Jobbet "Projektleder" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Logimatic søger projektleder til lager- og logistikprojekter

Til Logimatics afdeling for lager- og logistikløsninger søger vi en erfaren projektleder. Vi er eksperter i styring og optimering af intern logistik hos vore kunder, og fungerer som både rådgivere, IT-konsulenter og leverandør af vores LOGIA softwareløsning. LOGIA er Danmarks mest avancerede og teknologisk førende WMS/lagerstyringssystem.

Er du en af de mange, der har for travlt til at skrive en ansøgning – og ønsker du alligevel at komme i spil til stillingen? Så vis virksomheden din interesse med et klik her, det tager max 2 minutter!

Vi oplever stor ordretilgang og er i rivende udvikling. Vi har en ambitiøs vækststrategi og har brug for de bedste medarbejdere. Er du en dygtig og erfaren projektleder, og kan du se dig selv som en vigtig brik i vores udvikling, er du måske vores nye projektleder.

Jobbet
Du får ansvar for at styre projekter gennem alle faser fra underskrift på kontrakten til udarbejdelse af specifikation, test, implementering, undervisning samt afsluttende godkendelse af den samlede leverance.

Du får tæt kontakt med vores kunder både før, under og efter projektgennemførelse, og du får ansvar for intern og ekstern statusrapportering på dine projekter.

Du bliver en del af vores projektteam, som arbejder tæt sammen med udviklingsafdelingen. Derudover får du mulighed for indgå i konsulentopgaver og tilbudsarbejde sammen med vores logistik-
eksperter.

Vi har et bredt fagligt team af ingeniører, dataloger og datamatikere. Der er stor mulighed for sparring og videndeling, og rig mulighed for faglig og personlig udvikling.

Du kan forvente rejseaktivitet i forbindelse med møder og aktiviteter hos kunderne.

Hvem er du?
Du er en dygtig og erfaring projektleder med baggrund inden for IT projektledelse. Du har en relevant videregående uddannelse gerne som ingeniør. Det vil være en fordel, at du har kendskab til intern lager, logistik og lagerautomation, samt erfaring med styring og implementering af softwareprojekter.

Som person har du drive, og du arbejder selvstændigt. Du har en analytisk og systematisk tilgang til opgaven. Du har fl air for kundekontakt og har en positiv indstilling med lyst til at påvirke tingene.

Du er resultatorienteret og har evnen til at fastholde og udbygge kunderelationer. Du har et godt humør, gå-på-mod samt gode samarbejdsevner.

Du har gode formuleringsevner på dansk og engelsk – både i skrift og tale.

Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til Microsoft .NET og til Visual Studio, samt til Oracle databasen og MS SQL Server.

Hvem er vi?
Logimatic er en moderne software- og konsulentvirksomhed med korte kommandoveje og et højt fagligt niveau. Alle processer er certificeret i henhold til ISO 9001, og vi lægger stor vægt på professionalisme og kvalitetsbevidsthed.

Vi har en uformel omgangstone, en høj grad af indflydelse og frihed under ansvar. Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø, og kan tilbyde en sund kantineordning og en aktiv personaleforening.

Løn vil være i overensstemmelse med dine kvalifikationer og inkl. pensions- og bonusordning.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte os på tlf. 9634 7000. Spørg efter adm. direktør Karsten Bangshaab eller HR ansvarlig Lene Dahlstrøm.

Ansøgning modtages pr. e-mail via "Ansøg" linket.

Ansøgningsfrist
Stillingen ønskes besat snarest, men vi er klar til at vente på den rette kandidat. Ansøgninger bliver behandlet løbende.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder