Jobbet "Netværksspecialist" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Netværksspecialist - har du lyst til at være en central medarbejder hos Fiberby, der er en af Danmarks bedste ISP’er? Kan du tænke langsigtet, og reagerer du øjeblikkeligt, når der opstår driftsproblemer? Følger du med i den nyeste tekniske udvikling af netværk. Og holder du af at specificere og implementere netværket og af at dokumentere ydelsen?

Hvis svarene er JA, så kan du være vores nye netværksspecialist. Fiberby er en københavnsk internetleverandør med vokseværk, og vi søger en netværksspecialist, der kan bidrage til væksten.

Sammen med IT, Kundeservice og dine andre kolleger skal du skabe sammenhæng mellem Fiberbys kundeløfter og den faktiske hverdag.

Dine primære opgaver bliver at udarbejde retningslinjer for en robust udbygning af netværket - og gennemføre dem. Du skal etablere overvågning og monitorering for at fastholde Fiberby blandt de mest effektive og serviceorienterede i branchen.

Hvis du kan lide dynamikken i en mindre organisation, så får du udfordringer og muligheder for, at vi kan udvikle os sammen. Virksomheden byder på en arbejdsplads i byen, vi er præget af en flad struktur, uhøjtidelig omgangstone, humor, og så er der højt til loftet.

Du refererer til IT-chefen og indgår i IT-afdelingen, hvor det at få tingene til at ske, ihærdighed og gensidig tillid er nøgleordene.
Bemærk, at du skal fremvise en ren straffeattest.

Hvis du kan se dig selv som medarbejder i Fiberby, så læs videre:

Jobbet indeholder desuden

  • Drift og udvikling af Fiberbys netværksinfrastruktur
  • Specifikation af designkriterier og servicemål for centrale og distribuerede netværksenheder
  • Konfiguration og implementering af netværksenheder
  • Etablere overvågning og monitorering af netværket
  • Sikre robust drift og back-up af infrastrukturen
  • Varetage driften af netværksserverne
  • Indgå i beredskabet på service level 2 og 3  (højeste niveau)

Har du denne profil

  • Civilingeniør i netværk og distribuerede systemer eller lignede akademisk baggrund - du brænder for netværk
  • Erfaring med serverdrift og switche samt Linux og scripting
  • Erfaring med relationelle databaser som MS-SQL og Postgres
  • Kendskab til softwareudvikling i Perl, Python og Lua 
  • Interesse for de nyeste tekniske tiltag indenfor netværk
  • Skrap til specifikation og dokumentation
  • Resultatorienteret og holder hovedet koldt
  • God forretningsforståelse og god til at kommunikere
  • Højt personligt drive med klart fokus

Vi kan tilbyde
en fleksibel arbejdsplads, der lægger vægt på samarbejde, initiativ og engagement, hvor alle ønsker et godt og positivt arbejdsmiljø.

En stilling hvor du bliver engageret i at forbedre og videreudvikle Fiberby i samarbejde den øvrige organisation.

Hvis du vil høre mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte IT-chef Jens Fauring på mobil 2089 6864 eller på mail jens@fiberby.dk

Ansøgningsfristen er den 28.08.2017, men vi bearbejder løbende de modtagne henvendelser, så vi anbefaler dig til snarest at sende din ansøgning via "Ansøg" linket mrk.: Netværksspecialist.
 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder