Jobbet "Pressure Vessel Specialist" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Du sikrer, at trykbeholdere overholder krav og regler til ASME og PED godkendelser
Vil du være specialist i en stor global vækstvirksomhed, som producerer og leverer komplekse anlægs- og procesudstyr? Det får du mulighed for som en ud af tre kollegaer i teamet ’Pressure Vessel Approval’ i Haarslev Industries. Med reference til Global Engineering Director vil du sammen med teamet få ansvar for alle myndighedsgodkendelser af trykbeholdere i Haarslev Industries. Dine hovedopgaver er, at:

  • Tjekke beregninger af konstruktionen, så trykbeholderen overholder krav og regler
  •  Finjustere 2D tegninger i Inventor
  • Rådgive Engineering-afdeling i konstruktionen af trykbeholdere
  • Sikre rettidig ASME/PED myndighedsgodkendelse af konstruktionen og produktionen

Du får selvstændigt ansvar for godkendelse af konstruktionen og det færdigproducerede produkt, hvilket kan omfatte ansvaret for ca. 10-15 trykbeholdere på én gang. Dertil hjælper du produktionen med trykprøvninger i ekstra travle perioder. Du får en bred kontaktflade med blandt andet kollegaer fra design-, projekt-, indkøbsafdelingen, produktionen og eksterne inspektører. 

Grundig og samarbejdsorienteret teknisk specialist 
Du har formentligt en uddannelsesmæssig baggrund som maskiningeniør, svejseingeniør, maskinteknikker eller produktionsteknolog, samt erfaring fra lignende stilling med beregning og/eller ASME/PED godkendelser af trykbeholdere. Du kan også være nyuddannet med god teknisk indsigt og lysten til at blive en dygtig specialist og lære alt om trykbeholdere. Stillingen bliver tilrettelagt efter erfaringsniveau, hvor den mere erfarne profil også får mulighed for at bidrage til videreudviklingen af interne arbejdsprocesser i teamet. 

Du er grundig, kvalitetsbevidst og kan lide at gå i dybden med opgaver. Du arbejder selvstændigt, struktureret og har et godt overblik, som gør, at du overholder deadlines. Derudover er du ansvarsfuld, ærekær og trives med at følge dine arbejdsopgaver helt i mål.  Du er samarbejdsorienteret og vant til en bred kontaktflade, hvorfor du kommunikerer godt med mange forskellige typer af mennesker. 

Det er et krav, at du bestrider engelsk i skrift og tale. Samtidig er det en fordel, hvis du har erfaring med 2D Inventor, som er det program, du hovedsageligt vil løse dine opgaver i. 

Stor teknisk indflydelse med en dagligdag tæt på produktionen
Du tilbydes en attraktiv teknisk specialist stilling i en global vækstorienteret virksomhed, som bidrager til at løse verdens miljøudfordringer og som har skabt en markedsledende international position inden for sin branche. Du bliver en del af en rådgivende funktion, hvorfor du får stor teknisk indflydelse på udformningen af trykbeholdere. Din arbejdsplads er på hovedkontoret i Hårslev, hvor du vil have din dagligdag. Her vil du være tæt på produktionen og få mulighed for at følge med i hele processen. 

Kontakt Vickie Tarp hos PeopleLink på 2858 2015 for yderligere oplysninger, eller læs mere på www.haarslev.com. Din ansøgning og dit CV ser vi frem til at modtage via ’Ansøg’. Vi afholder løbende samtaler henover sommeren, de afsluttende samtaler afvikles i august. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder