Sektionschef til Forretningsudvikling

Virksomhed
Arbejdssted
København
Oprettet
16. juni 2017
Udløber
28. juni 2017
Ref
83982
Kontakt
Søren Boysen - Tlf: 2611 4333
Jobtype
Fastansættelse

Har du en knivskarp forretningsforståelse og sans for udvikling og samarbejde på tværs af forskellige fagligheder og organisatoriske enheder? Så er du måske vores nye sektionschef i Forretningsudvikling i divisionen Teknik, der er Banedanmarks vedligeholdelses- og driftsorganisation. 
 
Central rolle med fokus på divisionens fremtidige mål 
Teknik består af syv fagområder samt den tværgående sektion Forretningsudvikling. Sektionen understøtter ledelsen med projektledelse, udviklingsopgaver og implementering af nye processer. Du står i spidsen for 11 dedikerede medarbejdere, hvis kompetencer spænder vidt. Medarbejderne arbejder selvstændigt og professionelt med projekt- og programledelse.  
 
Som sektionschef varetager du den overordnede prioritering af projekter og ressourcer i afdelingen. Du skaber rammerne for, at dine medarbejdere kan nå deres mål og for at divisionen udvikler sig strategisk i den rigtige retning. Du har ligeledes overblik over igangværende forretningsprojekter i Teknik og på tværs af Banedanmark. Her vil du have fokus på disse understøtter såvel Tekniks som Banedanmarks overordnede mål. 
 
Du får en nøglerolle i Banedanmark, da din sektion har ansvaret for en succesfuld overdragelse af Banedanmarks mange anlægsprojekter og store programmer til Teknik. Et af dine centrale mål vil derfor være at understøtte, at organisationen høster gevinsterne ved implementeringen af Signalprogrammet, Ny Bane København-Ringsted og Elektrificeringsprogrammet. Derudover er Teknik resultatet af en nylig organisationsændring, hvor udførselsorganisationen og bestillerorganisationen er sammenlagt, og her vil du have det overordnede ansvar for at drive en række forandringsprocesser, der skal sikre, at vi lykkes med den nye organisation. 
 
Sektionen er kendetegnet ved, at der er højt til loftet og et dynamisk arbejdsmiljø, hvor medarbejdere er drevet af at få tingene til at ske. Forretningsudvikling har direkte reference til direktøren for Teknik.     
 
Du bliver en del af Tekniks chefgruppe, som tæller syv områdechefer, dig selv, sektionschefen for Divisionssekretariatet og direktøren. Som en del af chefgruppen, og i dit daglige tætte samarbejde med områdecheferne, vil du få stor indflydelse på den overordnede strategi for Teknik. Chefgruppen har været etableret siden efteråret 2016 og har blandt andet fokus på at modne organisationen til et strategisk mål om outsourcing af store dele af Banedanmarks vedligehold over de kommende ti år.  
 
Banedanmark er en del af Regeringens plan for udflytning af statslige arbejdspladser, og derfor vil dit arbejdssted flytte fra København til Ringsted ved udgangen af 2019. 
 
Faglighed og ledelse 
Du har en længere videregående uddannelse - f.eks. som ingeniør, cand.scient.pol., cand.merc. eller lignende. Det er vigtigt, at du har indsigt i projekt- og programtankegangen, og vi ser gerne, at du er certificeret i PRINCE2 og/eller MSP.  
 
Banedanmark drives i høj grad af medarbejdernes tekniske indsigt, og det vil derfor være en fordel, hvis du har erfaring med at sætte dig ind i tekniske sammenhænge og med at formidle problemstillinger klart. Du skal have ledelseserfaring, eksempelvis fra en tilsvarende stilling i en større driftsorganisation.  
 
For at få succes i rollen forestiller vi os, at du er åben og imødekommende af natur - og dermed let skaber gode og vedholdende samarbejdsrelationer. Du kommunikerer klart og med gennemslagskraft, ligesom du besidder evnen til at lede på alle niveauer.   
 
Løn 
Du ansættes efter gældende overenskomst og tiltræder en stilling i lønramme 36 og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. 
 
Ansøgning og kontakt 
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt direktør Søren Boysen. For at søge stillingen klikker du på linket "Ansøg" og følger instruktionerne. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder