Jobbet "Netplanlægger" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Netplanlægger til Energinet Gas

Nøglerolle i udbygningen af det danske gasnet
Vil du være med til at sætte dit præg på fremtidens gasinfrastruktur og den grønne omstilling? Og har du lyst til at påtage dig en nøglerolle i forhold til at planlægge og koordinere udbygningen af det danske gasnet i henhold til de strategiske rammer og mål for sektoren? Gassektoren går en spændende tid i møde, og Energinet søger derfor en netplanlægger til gasenheden, som vil være med til at designe fremtidens løsninger.

Du bliver en del af et fagligt stærkt team, hvor du i samarbejde med kolleger er med til at skabe fundamentet for fremtidens gassystem. Da stillingen er nyoprettet, vil du få stor indflydelse på jobindhold og tilrettelæggelse af egen hverdag. Du vil referere til afdelingslederen for Systemdrift Gas, og stillingen vil være placeret i Ballerup.

Netplanlægning, biogastilslutninger og udarbejdelse af beslutningsgrundlag
Som netplanlægger bliver dit overordnede ansvar at koordinere med specialister på tværs af gasenheden og sikre, at relevante input og kompetencer bliver inddraget i netplanlægnings-processen i forhold til kort- og langsigtede udviklingsplaner.

Herudover knytter dine opgaver sig til:

  • Opbygning af netplanlægningsforum, hvor Energinet.dk i samarbejde med gasdistributionsselskaberne og Energistyrelsen skal fastsætte og koordinere en strategisk retning for netplanlægningen i hele sektoren
  • Indsamling af information og data i dialog med gassystemets interessenter
  • Udarbejdelse af roadmaps og planer for udvikling af gasinfrastrukturen
  • Indsamling af relevante informationer af økonomisk, teknologisk og forretningsmæssig karakter samt omsætning af disse til kommissorier
  • Udarbejdelse af business cases

Erfaren netplanlægger med teknisk profil
Du har en teknisk baggrund, fx ingeniør, kombineret med solid erfaring fra lignende job i en større organisation, hvor du har fungeret som det koordinerende led mellem specialister og ledere. Du har flair for økonomi samt en analytisk og systematisk tilgang til dine opgaver. Samtidig er du i stand til at skabe overblik, sætte dig ind i strategiske målsætninger og omsætte disse til konkrete initiativer og handlinger.

Som person er du udadvendt, åben og nysgerrig, og du møder, fagligt udfordrer og samarbejder konstruktivt på alle niveauer. Du er en dygtig formidler både mundtligt og skriftligt, og du begår dig ubesværet på dansk og engelsk. Det er et krav, at du har kørekort, da der vil være nogen rejseaktivitet, primært i Danmark.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv, eksamenspapirer og andre relevante bilag via linket ”Ansøg”, så vi har den senest 31. juli 2017. Vi forventer at holde samtaler medio august 2017. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Christian Meiniche Andersen på telefon 2333 8721. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder