Jobbet "It-projektledere" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

It-projektledere, der gør en forskel

Er du fagligt stærk inden for It-projektledelse og befinder dig godt i spændingsfeltet mellem It og forretningsudvikling? Så er det dig, vi har brug for til Program- og Projektledelsen i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. 

Som It-projektleder i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse leder du store It-projekter og/eller forandringsprojekter, der digitaliserer understøttelsen af Forsvarets opgaveløsning.

Om os
Program- og Projektledelsen omfatter ca. 20 fastansatte projektledere, som arbejder med en bred vifte af materielprojekter, It-projekter og forretningsudviklingsprojekter. 

Projekterne udføres typisk for slutkunden som er hæren, søværnet og flyvevåbnet samt Forsvarets øvrige myndigheder. Projekterne er typisk teknisk eller politisk komplekse og har en væsentlig økonomisk volumen.

Vores projektledelsesmetoder og -processer er baseret på PRINCE2 og øvrige AXELOS Global Best Practice koncepter og på It området følger vi Statens It projektmodel.

Om stillingen
Du vil blive ansat i Program- og Projektledelsen i Ballerup, der vil udgøre din faglige base. Her indgår du i et fagligt og professionelt fællesskab med andre projektledere, og det er her din opgavetildeling og faglige udvikling vil være forankret. Ansættelsesmæssigt vil du referere til din sektionschef. I forbindelse med din rolle som projektleder vil du referere til styregruppeformanden for hvert enkelt projekt.

Du vil blive tilknyttet som projektleder for et eller flere projekter ad gangen afhængig af projekternes størrelse og kompleksitet, og du vil typisk være ansvarlig for projekterne fra start til slut. 

It-projekter i Forsvaret vil typisk tage udgangspunkt i forretningens behov, som skal afdækkes og efterfølgende rammesættes og imødekommes. Som projektleder er din opgave at sikre, at løsningen specificeres, udvikles/anskaffes og implementeres både teknisk og organisatorisk. Du har ansvar for at opretholde fremdrift i projektet i overensstemmelse med aftalt tid, økonomi og kvalitet.

Projekterne udføres i tæt samarbejde med kunden, samt specialister inden for bl.a. teknologi og jura. Markedsundersøgelse, udbud, udvælgelse af leverandører og efterfølgende samarbejde med leverandøren samt test og implementering er væsentlige elementer i projekterne og udføres i tæt dialog med kunder/brugere for at sikre gode løsninger for Forsvaret.

Som udgangspunkt ledes projekterne med base i vores domicil i Ballerup, men ud fra det princip at projektlederen skal være dér, hvor det giver bedst mening for projektet. Der må derfor årligt påregnes 10-20 rejsedage afhængig af projekternes karakter.

Vi tilbyder muligheden for at arbejde på en spændende og alsidig arbejdsplads med opgaver, der har betydning for Danmarks sikkerhed både nationalt og internationalt. Vi har gode uddannelses- og udviklingsmuligheder, som vil give dig værdifuld viden og kompetencer. 

En stor del af den faglige og metodemæssige udvikling udspringer af vores netværk af projektledere, som du vil indgå i og forventes at bidrage til.

Om dig
Du har en It-faglig akademisk uddannelse på kandidatniveau og opnået dokumenteret erfaring som projektleder fra en større privat eller offentlig virksomhed.

Alternativt er du officer og har gennemført Videreuddannelsestrin II/Leder (VUT-II/L), er optaget på MMS eller tilsvarende uddannelsesniveau og har relevant erfaring i f.t. gennemførelse af It-projekter.

Du forstår at gå foran og sikre leveringen af det aftalte slutprodukt til aftalt tid, pris og kvalitet. Din indstilling til projektledelse hviler på ansvarlighed både i forhold til at levere fremdrift og overholdelse af forvaltningsregler, værdibaseret ledelse, helhedssyn, samarbejde og professionalisme. 

Du kommunikerer nøgleinformationer i rette tid til projektets interessenter. 

Du er indstillet på at bidrage konstruktivt til den kontinuerlige udvikling af vores processer og metoder.

Som person er du proaktiv og resultatorienteret med en god portion gennemslagskraft samt fleksibel, vant til at navigere i en stor organisation og trives med at bygge og vedligeholde relationer. Derudover, evner du at håndtere et miljø med mange interessenter og skiftende forretningsvilkår.

Vi forventer, at du har erfaring med ledelse af store It projekter i en større virksomhed, gerne offentlig, og at du har erfaring med anvendelse af en standardiseret projektmodel, f.eks. PRINCE2® og Statens It projektmodel.

Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med SAP implementering og/eller agile projektmetoder.

Ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse med fast tjenestested i Ballerup.

Hvis du har en civil baggrund, bliver du ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende Akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i Staten. Derudover vil der, afhængig af dine kvalifikationer, være mulighed for at forhandle tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 %.

Er du militær ansat besættes stillingen efter protokollat af 27. oktober 2015 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. 
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvaret, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som militær ansat har du pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer. Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Ved besættelse af stillingen efter ansøgning bortfalder nuværende personlige kvalifikationstillæg. Der vil i forbindelse med ansættelsen være mulighed for at forhandle et personligt kvalifikationstillæg alt efter kompetencer og erfaring.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte major Morten Grangaard Salomonsen på tlf. 7281 5302 eller chefkonsulent Jeanette Nørregaard på tlf. 7281 5021.

Hvis du vil vide mere omkring løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til HR- konsulent Annette Karlsen fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse, på tlf. 7281 9170.

Stillingen er til besættelse fra 1. august 2017.

Ansøgningsfristen er tirsdag den 6. juni 2017. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Vi vil bede dig om at søge stillingerne via "Ansøg" linket her på siden. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder