Jobbet "Ambitious Digital Project Manager" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Er du i stand til at motivere andre til at yde deres bedste i forbindelse med projektleverancer? Kan du sikre, at du selv og andre leverer den bedste kvalitet samtidig med at deadlines overholdes?

Daman er et digitalt bureau, der udvikler innovative digitale sundhedsløsninger. Vi er et team på ca. 10 mand, der består af kreative, UX konsulenter, designere, udviklere og projektledere. Vi arbejder sammen med patientforeninger, sundhedssektoren og nogle af verdens største medicinalfirmaer på at skabe fremtidens digitale sundhedsløsninger. 

Resultatorienteret projektleder, der vil gøre en forskel
Som projektleder har du en central rolle i et ambitiøst og dynamisk team. Du stræber efter kvalitet i alle led og i alt hvad du selv gør, samtidig med at du kan motivere andre til at gøre det samme. Struktur og overholdelse af deadlines er så naturligt for dig som at trække vejret og du bringer denne holdning med dig uanset, hvor i processen du befinder dig.

Du er meget ambitiøs på egne og Damans vegne - dette gælder både for mennesker, processer og forretningsmæssigt. 

Et bredt ansvarsområde med mange facetter
Du skal håndtere digitale projekter i forhold til product manager, kunder, de kreative, teknikere samt eventuelle underleverandører på opgaven - lige fra opstart af projekter, over løbende styring til afslutning med evaluering.

Dine primære opgaver bliver: 

  • Ansvarlig for projekter fra kick-off til færdiggørelse inklusive alle trin i processen
  • Sikre at Damans projektmodeller følges og videreudvikles i den agile retning
  • Ansvarlig for projektøkonomien for de projekter hvor du har projektlederansvar
  • Udføre både løbende og efterfølgende kvalitetskontrol på projekterne

Ønskede kompetencer
Du har en kandidatgrad, der matcher stillingens krav og har min. 2 års erfaring som projektleder. Du er hele tiden opdateret med de nyeste digitale trends og naturligvis også inden for projektstyringsområdet. Du har med succes været projektleder for softwareudviklingsprojekter på min. 200 timer. En baggrund inden for sundhedsområdet er ønskelig, men ikke et krav. Du taler og skriver både dansk og engelsk på højt niveau.

Du har en stærk værktøjskasse inkl. agile metoder (som fx SCRUM) og andre relevante værktøjer for en projektleder. Du skal være i stand til at implementere nye metoder efterhånden som behovet opstår.

Personlighed
Du kan genkende dig selv i følgende beskrivelse. Du er:

  • Struktureret
  • Stræber efter høj kvalitet
  • Resultatorienteret
  • I stand til at motivere alle typer af mennesker
  • Drevet af udvikling - både din egen og andres
  • I stand til at give og modtage feedback
  • Forretningsorienteret

Daman tilbyder
Du tilbydes muligheden for at komme ind i en meget spændende og innovativ virksomhed med et internationalt tilsnit og højt ambitionsniveau. Daman er en uformel og udviklende organisation med en flad organisationsstruktur, hvor alle i høj grad kan præge deres egen hverdag. Vi holder løbende både sociale og faglige arrangementer og fx strategiseminarer for alle medarbejdere.

Du bliver dermed en del af en dynamisk virkelighed med yderst dygtige kollegaer og høj faglighed. Du kommer til at arbejde sammen med nogle af verdens største medicinalvirksomheder, og du er med til at gøre en positiv forskel for mennesker, der lever med sygdom.

Din lønpakke forhandles individuelt i forhold til din baggrund og ved siden af dette findes sundhedsforsikring og pensionsordning.

Daman bor på Christianshavn i hyggelige lokaler, som er nemme at komme til transportmæssigt i både bil og med offentlig transportmidler.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder