Jobbet "Project Engineer" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Konstruktion af fabriks- og proceslayout

Vil du være en del af Haarslev Industries´ projektafdeling og bidrage til konstruktion af fabriks- og proceslayout af komplekse procesanlæg og -udstyr? Haarslev Industries vækster fortsat og søger derfor nye Project Engineers til at assistere Projektlederne.

Sammen med den øvrige projektgruppe har I ansvaret for, at jeres egne projekter når i mål til tiden. Du arbejder typisk på flere projekter af gangen i en travl hverdag med mangeartede tekniske problemstillinger.

Dine hovedarbejdsopgaver er, at:

  • Opmåle og beregne bl.a. med 3D Scanner
  • Tegne og konstruere fabriks- og proceslayout i 3D Inventor og AutoCAD
  • Udarbejde dokumentation og styklister, samt kommunikere specifikationer af udstyr til indkøbsfunktion
  • Følge op ved interne og eksterne samarbejdspartnere og sikre processen kører korrekt fra start til slut

Med reference til Manager for Project Engineering får du 15 dygtige kolleger. Du arbejder på koncernens hovedkontor i Hårslev og kan se frem til ca. 20-30 rejsedage årligt, hvor du vil besøge kunder i forbindelse med opstart af projekter eller ved montage og test af procesanlæg og -udstyr. Du får desuden en bred kontaktflade såvel internt som eksternt.

Erfaren eller nyuddannet maskiningeniør, produktionsteknolog eller maskinteknikker
Du har en uddannelsesmæssig baggrund som maskiningeniør, produktionsteknolog eller maskinteknikker koblet med erfaring inden for konstruktion af maskiner og/eller procesanlæg. Du kan også være nyuddannet med stor lyst og drive til at lære alt om det komplekse arbejde med procesanlæg. Det er ekstra kvalificerende, hvis du har en håndværksmæssig baggrund. Uanset om du er erfaren eller nyuddannet, så bliver opstarten i jobbet tilrettelagt efter dine kompetencer og dit erfaringsniveau. Vigtigst er det, at du har hovedet ’godt skruet på’ og har en stor maskinteknisk interesse.

Du gennemskuer hurtigt komplekse tekniske konstruktioner og løser opgaverne med din vedholdenhed koblet med dine visuelle og kreative kompetencer. Du arbejder ansvarligt og kvalitetsbevidst med dine opgaver, har et godt overblik og motiveres af en alsidig arbejdsdag med skarpe deadlines. Derudover er du samarbejdsorienteret, udadvendt og trives med en stor kontaktflade.

Det er et krav, at du bestrider engelsk i skrift og tale. Samtidig er det en fordel, hvis du har erfaring med Inventor og AutoCAD, som er de programmer, du hovedsageligt vil løse dine opgaver i.

Uformelt og teamorienteret arbejdsmiljø i markedsledende virksomhed
Du tilbydes en attraktiv stilling i en global vækstorienteret virksomhed, som bidrager til at løse verdens miljøudfordringer og som har skabt en markedsledende international position inden for sin branche.  Du løser komplekse opgaver i en hverdag, hvor to dage ikke er ens. Du vil indgå i et team med et godt socialt sammenhold, som arbejder i gode fysiske faciliteter. Hertil kommer et uformelt og teamorienteret arbejdsmiljø, hvor der er åbenhed for nye idéer og for at afprøve dem. Samtidig indgår du i en organisation, hvor der er store udviklingsmuligheder fagligt og personligt.

Kontakt Vickie Tarp hos PeopleLink på 2858 2015 for yderligere oplysninger, eller læs mere på www.haarslev.com. Din ansøgning og dit CV ser vi frem til at modtage via ’Ansøg’. Vi afholder løbende samtaler henover sommeren, de afsluttende samtaler afvikles i august.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder