Jobbet "Stærkstrømsingeniør, Maskinmester eller Elinstallatør til Kabel- og luftledningsanlæg" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Brænder du for at arbejde med kabel- og luftledningsanlæg? Og vil du have indflydelse på udbygningen af det danske eltransmissionsnet? Så bliv en del af afdelingen Ledningsanlæg og vær med til at udbygge vores transmissionssystem på tværs af landet. Vi har mange nye ambitiøse projekter i støbeskeen, og du er med til at løfte fagområdet til et højt fagligt niveau, hvor vi vil være førende. Din nye arbejdsplads bliver på vores moderne hovedkontor i Fredericia.

Vær med til at skabe Danmarks fremtidige elsystem
Energinet er i gang med at udbygge Danmarks eltransmissionsnet med nye luftlednings-, sø- og landkabelanlæg, fx Cobra Cable til Holland og Viking Link til England.

Du indgår i en specialiseret faggruppe på 22 personer, som har ansvaret for at gennemføre kabel- og luftledningsprojekter. Her bidrager du til projekteringen og anlægsarbejdet i forbindelse med kabel- og luftledningsanlæg. Du får en rolle, hvor du deltager fra start til slut i projekterne, og hvor du er med til at udforme tekniske specifikationer, udarbejde udbudsmateriale samt deltage i forhandlinger, overdragelse og afslutning af projekter.

Du får en bred kontaktflade både internt og eksternt og skal sikre en tæt kontakt til leverandører og entreprenører. Endelig deltager du i faglige netværk i ind- og udland, hvor du aktivt repræsenterer Danmark som videnscenter og foregangsland inden for kabel- og luftledningsanlæg.

Du går forrest - og vil være med, hvor tingene sker
Du er uddannet stærkstrømsingeniør, elinstallatør eller maskinmester og har ideelt nogle års erfaring med projekteringen og anlægsarbejdet i forbindelse med kabel- og luftledningsanlæg. Det er desuden en fordel, hvis du har en praktisk baggrund som fx elektriker, da jobbet stiller krav til praktisk indsigt i anlægsarbejdet.

Samtidig har du solide analytiske egenskaber, der gør dig i stand til at identificere komplekse problemer og udtænke løsningerne på en måde, som udfordrer vanetænkning. På det personlige plan er du god til at lytte til andre og har en åben og tillidsvækkende facon, der sætter dig i stand til at samarbejde med alle. Samtidig er du resultatorienteret og har personlig gennemslagskraft, ligesom du værdsætter en direkte og åben omgangstone.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket "send ansøgning", så vi har den senest 25. juni 2017. Vi forventer at holde samtaler 4. og 6. juli 2017. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Johannes S. Clausen på telefon 5167 7892. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder