Jobbet "Driftstekniker" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

ISS søger driftstekniker til vores kunde Nordea

Vedligehold, fejlsøgning og koordinering 
ISS søger en driftstekniker til vores kunde Nordea Bank. Som driftstekniker vil du indgå i et team på 8 bestående af teknikere og bygningsassister, der blandt andet sætter dagsordenen for drift og vedligehold af de kritiske anlæg, der forsyner datacentrene, med direkte reference til den tekniske teamleder. Som driftstekniker, vil dine primære opgaver være drift og vedligehold af kritiske anlæg på et tværfagligt niveau, herunder overvåge CTS systemer, no-break anlæg, og ventilation. Derudover deltager du ved kvartalseftersyn på kritisk udstyr, som ofte vil foregå i weekenden. Der vil også være mulighed for at deltage i tekniske projekter der udføres ifm. datacentrene. Endeligt vil du være kundens daglige kontakt i forhold til teknik og de services, der leveres, hvor du vil bidrage med at øge det servicemæssige niveau i hele leverancen overfor den enkelte kunde. Stillingen er på 37 timer i ugen. Derudover er der en roterende vagtordning, som du vil have ansvar for ca. hver 4. - 5. uge. Det forventes derfor, at du er fleksibel i forhold til arbejdstid, her ligeledes ved ferie og sygdom.  

Erfaren, ansvarlig og kvalitetsbevidst   
Du har en faglig teknisk uddannelse, gerne elektriker, el-installatør, maskinmester eller lignende. Der lægges vægt på at du har en bred og solid faglig teknisk baggrund, med stor erfaring og forståelse for håndtering af CTS-systemer og gerne med erfaring indenfor no-break anlæg. Du har ydermere erfaring med fejlsøgning på bygningsinstallationer f.eks. ventilation, vvs, aut. døre pumper, osv., godt IT kendskab og kompetencer samt kendskab til Office pakken og kan anvende IT systemer til at skabe struktur, overblik, samt effektivitet i den tekniske vedligeholdelse. Det er derudover en fordel, hvis du har erfaring med drift og vedligeholdelsesprogrammer.  

Som person er du en teamplayer, der formår at levere resultater gennem samarbejde på tværs, du søger at vidensdele med dine kolleger og samtidig tør du gå forrest. Du har et højt drive og energiniveau, trives i et travlt miljø, har gode samarbejds- og netværksevner samt er forandringsparat og tager ejerskab. Du er god til at kommunikere med både kunder og leverandører og sætter kunden i fokus i bestræbelse på at levere en god serviceoplevelse ved udførelsen af opgaver. Du har gennemslagskraft og du er god til at sælge ideer og budskaber på alle niveauer. Endeligt skal du tale og skrive dansk og engelsk, kunne fremvise anmærkningsfri straffeattest samt have kørekort B til personbil. 

ISS er en servicevirksomhed og vi ønsker at yde en personlig indsats over for vores kunder. Det er derfor vigtigt, at du er smilende, præsentabel og imødekommende over for både kunder og kolleger samt er villig til at gøre en forskel for vores kunder. God service skaber desuden større jobtilfredshed samt motivation i hverdagen. Hvis det bliver dig, der skal være vores nye kollega vil du blive en del af en ansvarlig virksomhed, der er i konstant udvikling og som har fokus på mennesket. 

Ansøgning  
Send din ansøgning vedlagt CV via nedenstående link inden d. 10.07.2017. Vi behandler ansøgningerne løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag - vi glæder os til at høre fra dig.  

For yderligere information om stillingen, kontakt venligst: Lars Petersen på tlf.: 2219 2170. 

Bliv en del af en anerkendt virksomhed  
ISS har for femte år i træk modtaget den højeste anerkendelse inden for outsourcing fra International Association of Outsourcing Professionals (IAOP). Vi vægter vores medarbejdere højt og tror på, at vejen til succes går gennem udvikling, loyalitet, gensidig tillid og positivt samarbejde. Som arbejdsplads tilbyder vi derfor trygge ansættelsesforhold, et godt og sikkert arbejdsmiljø, nærværende og engageret ledelse samt gode personlige udviklingsmuligheder. Samtidig vandt vi i 2016 CSR People Prize, som uddeles til virksomheder, der via konkrete initiativer har vist, at deres sociale ansvar er forankret både i ledelsens visioner og i dagligdagen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder