Jobbet "Entrepriseledere til banens bedste hold" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du lyst til at skabe resultater ved selvstændigt at styre dine egne entrepriser? Forstår du at kombinere din økonomiske forståelse, dit øje for kvalitet med din menneskelige indsigt? Har du en god sans for planlægning og forstår vigtigheden af at kende detaljerne i en god plan?

Aarsleff Rail A/S oplever en positiv udvikling, som betyder vi har travlt, hvorfor vi søger en ny kollega til vores team på 11 kollegaer.

Aarsleff Rail er en del af Aarsleff-koncernen, og som den største danske aktør på jernbaneområdet har vi kompetencerne til at gennemføre en bred vifte af banearbejder både i egenproduktion og i samarbejde med andre internationale specialister inden for baneanlæg.

Jobbet
Du får tilknytning til kontoret i Viby J og vil primært beskæftige dig med projekter i Jylland og på Fyn. Projekterne spænder bredt og kan være alt fra en mindre vedligeholdelsesopgave til et længerevarende projekt, hvor der skal anlægges ny jernbane.

Det er din opgave sammen med projektlederen at sikre, at den samlede gennemførelse af projekter sker så optimalt som muligt i forhold til kundernes forventninger, anvendelsen af ressourcer og den samlede økonomi i det enkelte projekt. Du får derfor en varieret hverdag, hvor
dine opgaver blandt andet bliver:

  • at styre og planlægge egenproduktion i samarbejde med formænd og projektlederen
  • at sikre en velgennemtænkt og detaljeret plan for arbejdet for den næste uge kombineret med at du har overblikket over det enkelte projekt
  • at foretage produktionsopfølgning og sikre kvaliteten i arbejdet
  • at styre underentreprenører
  • at sikre gode relationer og et godt samarbejde med samarbejdspartnere
  • at fungere som bindeled mellem produktionen og projektledelsen.

Vi forventer, at du

  • har en relevant teknisk uddannelse som ingeniør eller bygningskonstruktør
  • har branchekendskab og 3-5 års erfaring fra et lignende job
  • arbejder selvstændigt, men også kan bidrage positivt i teams ved større projekter
  • generelt er god til at kommunikere og tage højde for forskellige målgrupper i din kommunikation, da det er en udadvendt rolle, og du vil skulle samarbejde med folk på tværs af faggrænser
  • har gennemslagskraft og er handlingsorienteret, da der i dagligdagen vil skulle tages hurtige beslutninger
  • er ambitiøs og har lyst til at udvikle dig på den lange bane i vores organisation
  • er indstillet på en til tider lang arbejdsdag og generelt fleksibel i forhold til arbejdssted og -tid.

Vi kan tilbyde dig

  • et spændende og afvekslende job, hvor ikke to dage er ens
  • en rolle, som vi i fællesskab tilpasser ud fra din baggrund og dine ønsker
  • mulighed for at få mere og mere ansvar i takt med, at du udvikler dig i entrepriselederrollen
  • en organisation med en stærk familie- og holdånd, hvor du aldrig står alene, fordi alle hjælper hinanden
  • løn efter kvalifikationer og mulighed for firmabil.

Interesseret?
Du er velkommen til at kontakte seniorprojektchef Per Brodersen på pbr@aarsleffrail.com for at få yderligere oplysninger.

Send venligst din ansøgning mærket ”Entrepriseleder” via "Ansøg" linket eller til Aarsleff Rail A/S, Hasselager Allé 5, 8260 Viby J, att.: Pernille Koue Christensen.

Vi skal have din ansøgning senest søndag den 11. juni 2017. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder