Jobbet "Selvstændig vedligeholdelsestekniker" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Er du klar til et udfordrende job som vedligeholdelsestekniker, hvor du både kommer til at udvikle dig personligt og fagligt? Så er du måske vores nye kollega, som i samarbejde med de øvrige medarbejdere i Drift og Vedligehold står for det forebyggende og afhjælpende vedligehold på gasanlæggene i hele landet. Glæd dig til et spændende og afvekslende job, hvor du har stor indflydelse på egen dagligdag og medindflydelse på driften af anlæggene. Din nye arbejdsplads er med tilknytning til vores kontor i Skærbæk ved Fredericia, og du dækker primært Midt- og Sydjylland med udgangspunkt fra din hjemadresse.

Du passer vores naturgasinstallationer
Vi søger en fagligt dygtig og engageret tekniker til vores anlæg og installationer i Jylland. Efter et grundigt introduktions- og uddannelsesforløb arbejder du selvstændigt med vedligehold på vores måle- og regulatorstationer samt tilstødende gasanlæg.

Som vedligeholdelsestekniker er din vigtigste opgave at sikre, at ledningsnettet for naturgas er vedligeholdt efter de gældende vedligeholdelsesplaner. Du varetager både forebyggende og afhjælpende vedligeholdelse, som du selv planlægger inden for rammerne. Sammen med dine kolleger arbejder du desuden med projekter, anlægsændringer og nyetablering af anlæg. I forbindelse med anlægsopgaver eller eksternt arbejde nær vores anlæg har du ligeledes en tilsynsfunktion, hvor du med naturlig autoritet sikrer, at sikkerhedsregler og arbejdsprocedurer bliver overholdt, og sikkerheden dermed er i top. Cirka hver sjette uge har du tilkaldevagten, hvor du står til rådighed uden for normal arbejdstid, hvis vi får brug for din assistance.

Du kan se frem til et job, hvor der er mange spændende projekter og opgaver, der også i de kommende år også vil give spændende tekniske udfordringer for vores driftsorganisation, som vi i fællesskab skal håndtere. Drift og Vedligehold er certificeret efter ISO 55001, en internationalt anerkendt standard for et integreret ledelsessystem til Asset Management, hvilket betyder, at vi arbejder efter nogle af de højeste kvalitetskrav.

Ansvarsbevidst tekniker med ro og overblik
Du har en maskinteknisk uddannelse (fx, vvs-tekniker, automatiktekniker, maskinarbejder, mekaniker eller smed) og gerne suppleret med relevant efteruddannelse. Du har som minimum et par års erhvervserfaring - ideelt inden for naturgas- eller procesanlæg - og har gerne A- og B-certifikat til kedelinstallationer. Da du i din vagtuge dækker det samlede system, er det en fordel, hvis du desuden har kendskab til det el-tekniske område. Samtidig er det en fordel, hvis du har arbejdet med vedligeholdelsessystemer før og har flair for it generelt.

Vi samarbejder med både danske og udenlandske leverandører, så fornuftige dansk- og engelskkundskaber er et krav i jobbet. Desuden skal du have kørekort til almindelig personbil. Da du i det daglige dækker primært Midt- og Sydjylland har du sikkert bopæl i Trekantsområdet eller omegn.

På det personlige plan arbejder du omhyggeligt med dine opgaver og fokuserer på detaljerne, så arbejdet bliver udført fejlfrit, og sikkerhedsreglerne overholdes. Samtidig kan du arbejde selvstændigt, og du formår at bevare roen og overblikket - også i en presset situation. Med din positive indstilling bidrager du desuden aktivt til den gode stemning i teamet.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via "Ansøg" linket her på siden, så vi har den senest 19. juni 2017. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Per Stangholm Jakobsen på telefon 2333 8950. Vi forventer at holde samtaler 28. juni 2017.

Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder