Stærk JavaScript-udvikler søges

Virksomhed
Arbejdssted
Brøndby
Oprettet
7. juni 2017
Udløber
7. juli 2017
Ref
85399
Kontakt
Leo Schou-Jensen - Tlf. 3636 0000
Jobtype
Fastansættelse

Stærk JavaScript-udvikler søges
til web- og mobilløsninger for planlægning

Er du dygtig og har erfaring indenfor udvikling af JavaScript/TypeScript baserede applikationer? Ligger det naturligt for dig at være på forkant med de nyeste værktøjer og metoder? Vil du gerne arbejde i et dygtigt team og et succesfuldt firma? Så er du måske vores nye kollega… 

Så er du måske vores nye kollega!

Er du en af de mange, der har for travlt til at skrive en ansøgning – og ønsker du alligevel at komme i spil til stillingen? Så vis virksomheden din interesse med et klik her, det tager max 2 minutter!

Dine faglige og personlige kompetencer
Vi antager, at du har:

  • Erfaring med at bygge HTML5 front-end applikationer med teknologier som JavaScript/TypeScript, React, Flux/Redux, Webpack, Jest mm.
  • God forståelse for software kvalitet og arkitektur.
  • Flair for brugervenlighed og godt design.
  • En relevant, videregående IT-udvikler baggrund.

Front-end applikationerne inkluderer alt fra mobile apps til personlig planlægning, smarte planlægningstavler med specialiseret drag-and-drop planlægning, dashboards med oversigter, understøttelse af kommunikation mellem planlæggere og personale, understøttelse af workflow o.s.v. Alle løsninger indbefatter en avanceret planlægningsplatform, hvor vi arbejder med regler, workflow, automatisk planlægning, AI teknologier mv.

Et job med plads til udvikling
Vi leder efter dygtige udviklere, der kan arbejde på et højt niveau, og samtidig er proaktive, omhyggelige og gode til at samarbejde. Vi vil gerne tiltrække ildsjæle, der brænder for deres fag, og som kan være med til at udvikle både PDC og sig selv!

Du vil medvirke i alle faser af udviklingsprocessen, herunder analyse, design, konstruktion og (automatisk) test. Hvor det er muligt, arbejder vi efter agile metoder, og har en stærk ambition om at levere kvalitet og succesfulde projekter.

Du kommer til at arbejde med mange andre dygtige softwareudviklere samt selvfølgelig supportere, brugerkonsulenter, sælgere, projektledere, UX designer, grafikere mv. Vi arbejder med mange typer projekter. Fra små projekter, kundetilpasninger og mobile apps, til store systemer med flere hundrede samtidige planlæggere der planlægger for mange tusinde personer.

I PDC adskiller vi os fra mange andre IT-virksomheder ved ud over at anvende sædvanlige udviklingsværktøjer, også at udvikle samt anvende vores eget værktøj Visual Prolog®, der er stærkt til udvikling af systemer til planlægning og beslutningsstøtte.

Din nye arbejdsplads - dit nye team (www.pdc.dk)
PDC er et danskejet softwarehus med internationalt fokus. Vi har i mere end 30 år udviklet avancerede planlægnings- og ressourcestyringsløsninger til en række brancher, bl.a. luftfart, sundhed, detailhandel, servicevirksomheder og TV-stationer. Vi er i alt ca. 140 medarbejdere med hovedkontor i Brøndby og datterselskaber i England, Canada, Singapore, Colombia og Rusland.

Hverdagen
Vores hverdag kan være hektisk, men giver dig mulighed for at arbejde i et motiverende, inspirerende og internationalt miljø med dygtige kolleger og familievenlige arbejdsvilkår. Vi giver stor frihed i dagligdagen og har en fri og humoristisk omgangstone. Efter eget ønske kan du deltage i diverse sociale og sportslige arrangementer, den attraktive kantineordning mv.

Ansøgning
Ønsker du at komme i betragtning, så send straks din ansøgning og CV via "Ansøg" linket med "JavaScript-udvikler" som emne. For spørgsmål kan du kontakte Leo Schou-Jensen på tlf. 3636 0000.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

Søg Stærk JavaScript-udvikler søges

Har du allerede uploadet et cv? Log på for at ansøge nu

Ansøg

Upload fra din computer

Eller tilføj via

Din Vedhæftning til ansøgningen skal være en .doc, .pdf, .docx, .rtf, og ikke større end 1Mb


Upload fra din computer

Eller tilføj via

Din Vedhæftning til ansøgningen skal være en .doc, .pdf, .docx, .rtf, og ikke større end 1Mb


4000 tegn tilbage


Ved at søge et job, der er anført på Jobfinder accepterer du vores vilkår og betingelser og fortrolighedspolitik. Du bør aldrig være forpligtet til at afgive bankoplysninger. Hvis det er tilfældet, beder vi dig sende os en e-mail.