Jobbet "Asset Management Ingeniør" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Energinet har oprettet en ny stilling med fokus på Asset Management (AM) målrettet tilstandsbaseret vedligehold. I rollen som AM ingeniør kommer du til at koble teknik, økonomi og risikovurderinger i forhold til udviklingen af kort- og langsigtede reinvesteringsplaner for gastransmissionsnettet. Afdelingen Asset Management tæller i dag 12 medarbejdere og er en nydannet afdeling, hvor vi har samlet kompetencer inden for dokumentation, de naboretlige opgaver og AM koordinering på tværs af TSO-GAS. Du rapporterer til afdelingslederen for Asset Management og stillingen kan være placeret i Ballerup eller Egtved. 

Strategisk mind-set og optimering af løsninger 
Afdelingens formål er at drive og udvikle AM-systemet i TSO-GAS i samspil med de væsentligste interessenter i og udenfor forretningsenheden. I jobbet arbejder du tæt sammen med controllere, ingeniører og projektledere.  

Der er tale om en bred rolle, hvor opgaverne blandt andet omfatter: 

  • Tovholder på AM projekt til implementering af Tilstandsbaseret Vedligehold 
  • Vurdering af eksisterende anlæg og evt. behov for opgradering af disse  
  • Konsolidering af SAP rapporter for at sikre realistiske tekniske og økonomiske data 
  • Skabe buy-in på de opstillede reinvesteringsplaner 
  • Metode og proces opstilling til analyse af datagrundlag 
  • Udvikle årshjul for reinvesteringer 
  • Udarbejde reinvesteringsrapporter

Du spiller en væsentlig rolle i sikringen af vores udvikling og implementering af optimale løsninger for vores fysiske assets, og du forventes at kunne bidrage med nye input til forenklinger og standardiseringer. Din succes vil i høj grad afhænge af din evne til at sikre inddragelse af alle relevante parter, og du vil blive målt på din evne til målrettet at drive udviklingen af vores AM-system uden at gå på kompromis med kvaliteten. 

Du får her muligheden for at udvikle dig både fagligt inden for AM og personligt med direkte indflydelse på reinvesteringsprojekterne i forbindelse med drift, vedligehold samt udbygning af det danske gastransmissionsnet. Du kommer til at sætte dit personlige aftryk på de anbefalede tekniske løsninger og i høj grad tilrettelægge din egen arbejdsdag. 
 
Selvkørende teamplayer med energifaglig og kommerciel baggrund 
Du er formentlig uddannet ingeniør, og det er afgørende, at du har god forståelse for AM generelt og strategiske prioriteter i særdeleshed. Din erfaring kommer primært fra arbejdet med analyse, styring og overvågning af større tekniske projekter. Du er en rutineret bruger af Office-programmer og har kendskab til programmer, der anvendes til fagområdet, herunder navnlig SAP. Din stærke faglighed kombinerer du med gode samarbejdsevner, der gør dig til en gevinst i tværgående aktiviteter og projekter både som projektdeltager og som tovholder. Du skal trives i et åbent og uformelt miljø med mange mennesker omkring dig, og du skaber netværk og kommunikerer frit med samarbejdspartnere både internt og eksternt. 
 
Da specifikationer og standarder ofte udarbejdes med et internationalt sigte, er det en forudsætning, at du behersker engelsk mundtligt og skriftligt. 
 
Ansøgning og kontakt 
Send din ansøgning med cv, eksamenspapirer og andre relevante bilag via linket, så vi har den senest 16. juni 2017. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Paddy Krishnaswamy på telefon 2333 8714. Vi forventer at holde samtaler 22. juni 2017 i Ballerup. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder