Jobbet "Ingeniør med projektledererfaring til Ildstøtte" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Ingeniør til sektionen for Ildstøtte og Sensorer ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. 
Vil du arbejde med morterer og disses ammunitioner samt ildstøttesystemer - og er du en ressourcestærk ingeniør? Så har vi en spændende og udfordrende stilling som teknisk sagsbehandler med rig mulighed for indflydelse på egen hverdag.

Om os
Kapacitetscentret Ildstøtte og Sensorer beskæftiger 12 medarbejdere, som både er militære og civile. Sektionen består af en chef, en souschef og ti sagsbehandlere med hver deres speciale.

Vi anskaffer nye våben- og materielsystemer, tilvejebringer grundlaget for systemernes efterfølgende drift, drifter med kapacitetsbevarende og udviklende tiltag - og i den sidste ende står vi også for bortskaffelsen af systemerne. Populært sagt er det os, der løfter materielansvaret fra "vugge til grav", alt sammen i samarbejde med vores brugere og kunder i hele Forsvaret. 

Vores mål er at levere det relevante materiel som Forsvaret og vores soldater har behov for, herunder til størst mulig målopfyldelse, indenfor rammerne af vores lovgivning og økonomi.

Om stillingen
Du skal arbejde med såvel større og mindre anskaffelser i projekter og opgaver forbundet med materieldrift af morterer og disses ammunitioner samt ildstøttesystemer (til brug for artilleri- og morterobservatører og forward air controllere). 

Arbejdsopgaverne og de efterspurgte kompetencer til løsning af disse spænder meget bredt. Du skal blandt andet deltage i forberedelse af udbud og kontraktforhandlinger vedrørende de tekniske specifikationer samt stå for udarbejdelse af drifts- og vedligeholdelsesdokumentation. 

Derudover skal du budgettere samt plan- og tilrettelægge opgaver indenfor råderum. 

Kompetenceudvikling vil ske ved sidemandsoplæring fra de andre medarbejdere i sektionen samt ved efteruddannelse. 

Arbejdet vil foregå i et spændende miljø og indebærer samarbejde med vores kunder i værnsstabene, leverandører, værksteder og de brugende enheder ved primært Hæren og Specialoperationskommandoen. 

Der må påregnes nogen rejseaktivitet i indland som udland ifm. markedsundersøgelser, verifikations- og brugertest samt inspektion af lagre, herunder til tider deltagelse i inspektioner ved Danske internationale missioner.

Om dig
Du er uddannet ingeniør og har arbejdet med et bredt felt af teknologier. 
Kendskab til militære operationer og teknologier vil være en fordel. 

Du har erfaring med projektarbejde - gerne som projektleder. Du har også erfaring med at arbejde efter principperne fra Prince 2. Endvidere at du har erfaring med drift af våbensystemer.

Du er proaktiv, handlekraftig samt fleksibel og trives i et omskifteligt miljø. Du forstår at kommunikere og arbejde tværfagligt med kollegaer med vidt forskellige baggrunde. 

Du har kommunikationsevner på forhandlingsniveau på dansk og engelsk i skrift og tale.

Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt med dine opgaver i tæt samarbejde med ledelse og interessenter samt i overensstemmelse med prioriteter og rammer.

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet efter den gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten, basistrin 4 - 8 som er anciennitetsafhængig (24.778,92-30.193,67 kr.). Der vil i forbindelse med ansættelsen være mulighed for at forhandle tillæg afhængig af dine kvalifikationer og kompetencer.
Der er til stillingen tillige knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 %.

Ugentlig arbejdstid er 37 timer inkl. frokost og det faste arbejdssted er i Ballerup. Arbejde udover de 37 timer afspadseres eller udbetales efter aftale.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes, og opretholde sikkerhedsgodkendelse gennem hele ansættelsesforholdet. 

Kontakt og ansøgning
Har du fået lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til Major Tom Jensen på tlf. 7281 4951. 

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Annette Karlsen fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse på Tlf. 7281 9170.

Ansøgningsfristen er den 4. august 2017 og vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 32-33 2017. Ansættelsen forventes at ske snarest muligt derefter.

Du bedes søge stillingen via linket. Du bedes scanne og vedhæfte relevante dokumenter, såsom bevis for kandidatuddannelse, eksamensbevis mv. 

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder