Jobbet "Leder af bygningsvedligehold" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Leder af bygningsvedligehold i Sydjylland (FES-LDBDOSKP)

Har du erfaring med byggetekniske opgaver og koordinering? Så kan du være på vej til et spændende og udfordrende job, som vores nye leder af bygningsvedligeholdelsen ved Distrikt Sydjylland.

Om os
Du vil blive en del af Projektdivisionen under Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse med Distrikt Sydjylland som ansvarsområde, og er ansvarlig for den generelle drift og bygningsvedligehold på en række af forsvarets og beredskabsstyrelsens etablissementer i Sydjylland og på Fyn, med Flyvestation Skrydstrup, Ryes Kaserne, Haderslev Kaserne, Beredskabscenter Haderslev, Beredskabsskolen Tinglev samt Søgaardlejren med terræner, som de største. Du vil medvirke til at sikre leverancen af kapaciteter til Forsvaret gennem bl.a. en koordinerende og uddelegerende rolle, i samspil med både interne medarbejdere og eksterne leverandører. 

Vi har et godt socialt miljø med en uformel og fri omgangstone, hvor frihed under ansvar er i højsædet. Vi tilbyder et spændende og alsidigt job med både faglige og personlige udfordringer, hvor du får mulighed for såvel faglig som personlig udvikling. Du bliver en del af et velfungerende team, hvor du får en meget selvstændig arbejdsdag med mange beslutninger omkring dine arbejdsområder. Fysisk vil du få kontor i Skrydstrup. Der må forventes rejseaktivitet.

Om stillingen
Som leder af Bygningsvedligehold skal du som hovedopgave, i samarbejde med Distrikt Sydjylland, varetage iværksættelse og gennemførelse af:

  • Planlagte vedligeholdelsesopgaver på bygninger og anlæg.
  • Løbende tilpasnings projekter.
  • Akutte vedligeholdelsesopgaver.

Herudover:

  • Teamleder for øvrige vedligeholdelsesmedarbejdere i Distrikt Sydjylland (2 Bygningskonstruktører).
  • Bistå andre afdelinger i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse ved f. eks. byggeprojekter,
  • Sagsbehandle inden for bygningsvedligehold ved Distrikt Sydjylland.
  • Rådgivning og koordinerer vedligeholdelsesopgaver på faciliteterne med brugerne og sikre håndværkernes gennemførelse af vedligeholdelsesopgaver.
  • Bygningsrelaterede sikringsopgaver og bygningsrelaterede arbejdsmiljøopgaver.

Sagsbehandlingsopgaverne består bl.a. af tilrettelæggelse og opfølgning på ovennævnte funktionsområder, kontakt til interne og eksterne myndigheder, samt bygningsvedligeholdsopgaver under 100.000,00 kr. (pr. fagentreprise) i samarbejde med rammeleverandørerne på området, samt varemodtagelse og fakturakontrol for igangsatte opgaver. Herudover skal du i samarbejde med projektmedarbejdere, i hovedkvarteret i Hjørring, koordinere projekter over 100.000,00 kr. samt bistå ved udbud (mini-udbud).

Om dig

  • Du har en faglig baggrund indenfor byggefaget som bygningskonstruktør, bygningsingeniør, arkitekt eller lignende. 
  • Erfaren bruger af SAP/DeMars
  • Er god til at kommunikere, er serviceminded og fleksibel.
  • Gode sprogkundskaber i engelsk er ønskeligt. 
  • God til at arbejde selvstændigt med planlægning og styring af opgaver.

Ansvarlighed og kvalitet er en vigtig værdi i Forsvaret, og vi forventer, at du vil tage ansvar for, og være med til at præge de opgaver, du bliver stillet over for. Det kræver, at du lægger energi i dit job, og at du er en engageret og initiativrig person, som kan samarbejde med andre. Kendskab til Forsvarets organisation vil være en fordel.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for bygningskonstruktører og den enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 # Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10 fællesoverenskomsten. Basislønnen udgør pr. måned 27.895,17 kr. Til stillingen hører en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 16,5 %.

Ingeniører og arkitekter ansættes og aflønnes efter den til enhver tid gældende Akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i Staten. Basislønnen udgør, afhængig af anciennitet, kr. 24.778,92 - 30.193,67 pr. måned. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 %. 

Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos chefen for Distrikt Sydjylland, Morten Tving telefon 2018 1350 eller Afdelingsarkitekt Tune Lund telefon 7281 3080. Spørgsmål vedr. løn og ansættelsesforhold kan rettes til HR-konsulent Pia Knudsen telefon 7281 9144.

Ansøgningsfrisen er 5. juni 2017, og vi forventer at afholde samtaler primo uge 25. Stillingen ønskes besat fra 1. AUG 2017 eller snarest derefter. Søg stillingen via "Ansøg" linket her på siden.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder