Teknologisk Institut

Vil du assistere danske virksomheder med deres digitale udvikling?

Arbejdssted
Odense
Oprettet
29. maj 2017
Udløber
29. juni 2017
Ref
84972
Kontakt
Tanya Sørensen - Tlf: 7220 3255
Jobtype
Fastansættelse

At arbejde på Teknologisk Institut

Teknologisk Institut i Odense søger to konsulenter, der ønsker at medvirke til at udvikle løsninger og værktøjer i samarbejde med danske fremstillingsvirksomheder for at optimere deres produktivitet og styrke deres digitale opgradering ved hjælp af opsamling, visualisering og avanceret analyse af data.  
 
Er du en af de mange, der har for travlt til at skrive en ansøgning – og ønsker du alligevel at komme i spil til stillingen? Så vis virksomheden din interesse med et klik her, det tager max 2 minutter!

Digital strategi 
Digitalisering er på dagsordenen i mange danske fremstillingsvirksomheder, men flere efterspørger praktisk erfaring og faglig sparring til at opnå optimal værdiskabelse i deres digitale opgradering.
 
Du bliver en del af sektionen for Digitalisering, Produktivitet og Kvalitet i Center for Robotteknologi, som bl.a. udvikler og implementerer nye teknologier til gavn for nationale og internationale virksomheder. Vi gør det gennem rådgivning om digital strategi, digitaliseringstjek, værdiskabende opsamling, visualisering og analyse af data vha. værktøjer fra Lean og Six Sigma.

Dine arbejdsopgaver er:  

  • Rådgivning af virksomheder inden for digitalisering, herunder opsamling, visualisering og analyse af data 
  • Deltagelse i udviklingsprojekter, hvor du bidrager med viden inden for digitalisering specielt anvendelse af data.  
  • Aktivt at bidrage til salg, udvikling og løsning af sektionens opgaver.   

Herudover kan dine opgaver også omfatte undervisning og afholdelse af workshops for kunder. Du vil få et varieret job i et stærkt fagligt miljø, hvor der vil være rig mulighed for at udvikle din karriere både rent fagligt og forretningsmæssigt afhængigt af dine ønsker og kvalifikationer.  
 
Ingeniør eller statistiker? 
Du har teoretisk og praktisk erfaring med implementering af digitale løsninger, herunder systemer for opsamling, visualisering og avanceret analyse af data. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med udarbejdelse af projektansøgninger. Erfaring med databaser og Power BI samt datasikkerhed fx ISO 27001 vil også være et plus.  
 
Din erfaring og interesse kan derudover været rettet mod enten procesoptimeringer, fx praktisk erfaring med TWI, TPM og andre Lean værktøjer eller Six Sigma med minimum certificeret Six Sigma Green Belt, men gerne certificeret Black Belt.  
 
Du evner at kunne rådgive samt formidle et fagligt budskab som led i løsning af opgaver for en virksomhed eller organisation.  
 
Du motiveres af innovative løsninger og drives af faglige udfordringer samt bidrager til at udvikle med nye koncepter inden for dit felt. 
 
Center for Robotteknologi 
Et dynamisk center med 40 engagerede kolleger med et højt, bredt fagligt niveau, som udvikler og implementerer nye teknologier i eksisterende og nye produkter til gavn for nationale og internationale virksomheder. Vi samarbejder med virksomheds- og forskningspartnere, vi fundraiser og skriver projektansøgninger, og vi bygger og demonstrerer løsninger. Derudover tester, måler og dokumenterer vi effekter. Vi anvender viden, der er unik på verdensplan, og vi spreder robotteknologien til nye felter via formidling og netværksudvikling på flere fronter. Du bliver en del af vores sektion for Digitalisering, Produktivitet og Kvalitet med arbejdsadresse i Forskerparken i Odense.  
 
Kontakt 
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Tanya Sørensen på telefon 7220 3255.  
 
Vi inviterer løbende til samtaler, og ser derfor frem til at modtage din ansøgning hurtigst muligt og senest den 29. juni. 

Da vores rekrutteringsproces foregår elektronisk, er det vigtigt, du angiver korrekt e-mailadresse i ansøgningsformularen. Hvis den er ukorrekt, vil du ikke modtage svarbrev fra os.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder