Jobbet "Test Engineer" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Bliv Test Engineer hos os og vær med til at sætte dit præg på nogle af verdens bedste ultralydsskannere…

Vi søger en Test Engineer til vores Systemtest-afdeling, som verificerer vores avancerede ultralydsskannere, der har en omfattende funktionalitet.

Jobbet:
Vores systemtest er en afgørende del i udviklingen af alle vores produkter, og du kommer derfor til at arbejde med mange alsidige test opgaver. De vil bl.a. bestå i opmålinger af akustiske og termiske parametre for ultralydstransducere og verifikation af såvel funktionelle som ikke-funktionelle krav for ultralydsskannere. Det er afgørende at du opnår indgående indsigt i vores produkters krav og funktionalitet, og vi er derfor indstillet på at sikre, at du får den nødvendige introduktion og oplæring.

Dine opgaver vil omfatte:

  • Test planlægning, design og eksekvering
  • Opmåling af ultralydstransducere
  • Review af specifikationer og test rapporter
  • Rapportering af status på testaktiviteter
  • Udarbejdelse af rapporter til brug for regulatoriske ansøgninger

Du får afgørende indflydelse på, hvordan vi planlægger og gennemfører vores testaktiviteter. Det er derfor essentielt, at du udfordrer det eksisterende, så vi sammen kan forbedre vores testdækning.

Din profil:

  • Du er dimitteret fra en højere læreanstalt eller har arbejdet professionelt med systemtest indenfor apparat industrien
  • Har en teknisk uddannelse eller tilsvarende erfaring indenfor et eller flere af følgende områder: fysik, måleteknik, akustik, systemtest, SW udvikling, mekanik og elektronik
  • Er fortrolig med systematiske måle- og justeringsteknikker samt funktionel test
  • Er kvalitetsbevidst og kan læse og forstå standarder (f. eks. FDA, medicinske direktiver, CE)
  • Har kendskab til agile udviklingsmetoder
  • Det er en fordel, hvis du er ISTQB certificeret
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med medicinsk ultralyd
  • Behersker dansk og engelsk både i skrift og tale på højt niveau

Vi er en del af en global organisation, og du vil derfor også komme til at arbejde sammen med vores kolleger i Indien og Vancouver.

BK Medical’s udviklingsafdeling i Herlev består af 76 ingeniører og teknikere, der er organiseret i 7 selvstændige afdelinger: Hardware, Software, Mekanik, Projektledelse, Ny Teknologi & Applikationer, Systemtest og Produktionstest. Derudover har vi pt. 7 kolleger i Indien og 4 kolleger i Vancouver, som alle udelukkende beskæftiger sig med test.

Du tilbydes en spændende og udviklende stilling i en dynamisk og udviklingsorienteret virksomhed. Vi har en uformel omgangstone på vores europæiske hovedkontor i Herlev, hvor en række sociale aktiviteter drives af kollegerne. Vi har en kantineordning med fokus på sundhed og variation, har sundhedsforsikring og pensionsordning til alle, samt adskillige personaleklubber.

Gå ind på https://bkultrasound.com/careers/international/ og læs mere om os. Du er selvfølgelig også meget velkommen til at kontakte Caroline Enevoldsen, Senior HR Konsulent på tlf.: 4452 8337 eller send en e-mail til cenevoldsen@bkultrasound.com, hvorefter du vil blive ringet op.

Vi holder løbende samtaler

Send din ansøgning på dansk eller engelsk via "Ansøg" linket.
Mærk ansøgningen; Test Engineer

BK Medical er specialiseret i udvikling og markedsføring af diagnostisk ultralyds løsninger. Virksomheden er anerkendt som ​​verdens førende inden for udvikling af ultralyds løsninger designet til kirurgi, urologi og andre specialiserede applikationer. BK Medical, et helejet datterselskab af Analogic Corporation, er repræsenteret i mere end 70 lande med datterselskaber og salgsselskaber i USA, i Europa og i Asien. Et omfattende netværk af distributører forbinder BK Medical med resten af verden. Virksomheden har 250 ansatte , hvoraf 140 er baseret i Danmark.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder