Jobbet "Produktionschef" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Ledelse, forretningsudvikling og teknisk ansvar i grøn miljøforretning

Du udvikler og optimerer produktionen med fokus på mennesker og processer
Som Produktionschef arbejder du med en mangeartet palette af opgaver - fra strategi til daglig ledelse. Du får det samlede ansvar for driftsbudget og ledelse af 45 medarbejdere i 4 selvforvaltende teams i forskellige produktionsområder. De enkelte teams er selvkørende i daglig planlægning og opgaveløsning. Med afsæt i en flad struktur og en synlig dialogorienteret lederstil er dine hovedopgaver, at:

  • Skabe rammer og retning for den videre udvikling og optimering
  • Videreudvikle samarbejdet og kompetencerne i de enkelte teams
  • Supportere de enkelte teams i problemløsninger fagligt som samarbejdsmæssigt

Herudover arbejder du med virksomhedens kompetencebaserede ledelsessystem, herunder kvalitet, fødevaresikkerhed, miljø og arbejdsmiljø. Ligesom du får et tæt samarbejde med anlægsteamet i forhold til prioriteringen af nye investeringer.

Du bliver med reference til direktøren en aktiv medspiller i lederteamet, hvor videreudvikling af fremtidens forsyningsvirksomhed er på dagsordenen. Du balancerer udvikling, optimering og det hele menneske igennem virksomhedens værdisæt.

Tillidsbaseret leder med god forretningsforståelse og teknisk indsigt
Allervigtigst er det, at din lederstil tager udgangspunkt i, at du kan lide mennesker og processer. Du arbejder ud fra en helhedsorienteret og tillidsbaseret tilgang, er synlig og klar i din kommunikation. Det falder dig derfor naturligt at være samarbejdsorienteret, lyttende, åben og involverende. Det er dig, der skaber rammerne, så medarbejderne kan udføre de rigtige handlinger. Ligesom du har en god strategisk forretningsforståelse, et godt overblik og styr på økonomien.

Du vil se frem til, hvis du ikke allerede har erfaring fra forsyningsbranchen, at sætte dig ind i forretnings- og produktionsprocesser samt reguleringsrammer, der danner retningen for jobbet. Dit afsæt er en relevant videregående uddannelse indenfor produktion, miljø, teknik eller tilsvarende. Din ledelseserfaring har du formentligt fra et forsyningsselskab, produktions-, drifts-, eller vedligeholdelsesmiljø.

Det lange perspektiv og hverdagens gøremål
Du kan se frem til et job med stor mulighed for at bidrage til udviklingen af en af de mest spændende miljøforretninger i Danmark. Du får en unik chance for at arbejde med ledelse i en virksomhed med fokus på både det helt lange perspektiv og med de opgaver, der sikrer resultater her og nu. Hertil kommer, at du bliver en del af en rummelig organisation med højt til loftet og kort til smil.

Der er fokus på samarbejde, trivsel, høj faglighed og udviklingsmuligheder for den enkelte - såvel fagligt som personligt. Samtidig går ansvarlighed, miljø, bæredygtighed og klima hånd i hånd med helhedsorienteret forretningsudvikling.

For yderligere information kan du orientere dig på www.vandogaffald.dk eller kontakte adm. direktør Ole Steensberg Øgelund på 6321 5540 eller PeopleLink´s konsulent Lene Mølholm på 4236 3975. Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV via "Ansøg" link

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder