Jobbet "Udviklings- og driftsperson med viden om SAP PI" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at flytte koncernens nuværende Enterprice Service BUS (ESB) løsning over på SAP PI og medvirke til fremtidige implementeringer af applikationer, der skal gøre brug af denne løsning? Så er du måske vores nye medarbejder i Kapacitetsansvarlig Koncern IT i Hvidovre.

Om os
Koncern IT understøtter gennem udvikling, vedligeholdelse og drift af IT-systemer det danske forsvars arbejde for en fredelig, demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark

Koncern IT under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse er en af Danmarks største leverandører af digitale systemer og services. Vores 300 medarbejdere leverer IT-løsninger og rådgivning til alle dele af forsvaret; fra åbne mailsystemer til klassificerede krisestyringsnetværk, fra Arktisk Kommando til Adenbugten.

Vi leverer den digitale infrastruktur, der gør, at 19.000 brugere i Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet kan arbejde effektivt, og vi administrerer de kommunikationskanaler og logistiksystemer, der er afgørende for, at forsvaret kan løse alt fra demokratiunderstøttende opgaver til indsatser i forbindelse med forurening, katastrofer og redning.

Hos Koncern IT har vi en stærk forståelse af forsvarets mangeartede opgaver og skiftende behov. Derfor er vores rådgivning og leverancer altid dynamiske, innovative og ofte tilpasset særlige, militære standarder. 

Vores værdigrundlag fordrer, at vi er ambitiøse, grundige og altid tilstræber at udvise arbejdsglæde og ordentlighed. Medarbejderne oppebærer en høj grad af selvstændighed og opfordres til løbende at tilegne sig den nyeste viden og altid efterstræbe den optimale løsning. 

Dagligdagen er præget af en stærk korpsånd og ægte respekt for kolleger, kunder og samarbejdspartnere både i og uden for Forsvaret.

Om stillingen
Du skal være med til at flytte koncernens nuværende ESB (Enterprise Service Bus) løsning over på SAP PI, samt medvirke til fremtidige implementeringer af applikationer, der skal gøre brug af denne løsning.

En del af stillingsindholdet vil også være at rådgive om, hvorledes løsningen kan udvikles og optimeres.

I samarbejde med dine kollegaer skal du sørge for at løsningen samt afhængigheder heraf, driftes og udvikles i takt med at infrastrukturen gennemgår moderniseringer, f.eks. omlægning til en anden teknologisk platform. og det er derfor et krav, at du har kendskab til IT infrastruktur fra en større virksomhed. 

Om dig
Det vil være et krav, at du har erfaring med SAP integrationsløsninger, særligt med SAP PI/PO, og gerne fra en større virksomhed, hvor du har minimum 2-3 års erfaring med emnet. Dertil kommer din mere generelle erfaring fra IT branchen på mindst 5 år.

Du er en person, som ikke er bange for at udstikke retningen for, hvorledes Forsvaret skal bevæge sig hen teknologisk ift. integrationsløsninger. Du kan selv kode og sætte standarden for implementering af nye interfaces på en SAP PI løsning.

Du er selvkørende indenfor dit teknologispeciale. Derudover er du fremme i skoene, når det handler om udvikling af dit fagområde, og du kan få de planlagte opgaver fuldført og afleveret til tiden.

Som vores integrationsspecialist er det vigtigt, at du:

  • Kan udtrykke dig klart i skrift og tale på det tekniske niveau på dansk og på engelsk.
  • Har dokumenteret erfaring med SAP integrationsløsninger.
  • Kan udvikle nye og eksisterende interfaces på en SAP PI løsning.
  • Trives i et travlt miljø, der kræver en høj grad af selvstændighed.
  • Kan foretage analyser og problemløsninger på vores løsning i samarbejde med driften.
  • Har erfaring med drift af en ESB løsning fra en anden virksomhed (SAP PI eller anden type).
  • Kan udarbejde dokumentation indenfor dit arbejdsområde.
  • Kan rådgive andre om, hvorledes der gøres brug af løsningen.
  • Kan vidensdele på tværs af en stor organisation. 

Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker som It-konsulent i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten). Stillingen er placeret i løngruppe 3 for It-medarbejdere. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg i forbindelse med ansættelsen. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde en sikkerhedsgodkendelse gennem hele dit ansættelsesforhold.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef major Gert Nørgaard på tlf.: 7281 4691.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesforhold, kan du ringe til HR-konsulent Conny Ventrup på tlf.: 7281 9134.

Ansøgningsfristen er den 14. juni 2017. Samtaler afholdes løbende.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via "Ansøg" linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder