommuner og borgere, og løbende formidler vores kysttekniske viden til dem, der har behov. Samtidig forventes det, at vi yder kompetent faglig rådgivning af Miljø- og Fødevareministeren på området. Den stigende opmærksomhed på konsekvenserne af klimaændringer medvirker i disse år til øget politisk fokus på alle aspekter af kystbeskyttelse, herunder de tekniske løsninger og den samfundsøkonomiske betydning. Udviklingen af omkostningseffektive kystbeskyttelsesløsninger og værn mod oversvømmelser og erosion er i fokus.

I 2016 udarbejdede Kystdirektoratet en kystanalyse. Resultaterne vil i de kommende år danne grundlag for planlægning af forskellige initiativer for at fremme etablering af helhedsløsninger.

I 2017 skal der foreligge analysegrundlag for en ny fællesaftale med kommunerne om kystbeskyttelse på den centrale del af Vestkysten samt ved Blåvand, Lønstrup og Skagen.   

Kystdirektoratet deltager i internationale udviklingsprojekter som led i udviklingen af nationale løsninger. I øjeblikket deltager Kystdirektoratet i EU-projektet Building with Nature samt 2 andre EU-projekter.

Hvis dine kompetencer matcher en af nedenstående profiler ser vi frem til at modtage din ansøgning.

Ingeniør til metodeudvikling, analyser og dimensionering
De primære opgaver er udvikling af metoder til håndtering af risiko for erosion samt dimensionering af sandfodring, diger og øvrige konstruktioner samt analyser som grundlag for den kommende fællesaftale med kommunerne på den centrale del af Vestkysten.

Du har erfaring med rådgivning og projektering og kan designe og dimensionere kystbeskyttelse i form af konstruktioner, diger og sandfodringer. 

Du får afhængigt af dine kompetencer ansvar for udviklingsprojekter i relation til Kystdirektoratets analyser- og udviklingsopgaver.

Du er uddannet civilingeniør med specialisering inden for fagområderne.

Ingeniør/naturgeograf til projektarbejde
Som projektdeltager i Kystdirektoratet internationale projekter (Building with Nature) er de primære opgaver kysttekniske analyser af erosionstruede kyster samt analyser af klitter som oversvømmelsesbeskyttelse.

Du har stærke kompetencer inden for numerisk modellering (Mike 11 og 21) samt morfologiske og statiske analyser samt gis-analyser. Analyse arbejdet danner grundlag for design af erosions- og oversvømmelsesbeskyttelse.

Du har viden om kystprocesser, bølger og strøm samt materialetransport og erfaring med kysttekniske analyser baseret på målinger og numeriske beregningsmetoder. 

Du er uddannet civilingeniør/naturgeograf med specialisering inden for fagområderne. 

For begge profiler forventer vi
Udpræget flair for detailorienterede analyser samt struktureret og systematisk arbejdsform.    

Gode evner som formidler i dialog med borgere og samarbejdspartnere samt stærke kompetencer i samarbejdet med andre faggrupper.

Evne til at overskue komplekse problemstillinger i det kysttekniske arbejde i forhold til teknik, miljø, natur samt samfundsmæssige og økonomiske forhold.

Vi tilbyder
Mulighed for arbejde i et stærkt tværfagligt miljø med den nyeste viden inden for det kysttekniske felt. Vi samarbejder med forsknings- og vidensinstitutioner, såvel nationalt og internationalt.

Vi arbejder i teams og projekter med stærk faglig fokusering og tværgående samarbejde og videndeling.

Vi er en attraktiv arbejdsplads kendetegnet ved udviklende opgaver, et skarpt blik for omver­de­nens krav og forventninger, dygtige og engage­rede medarbejdere og ledere - og god trivsel.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med mulighed for tillæg afhængig af kvalifikationer. Ansættelsesområdet er Miljø- og Fødevareministeriet med tilhørende institutioner med tjenestested i Kystdirektoratet i Lemvig.  

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved kontakt til afdelingschef for Kyst og Klima Ane Høiberg Nielsen på telefon +45 9133 8430 eller kystteknisk chef Per Sørensen på telefon +45 2149 7743.

Sådan søger du
Ansøg online på vores jobportal ved at trykke på ”Ansøg” til højre i stillingsopslaget. Din ansøgning med CV og eksamensbevis skal være modtaget senest den 15. august 2017.

Rekrutteringsforløb
Samtaler forventes gennemført den 21. august 2017 i Kystdirektoratet, Højbovej 1, 7620 Lemvig. Der ydes godtgørelse for transport til deltagelse i samtale. 

Der indgår skriftlig case-opgave i forbindelse med samtale.

Tiltrædelse 1. oktober eller tidligere, efter nærmere aftale.  

Miljø- og Fødevareministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge. Kystdirektoratet er statens kystenhed i Danmark og en del af Naturstyrelsen. Direktoratet varetager bl.a. myndighedsopgaver inden for kystbeskyttelse, klitfredning, strandbeskyttelse og statens højhedsret over søterritoriet. Vi rådgiver miljø- og fødevareministeren, udarbejder analyser og arbejder i hele kystzonen nationalt og internationalt.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder