Jobbet "Ingeniør til validering og godkendelse af produkter under udvikling" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

I VELUX Gruppen får du lys og luft til at udvikle dig fagligt og personligt. Forme din egen karriere. Arbejde i en international atmosfære. Og være en del af en virksomhed, der er førende på sit felt: bæredygtige bygninger med sundt indeklima. Vi åbner en verden af muligheder for dig, der har evnerne og modet til at gribe dem. Se mere på velux.com/career og velux.dk/karriere

Er du erfaren, teknisk velfunderet, kvalitetsfokuseret og analytisk stærk? Og glædes du, som os, ved at fokusere på et produkts funktion og performance, som resultat af konstruktionens samlede kvalitet? Vi er et team af erfarne specialister med stor faglighed, som medvirker til opnåelse af VELUX produkters høje kvalitet, der er med til at sikre vores førende position på markedet.

Lyder dette interessant opfordres du til at læse videre. Måske, er du vores nye kollega. Dine opgaver og udfordringer

Du vil indgå i et fagligt stærkt team på fire produktrevisorer i Product Approval & Validation, som er ansvarlige for de tekniske analyser og verificering af nye produkter, mens de udvikles, samt når nuværende produkter ændres. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med projektledere, produktudviklere og andre tekniske specialister med formålet, at sikre høj produktkvalitet.

Din hovedopgave er, at:

  • Analysere, validere, rådgive om og godkende funktionskvaliteten og produktkvaliteten af de avancerede vinduer, rulleskodder, gardinprodukter samt elektriske produkter
  • Sikre, at produktkvaliteten er indarbejdet så tidligt som muligt i udviklingsprocessen
  • Sikre, at det specifikke projekt har et overblik over kravspecifikationer, kritiske aspekter, verifikationsplaner, testresultater og alt anden dokumentation
  • Deltage i udvikling af teamets egen ekspertise, processer og værktøjer.

Du udfører arbejdet på basis af din tekniske og konstruktive indsigt og erfaring i kombination med vores etablerede produktvurderingsprocesser og VELUX Stage-Gate model for produktudvikling.

Formålet med din udførte produktvurdering og -godkendelse er gennem samarbejde med projektledere og andre projektmedarbejdere, at sikre kvalitet i produkterne tidligst muligt i udviklingsforløbet.

Dit arbejdssted vil være på vores hovedkontor i Hørsholm, og du kan forvente op til 20 enkelte rejsedage årligt til vores udviklings- og testafdelinger i Jylland.

Din baggrund
Du har en teknisk baggrund som ingeniør og en betydelig erfaring fra produktudvikling af mekaniske konstruktioner. Indsigt i elektronik og software vil være et plus.

Du har evnen til at være kritisk overfor produkterne, mens du har en konstruktiv indgangsvinkel i din dialog med interessenter. Derfor er kompetencer som stærke samarbejds- og kommunikationsevner et "must". Desuden har du en åben og imødekommende facon.

Ligesom os har du stor interesse for at sikre høj kvalitet, og andre beskriver dig ofte som struktureret med en analytisk tilgang til din opgaveløsning, hvor du samtidig udviser tålmodighed og vedholdenhed.

Som person har du et åbent sind, er fleksibel med en sund sans for humor, og du ser dig selv som en selvdrevet og uafhængig person med et stærkt drive. Vi forventer, at du kan vise engagement, gensidig respekt og vil bidrage til en behagelig omgangstone.

Da du vil engagere dig med interessenter i hele vores organisation, skal du være flydende på dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt.

Dine muligheder
Mens du arbejder med et af de stærkeste mærker inden for den globale byggematerialesektor, giver denne position dig mulighed for at påvirke vores produkters høje kvalitet, hvilket er en bidragende faktor til vores position som markedsleder.

Du vil samarbejde med kolleger på højt fagligt niveau - kolleger, der lægger stor vægt på at arbejde som ét hold for at nå vores ambitiøse resultater. Teamet er præget af en uformel tone og respekt for hinanden, både som holdspillere og som individer.

Den internationale placering er i vores DNA, og vi har mange forskellige nationaliteter i VELUX. Vi tror på at styrke mennesker, og vi støtter dette ved at dele viden, delegere ansvar og investere i mennesker, der stræber efter at gøre en forskel. VELUX tilbyder spændende udfordringer, gode muligheder for at påvirke din egen udvikling med kompetente og engagerede kolleger.

Ansøgning og kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Jørgen Kayser på +45 2048 0220 eller find os online på http://www.velux.com.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV snarest muligt, og senest den 25. juni 2017.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder