Jobbet "Løsningsorienteret It-projektleder" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Er du fagligt stærk inden for It-projektledelse og befinder dig godt i spændingsfeltet mellem It og forretningsudvikling? Så er det dig, vi har brug for til Program- og Projektledelsen i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. 
Som It-projektleder i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse leder du store It-projekter og/eller forandringsprojekter, der digitaliserer understøttelsen af Forsvarets opgaveløsning.

Om os
Program- og Projektledelsen omfatter ca. 20 fastansatte projektledere, som arbejder med en bred vifte af materielprojekter, It-projekter og forretningsudviklingsprojekter. 

Projekterne udføres typisk for slutkunden som er hæren, søværnet og flyvevåbnet samt Forsvarets øvrige myndigheder.

Projekterne er typisk teknisk eller politisk komplekse og har en væsentlig økonomisk volumen.

Vores projektledelsesmetoder og -processer er baseret på PRINCE2 og øvrige AXELOS Global Best Practice koncepter og på It området følger vi Statens It projektmodel.

Om stillingen
Du vil blive ansat i Program- og Projektledelsen i Ballerup, der vil udgøre din faglige base. Her indgår du i et fagligt og professionelt fællesskab med andre projektledere, og det er her din opgavetildeling og faglige udvikling vil være forankret. Ansættelsesmæssigt vil du referere til din sektionschef. 

I forbindelse med din rolle som projektleder vil du referere til styregruppeformanden for hvert enkelt projekt.

Du vil blive tilknyttet som projektleder for et eller flere projekter ad gangen afhængig af projekternes størrelse og kompleksitet, og du vil typisk være ansvarlig for projekterne fra start til slut. 

It-projekter i Forsvaret vil typisk tage udgangspunkt i forretningens behov, som skal afdækkes og efterfølgende rammesættes og imødekommes. Som projektleder er din opgave at sikre, at løsningen specificeres, udvikles/anskaffes og implementeres både teknisk og organisatorisk. Du har ansvar for at opretholde fremdrift i projektet i overensstemmelse med aftalt tid, økonomi og kvalitet.

Projekterne udføres i tæt samarbejde med kunden, samt specialister inden for bl.a. teknologi og jura. Markedsundersøgelse, udbud, udvælgelse af leverandører og efterfølgende samarbejde med leverandøren samt test og implementering er væsentlige elementer i projekterne og udføres i tæt dialog med kunder/brugere for at sikre gode løsninger for Forsvaret.

Som udgangspunkt ledes projekterne med base i vores domicil i Ballerup, men ud fra det princip at projektlederen skal være dér, hvor det giver bedst mening for projektet. Der må derfor årligt påregnes 10-20 rejsedage afhængig af projekternes karakter.

Vi tilbyder muligheden for at arbejde på en spændende og alsidig arbejdsplads med opgaver, der har betydning for Danmarks sikkerhed både nationalt og internationalt. 

Vi har gode uddannelses- og udviklingsmuligheder, som vil give dig værdifuld viden og kompetencer. En stor del af den faglige og metodemæssige udvikling udspringer af vores netværk af projektledere, som du vil indgå i og forventes at bidrage til.

Om dig
Du har en relevant It-faglig uddannelse og opnået dokumenteret erfaring som projektleder fra en større privat eller offentlig virksomhed.

Du forstår at gå foran og sikre leveringen af det aftalte slutprodukt til aftalt tid, pris og kvalitet. 

Din indstilling til projektledelse hviler på ansvarlighed både i forhold til at levere fremdrift og overholdelse af forvaltningsregler, værdibaseret ledelse, helhedssyn, samarbejde og professionalisme.

Du kommunikerer nøgleinformationer i rette tid til projektets interessenter. 

Du er indstillet på at bidrage konstruktivt til den kontinuerlige udvikling af vores processer og metoder.

Som person er du proaktiv og resultatorienteret med en god portion gennemslagskraft samt fleksibel, vant til at navigere i en stor organisation og trives med at bygge og vedligeholde relationer. Derudover, evner du at håndtere et miljø med mange interessenter og skiftende forretningsvilkår.

Vi forventer, at du har erfaring med ledelse af store It projekter i en større virksomhed, gerne offentlig, og at du har erfaring med anvendelse af en standardiseret projektmodel, f.eks. PRINCE2® og Statens It projektmodel.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning som IT konsulent sker i henhold til den enhver tidgældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, Laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes organisationer - Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).
Grundlønnen er jf. overenskomsten indplanceret i løngruppe 3. Alt efter kvalifikationer, vil der være mulighed for forhandling af et kvalifikationstillæg. Hertil kommer en arbejdsgiver finansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte major Morten Grangaard Salomonsen på tlf. 4173 2981 eller Jeanette Nørregaard på tlf. 5086 4677.

Hvis du vil vide mere omkring løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til HR- konsulent Annette Karlsen fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse, på tlf. 7281 9170 

Stillingen er til besættelse fra 1. september 2017.

Ansøgningsfristen er søndag den 23. juli 2017. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Du bedes søge stillingen via linket. Du bedes scanne og vedhæfte relevante dokumenter, såsom bevis for uddannelse, eksamensbevis mv. 

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder