Jobbet "Sektionsleder til eltekniske installationer" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

COWIs afdeling for mekanisk og elektrisk infrastruktur har travlt med nogle af de største anlægsprojekter - både i Danmark og internationalt. Vi søger derfor en sektionsleder, der kan sikre at vores afdeling fortsat kan levere kerneydelser af højeste kvalitet.
 
Vores afdeling servicerer den øvrige del af COWI koncernen samt satellitkontorer, og er involveret i projekter som Cityringen (DK), Lower Thames Crossing (UK), King Abdul Aziz Road Project (KSA), Doha Metro (QA), broprojekter i Tyrkiet og USA samt mange andre spændende projekter i en lang række andre lande.

Er du en af de mange, der har for travlt til at skrive en ansøgning – og ønsker du alligevel at komme i spil til stillingen? Så vis virksomheden din interesse med et klik her, det tager max 2 minutter!  

Vores nye sektionsleder for Eltekniske installationer får det ledelsesmæssige ansvar for afdelingens højtspecialiserede el-ingeniører, hvis kerneydelser er anlægsdesign af elektriske anlæg til tunnel, metro og broer. Det er en nyoprettet stilling og det vil blive din opgave at være med til at opbygge teamet sammen med de øvrige medarbejdere, ledelsen samt vores produktionsafdeling i Indien.
 
Du vil indgå i ledelsesgruppen, have arbejdssted på vores hovedkontor i Lyngby og referere til den tekniske direktør for Mekanisk og elektrisk infrastruktur samt afdelingens Vice President.
 
Ledelsesansvar og projektrelaterede opgaver
Udover de ledelsesrelaterede opgaver forventes det, at du selv fungerer som projektleder på en række projekter og deltager med din ekspertise på andre. Det må forventes at cirka 85 % af tiden anvendes på projekthåndtering, projektadministration, kundekontakt samt andre direkte projektrelaterede opgaver. Herudover, forventes det at: 

  • Du skaber effektive løsninger og bidrager til de bedste projektteams
  • Du håndterer forskellige typer af opgaver og situationer, som kræver løsninger og anvendelse af god ingeniørpraksis samt at du finder alternative løsninger, hvor dette er hensigtsmæssigt
  • Du sikrer videnformidling af faglige kompetencer til sektioner, afdelinger og faglige netværk og ikke mindst overfor kunderne
  • Du i samarbejde med afdelingens tekniske direktør vil sikre vækst og tilgang af nye kunder
  • Du udvikler de interne arbejdsprocesser, opsamlet viden og etableret den bedste praksis for at fremme effektivitet, indtjening og samarbejde på tværs af sektioner og afdelinger
  • Du får ansvaret for løbende sikring af sektionens kompetenceudvikling
  • Du identificerer og understøtter trendsættende udviklingsprojekter
  • Du er en rollemodel for god ledelse i COWI og indgår i afdelingens lederteam og dermed medvirker til at udvikle strategier, opstille mål og handlingsplaner. 

Dine væsentligste succeskriterier vil være evnen til at strukturere arbejdet i sektionen, sikre en effektiv afvikling af projekterne samt være med til at ekspandere forretningen.
 
Stærkstrømsingeniør med interesse i at lede og udvikle
Vi forventer at du har en uddannelsesmæssig baggrund som stærkstrømsingeniør og 10-15 års erfaring, hvoraf størstedelen har været som rådgivende ingeniør. Du har ligeledes erfaring med projektledelse og gerne også ledelseserfaring omend sidstnævnte ikke er et krav. Dertil har du dokumenteret erfaring med tunnel-, bro- eller metroarbejde.
 
Herudover, kan du genkende dig selv i følgende:

  • Du har gode kommunikative færdigheder og evner at formidle faglig viden omkring elektriske anlægsarbejde til andre medarbejdere på en transparent og hensigtsmæssig dialogbaseret måde
  • Du har interesse i at udvikle og lede et velfungerende team af ingeniører
  • Du har gode IT- og sprogkompetencer og behersker som minimum flydende engelsk i både skrift og tale
  • Du har lyst til at have rejseaktivitet i forbindelse med afvikling af udenlandske projekter – der forventes ikke rejser af længere varighed
  • Du er nysgerrig og videbegærlig
  • Du er empatisk og forstår både medarbejdere og kunders ønsker og behov
  • Du formår at kommunikere på tværs af organisationsstrukturer og finder glæde i at motivere andre
  • Du er relationsskabende og nyder at have regelmæssig kontakt med kunder og kolleger
  • Du er i besiddelse af et højt energiniveau og kan bevare fatningen i stressede situationer. 

COWI som arbejdsplads
Du får et job i en spændende international virksomhed i vækst med gode faglige og karrieremæssige perspektiver, herunder også internationalt. Omgangstonen er venlig og med respekt for hinanden. Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø med en udstrakt grad af frihed under ansvar.
Som afdeling er vi kendetegnet ved, at der er et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone og stor faglig stolthed. Vi har et godt socialt miljø, hvor vi arbejder udviklingsorienteret, og hvor sparring og videndeling er væsentlige elementer.
 
Interesseret
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
 
Stig Ravn, teknisk direktør
Mekanisk og elektronisk infrastruktur
Tlf: 4176 8188
 
Vi ser frem til at modtage dit cv og din ansøgning senest d. 21. august 2017.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder