Nysgerrig System Specialist
Vil du være med til at præge vores retning og vores fremtid inden for teknologi?
VP SECURITIES A/S
Nysgerrig System Specialist, der kan sætte den teknologiske dagsorden
Vil du være med til at præge vores retning og vores fremtid inden for teknologi? Og interesserer du dig for, hvordan teknologien kan understøtte både forretning såvel som IT-udvikling? Så træd ind i VP SECURITIES, og bliv en del af et hus med 180 engagerede kolleger, der er højtspecialiserede inden for forretningsudvikling og IT.
En vigtig partner i vores valg af teknologi
Du bliver en del af afdelingen Architecture & IT-Planning sammen med 9 teknologi- og forretningseksperter, der bruger deres indsigt til at påvirke virksomhedens forretningsarkitektur og teknologiudvikling. Overliggeren for dit job er, at vores platform er attraktiv og på forkant med udviklingen. Derfor stiller du spørgsmål som: Hvor skal vi hen? Bruger vi den rigtige platform? Og hvad rører sig i markedet?
Det indebærer, at du:
- er med til at analysere og tegne platformsarkitekturen
- forstår forretningen og sammenhænge mellem krav og løsningsmuligheder
- bidrager til projekter omkring teknologivalg
- sikrer stabile og skalerbare løsninger
- opsøger nye teknologier og udviklingsværktøjer.
Kort sagt bruger du din nysgerrighed til at analysere vores systemer, forstå sammenhænge og komme med beslutningsoplæg til mulige løsninger.
Alsidig, opsøgende og teknologiinteresseret
Der er mange indgange til denne rolle. Du kan fx være uddannet datamatiker, ingeniør, datalog eller matematiker. Det afgørende er ikke din baggrund, men at du er opsøgende og teknologisk velfunderet og har lyst til at påvirke vores fremtid. Derudover forestiller vi os, at du:
- har kendskab til Windows og z/OS – herunder systemopsætning
- har arbejdet med databaser og kender til programmeringssprog (hvilke er mindre vigtigt)
- tidligere har udført analyser og bidraget til kravspecifikationer
- måske har arbejdet med systemarkitektur
- fungerer på dansk og engelsk i skrift og tale
Særligt er det din analytiske sans, selvstændighed og gennemslagskraft, vi leder efter. For vi skal løbende udvikle os, så du udfordrer og hjælper os, så vi gør det rigtige. Således bliver du en motor for innovation, der sørger for, at vi driver udviklingen i branchen i stedet for at følge med den.
Vil du gøre en forskel hos os?
Når du starter hos os, får du en grundig oplæring, så du bliver klædt på til din rolle og branchen. Samtidig får du gode arbejdsforhold i vores domicil med central placering i København. Hos VP SECURITIES bliver du en del af en succesfuld og stærkt ambitiøs virksomhed, der er den førende leverandør af værdipapir- og investorservice i Danmark.
Skriv din ansøgning i sommerferien
Vi følger op på ansøgningerne i starten af august, så send din ansøgning og dit cv senest d. 31. juli 2017. Tiltrædelse er snarest muligt. Du søger stillingen online ved at trykke på "Ansøg". Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jeppe Sigfusson, Head of Architecture & IT Planning, på 2969 2844 eller mail jsi@vp.dk.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder