Jobbet "Projektledere" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

8_WEB_LEDELSE-OG-POLITIK_Cykelslangen_600x375px

Projektledere til genopretning af Københavns veje 

Vil du være med i et team af engagerede medarbejdere, der er med på første hånd i genopretning af Københavns infrastruktur?  

I Center for Udførelse af Anlæg er vi bygherre på kommunens anlægsprojekter. Vi sikrer en effektiv projektstyring og gennemførelse af anlægsprojekterne sammen med eksterne rådgivere og entreprenører. Centeret er en del af serviceområdet Byens Fysik i Teknik- og Miljøforvaltningen, og omsætter årligt for over en mia. kr. til gavn for byen.  

Center for Udførelse af Anlæg er opdelt i syv enheder. Du vil blive tilknyttet enheden Genopretning, hvor vi arbejder med vejstrækninger og pladser, som skal genoprettes grundet nedslidning. Der genoprettes som udgangspunkt fra husfacade til husfacade, også kaldet helhedsgenopretning. Helhedsgenopretning indebærer, at alt indenfor afvanding (vejbrønde og stikledninger), cykelstier, fortove, vejbaner og signalanlæg genoprettes.  

Aktuelt arbejder vi med helhedsgenopretning af Vesterbrogade, Folehaven hvor vi samtidig udfører skybrudssikring i samarbejde med Hofor, Utterslevvej, Rådvadsvej, Frue Plads, St. Kannikestræde, Englandsvej, Amager Boulevard og der er mange flere spændende projekter på vej.  

I en varieret hverdag lægger vi vægt på løbende udvikling af enhedens medarbejdere og de arbejdsmetoder vi anvender, hvilket fører til gode, fremsynede løsninger praktisk, teknisk og æstetisk.  

Vi er dygtige sammen  
Vi søger både yngre nyuddannede og/eller en erfarne projektledere med blik for gode samarbejdsrelationer og med stærke kompetencer indenfor styring og projektledelse af anlægsprojekter.  

Du kommer til at indgå i et tværfagligt team af projekt- og byggeledere, der sammen gennemfører projekterne fra projektering til aflevering til drift. Som projektleder vil du have ansvaret for planlægning af det enkelte projekt i samarbejde med rådgiver og entreprenør herunder for koordinering med interessenter. Du vil endvidere være overordnet ansvarlig for fremdrift og projektets budget. En meget vigtig opgave er også at sikre god kommunikation med borgere, samarbejdspartnere og andre interessenter.  

Du har en vigtig rolle i projekterne og stor indflydelse på, hvordan opgaverne løses. Vi lægger vægt på, at du arbejder selvstændigt, men også har blik for helheden i det team af professionelle kolleger, du bliver en del af. 

Erfaren projektleder, der navigerer sikkert  
Du er en engageret og dynamisk person med en uddannelsesmæssig baggrund som ingeniør, konstruktør, landskabsarkitekt eller tilsvarende med kendskab til AB92 og erfaring indenfor projektledelse af anlægsopgaver. Gerne med erfaring fra projekterende rådgivervirksomhed, entreprenørbranchen eller anden offentlig/privat bygherre.  

Herudover lægger vi vægt på, at du har overblik, at du har stærke evner med hensyn til at prioritere og strukturere opgaver undervejs i processen, og at du derfor også kan agere fleksibelt i forhold til skiftende mål. Du har personlig gennemslagskraft og mestrer naturligt samarbejdets mange facetter. Du er optaget af at nå i mål, og forstår at have fokus på faktorerne tid, økonomi, kvalitet og proces. Du opleves som imødekommende og konstruktiv, og du kommunikerer direkte, åbent og inddragende. Du taler og skriver et flydende professionelt dansk, ligesom du behersker de mest anvendte it-programmer og har let ved at tilegne dig ny viden. Du trives med at arbejde på kontor og på byggeplads i et vekslende omfang.   

Et kompetent, udviklende og engageret arbejdsklima  
Vi lægger vægt på et uformelt og inspirerende arbejdsklima med fokus på læring og kompetenceudvikling, samt samarbejde med gode kolleger. Jobbet rummer mange udviklingsmuligheder og udfordringer, både fagligt og personligt. Derudover tilbyder vi dig en gennemsnitlig 37 timers arbejdsuge inklusive frokost. Vi har flekstidsordning og prioriterer et afbalanceret forhold mellem arbejds-, familie- og fritidsliv.   

Løn- og ansættelsesvilkår  
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med din forhandlingsberettigede organisation.  

Er du blevet nysgerrig?  
Hvis du har spørgsmål om stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte projektchef for Genopretning Maria Hesselbjerg på 2326 2191.  

Send os din ansøgning og CV, og læg gerne vægt på din motivation for at søge.  

Søg stillingen via nedenstående link senest torsdag den 6. juli 2017.   

Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 32 og 33.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen 
Forvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelsen, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde.  Vi beskæftiger ca. 2.200 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4 mia. kr. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder