Jobbet "Teamlead - datakommunikationsløsninger" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Teamlead - datakommunikationsløsninger med arkitektur- og designansvar på internationale projekter

Til vores kunde Danelec Marine søger vi en erfaren teamlead, som udover gode leder- og projektlederevner har dyb teknisk indsigt i embedded Linux software udvikling, arkitektur og design.   

Danelec Marine er den førende leverandør i verden af datakommunikationsløsninger til marineindustrien, især hvad angår Voyage Data Recorders (black box til skibe) samt står stærkt med navigations-/søkort produktet ECDIS. Desuden er de i fuld gang med at udvikle det banebrydende produkt Vessel Remote Server, der skaber sammenhæng for kunderne mellem alle Danelec Marine's datakommunikationsløsninger.  
 
Dine kommende kollegaer er passionerede og stolte af, at deres produkter inden for datakommunikation i høj grad præger udviklingen i marineindustrien og at Danelec Marine’s udstyr er installeret på et stort antal krydstogt- og fragtskibe worldwide.  
 
Din primære rolle vil i første omgang være at have fokus på fremdrift af ECDIS produktet, og stå for ledelsen af udviklingsarbejdet af de tilhørende projekter sammen med danske og polske software udviklere. Desuden vil du skulle arbejde sammen med virksomhedens partner i Rusland. Senere eller sideløbende vil du få ansvar for andre projekter og applikationer. Du udarbejder design- og kravspecifikationer til nye funktionaliteter, integrationer og applikationer, sørger for planlægning, koordinering og opgavefordeling via tilpasset Scrum og sikrer at fremdrift i udviklingsprocessen sker som planlagt. Desuden tager du selv del i udviklingsarbejdet til en vis grad.  
 
Udover coaching af softwareudviklere og styring af udviklingsarbejdet, bidrager du med din viden om velegnet arkitektur, du kvalificerer brug af udviklingsværktøjer, kommer med oplæg til effektive processer i udviklingsafdelingen og lign. Du sparrer i høj grad med lederen af softwareudvikling om løsning af projekterne, fremdrift og ressourcer. 
  
Faglige kvalifikationer 
Du er velbevandret inden for datakommunikationsteknologier, og har bevist dine evner for at tage ansvar i forhold til både teamledelse, planlægning og arkitekturvalg samt design af embeddede systemer. Vi lægger naturligvis vægt på, at din erfaring er fra komplekse udviklingsmiljøer, og helst fra international teknologitung virksomhed. Det vil også være en fordel, at du har erfaring med projektledelse. 
 
Du er har en længerevarende uddannelse som ingeniør el. lign. og er anerkendt som en dygtig allround software udvikler med erfaring i embedded Linux og Open Source udvikling- og med et godt fagligt kendskab til C/C++. Hvis du også har erfaring med C#/.Net og andre platforme/sprog, er det et plus, idet der også udvikles webrelaterede produkter. 
 
Al dokumentation foregår på engelsk, og det behersker du problemfrit.  
 
Personlige egenskaber 
Det er vigtigt, at du har et godt overblik med stor faglighed, som gør dig i stand til at udvikle og udfordre andre for at skabe de mest optimale tekniske løsninger. Du sætter en ære i at engagere dig i projekterne og går selv gerne foran i udviklingsarbejdet. 
 
Du har en coachende og motiverende lederstil, har høj grad af empati og går gerne foran i kraft af din tekniske kunne og dine 'people management skills'. Desuden er du en teamplayer, som deltager aktivt og konstruktivt i et samarbejde og er samtidigt god til at arbejde selvstændigt. Du arbejder grundigt og systematisk med stor ansvarsbevidsthed og har stærke kommunikative egenskaber.  
 
Idet du vil få rig mulighed for at komme med input til løsning af projekter mv. er det vigtigt, at du er innovativ, nysgerrig, har stor interesse for nye teknologiområder og vedligeholder konstant din viden. 
 
Du tilbydes 
En udfordrende teamlederstilling i en førende international virksomhed, som har stor succes, en solid økonomi og som nyder stor respekt inden for deres niche. Du får stor lydhørhed over for dine ideer, mulighed for at præge og styrke teamet - og dermed hele udviklingsafdelingen, samt gode vilkår for din personlige og faglige udvikling.  
 
Her er en uformel omgangstone, og kulturen er præget af professionel faglighed, fleksibelt arbejdsmiljø og høj grad af selvstændighed. Desuden tilbydes gode løn- og personaleforhold, herunder 6 ugers ferie samt bonus og pensionsordning.  
 
Om virksomheden 
Vores kunde Danelec Marine A/S er en globalt orienteret danskejet teknologivirksomhed med højt anerkendte produkter til maritime formål. Virksomheden har en sund økonomi, er beliggende i Birkerød og beskæftiger lige nu ca. 25 medarbejdere i Danmark, samt medarbejdere i Kina, Singapore, Rusland og Polen. For yderligere information, se www.danelec-marine.com 
 
Interesseret? 
I Bloom ser vi frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamenspapirer snarest muligt, idet vi vurderer ansøgninger løbende og indkalder løbende til samtaler.  

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder