Jobbet "Vi søger otte docenter som gør viden til produkter" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

KEA søger otte docenter som gør viden til produkter

Kan du gå forrest og være et fagligt lokomotiv i KEAs forsknings- og innovationsprojekter i spændet mellem nyeste viden og praksisrelevans - og opfylder du de faglige kriterier for at blive docent? Så har du nu en unik mulighed for at blive én af KEAs - og samtidig erhvervsakademisektorens - allerførste docenter.

Som docent vil du få stor medindflydelse på, hvordan KEAs forsknings- og innovationsaktiviteter skal opbygges og drives, så det giver direkte værdi for KEAs uddannelser.

Om jobbet:
Vi søger otte docenter til KEAs fire programområder (Digital, Byg, Teknik og Design) med hvert sit faglige fokus.

Du kan læse mere om de otte stillinger via disse link:

Digital

Byg

Teknik

Design

Som docent skal du videreføre udviklingen af KEAs videngrundlag ved at igangsætte og drive forsknings- og innovationsprojekter inden for programområdernes faglige udviklingsplatforme og på tværs, så det giver synergi og værdi for vores uddannelser. På KEA har vi ambitionen om at bygge bro mellem teori og praksis og at vise vejen fra viden til produkter til vores studerende. Som docent skal du understøtte dette gennem forskning, innovation og udvikling, der bygger på nyeste viden, omverdens- og interessentanalyser, og som ligger inden for KEAs strategiske pejlemærker.

Det fordrer et tæt samarbejde med direktion og forskningsledelse, programledelse, dine kolleger i KEA Forskning & Innovation samt stærke netværk til andre vidensinstitutioner og virksomheder i branchen.

Som docent vil du være ansvarlig for og arbejde med at:

  • udvikle og drive nye forsknings- og innovationsprojekter inden for programområdernes specifikke fokusområder for den enkelte stilling, herunder have ansvar for at planlægge, drive og evaluere projekter og skaffe ekstern finansiering til disse, i samarbejde med undervisere, studerende og virksomheder.
  • levere bidrag til udvikling og videnbasering af programområdets uddannelser samt formidle denne viden, så den integreres i undervisningen på KEA – enten gennem KEAs adjunkter og lektorer eller gennem din egen undervisning på relevante uddannelser
  • udvikle og facilitere programområdets samarbejde med brancher, erhvervsliv og relevante forskningsmiljøer
  • styrke den internationale dimension i forhold til forskning og udvikling og samarbejdet med relevante forskningsmiljøer i Danmark og hos KEAs internationale samarbejdspartnere

Du vil referere til chefen for Forskning og Innovation (F&I), men skal arbejde tæt sammen med programledelser, adjunkter, lektorer, konsulenter og eksterne aktører.  Du vil have din gang på flere af KEAs lokationer.

Om dig:
Du skal være faglig ildsjæl, der viser mod, initiativ og engagement og som får energi af at have en samlende og tværgående rolle, der driver forskning og innovation til gavn for medarbejdere, undervisning og studerende.Du skal kunne tilføre ny viden til de brancher og erhvervsliv, KEA henvender sig til.

KEAs medarbejdere og studerende er bredt sammensat af forskellige fagligheder, kompetencer og personligheder. Det vægter vi højt og forventer, at du ligeledes gør, så mangfoldigheden bliver en styrke for de projekter, du driver på KEA.

Med andre ord: Du skal ikke bare vide, du skal kunne - og du skal turde gå forrest og vise vejen – med blik for den præmis, at du skal få os andre med på den, så det giver mening for alle parter.

For at komme i betragtning som docent skal du kunne dokumentere følgende kriterier for docenter:

a) Du har et kvalifikationsniveau svarende til ph.d. Kvalifikationsniveauet kan opnås gennem en kombination af formel uddannelse og relevant praksiserfaring, der har givet tilsvarende forudsætninger,

b) du er i stand til selvstændigt at planlægge, styre og evaluere forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for de erhverv eller professioner, som KEA uddanner til,

c) du besidder dokumenteret, anvendelsesorienteret viden, herunder såvel teoretisk som praktisk indsigt på højt niveau om erhvervet eller professionen, så du er i stand til selvstændigt og innovativt at udvikle ny viden inden for erhvervet eller professionen og bringe ny viden i spil i forhold til udviklingen af erhvervet eller professionen, og

d) du har undervisningserfaring og erfaring med udvikling af undervisning, herunder at du er højt kvalificeret i forhold til formidling af teori og inddragelse af praksis, samt i forhold til at koble teori og praksis i relation til erhvervet eller professionen.

KEA screener de indkomne ansøgninger for disse kriterier og udvælger på den baggrund de ansøgere, der videresendes til det eksterne bedømmelsesudvalg.

Vi tilbyder:
Et nyt job i en ny konstellation med nye muligheder - i et tæt samspil med KEAs adjunkter, lektorer og de syv andre nye docenter. KEA har netop fået en positiv institutionsakkreditering. Dette gør, at vi er en institution, som tager ansvar og leverer projekter og dimittender, som sætter standarden for erhvervsakademisektoren – også på dette område. Du skal derfor være parat til at tage initiativ og håndtere de udfordringer, der kommer, når man er en del af noget nyt.

Vilkår
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation.

Stillingen er en fast stilling på fuldtid.

Er du klar til en ny udfordring hos KEA?
Så søg stillingen via nedenstående link senest den 6. august 2017. Du skal vedhæfte ansøgning, CV og eksamenspapirer. Der skal herudover medsendes 3 publikationer, dokumentation for undervisning (fx i form af undervisningsportfolio), samt evt. medforfattererklæring, som får mulighed for at indgå i bedømmelsen.

Det skal fremgå af din ansøgning samt være anført i bemærkningsfeltet, hvilken af docentstillingerne du ønsker at søge.

De faglige kvalifikationer vurderes af et eksternt, videnskabeligt bedømmelsesudvalg og de samlede kvalifikationer af et internt ansættelsesudvalg.

Ansættelsesprocessen forventes at tage fire måneder efter ansøgningsfristens udløb. Samtalerne forventes afholdt i oktober og november måned, og ansættelsesstart vil være 1. december 2017 eller snarest derefter.

Generelle spørgsmål kan rettes til chef for Forskning og Innovation Thomas Rasmussen på tlf. 5125 9006.

For spørgsmål vedrørende indsatsområder og udviklingsplatformer kontaktes programchefen for programområdet:

  • Programchef for DIGITAL: Niels Benn Sørensen, tlf. 5355 2552
  • Programchef for TEKNIK: Jette Mølholm, tlf. 5128 7197
  • Programchef for DESIGN: Mette Harrestrup, tlf. 2181 9177
  • Programchef for BYG: Henriette Hall-Andersen, tlf. 5127 4746

KEA arbejder bevidst og målrettet på at rekruttere medarbejdere, som samlet set byder på et bredt udvalg af faglige og personlige kompetencer og kvalifikationer. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede, uanset køn, alder og etnisk baggrund, til at søge stillingen.

Der henvises i øvrigt til http://www.kea.dk/docenter

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder