Jobbet "Projekt/entrepriseleder til Udelys og det intelligente byrum" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Brænder du for projekt/entreprisestyring og vil du være med til at udvikle fremtidens udendørsbelysning, så er du måske vores nye projektleder i team Anlæg og Plan. 

SEAS-NVE etablerer og energirenoverer gade-og vejbelysningsanlæg, samt varetager daglig drift og vedligeholdelse af ca. 150.000 lyspunkter fordelt på Sjælland.

Team udelys Anlæg og Plan varetager planlægning, projektering og gennemførelse af projekter fordelt på kommuneniveau. 

Hertil søger vi nu en energisk og grundig projektleder, som skal varetage egen projektportefølje i tæt samarbejde med den ansvarlige Key account Manager for området.

Team Anlæg og Plan er en del af afdelingen Udelys og det intelligente byrum med ca. 50 medarbejdere fordelt i 4 team, hvor Anlæg og plan er et af de 4 team. Afdelingens montører er fordelt i de andre to team med reference til hver deres teamleder.

Funktionen er placeret i Haslev.

Plads til udfoldelse
I SEAS-NVE anvender vi værdibaserede ledelsesprincipper med fokus på forretning, kultur samt læring. Opgaver, beslutninger og ansvar ligger i høj grad hos medarbejderne, og vi prioriterer godt samarbejde, teamudvikling samt den enkeltes personlige og faglige udvikling. Vi giver udfoldelsesmuligheder og frihedsgrader, men forventer til gengæld engagement, præstationer, samarbejde og vidensdeling.

Arbejdsopgaverne spænder bredt
Du vil som projektleder i udelys leverance anlægsteam få ansvar inden for:

  • Projektering og etablering af nyanlæg for udendørsbelysning på kommune/kontraktniveau
  • Præsentation af projekter og teknisk dialog med kunder
  • Projekt og økonomistyring samt lede og sikre fremdrift på projekter/kontrakter
  • Rådgivning af kunder om udendørsbelysning og energioptimering
  • Deltage i udarbejdelse af tilbud
  • Tilsyn og entreprenørstyring
  • Sikre at projekterne gennemføres teknisk korrekt og opfylder relevante myndighedskrav
  • Sikre projektrapportering og dokumentation
  • Mødeledelse af byggemøder o.lign.
  • Fungerer som sparringspartner for nærmeste leder

Vores forventninger til dig

  • En videregående uddannelse som f.eks. elinstallatør, maskinmester eller tilsvarende
  • Et par års erfaring som projektleder
  • Du har erfaring med kalkulation og beregning af tilbud
  • Gerne kendskab til udelys området
  • Indsigt i tekniske systemer og godt kendskab til AB92
  • Økonomiforståelse og flair for tal
  • God til overholdelse af deadlines
  • Bidrager til videreudvikling og optimering af processer og arbejdsgange
  • Robust og med en diplomatisk fremtoning
  • God formidlingsevne og kan agere kundeorienteret
  • Evner at samarbejde på tværs med fokus på virksomhedens værdier
  • Et positivt og selvstændigt drive     

Som ansat hos os bliver du en naturlig del af afdelingen, og vi forventer, at du tager ansvar for dine opgaver.
Du indgår i teamet på lige fod med dine kollegaer, og du vil udover dine daglige opgaver arbejde med forskellige ad hoc opgaver.

Endelig kræver jobbet en fleksibel indstilling til arbejdstid samt en service- og samarbejdsorienteret indstilling. Vi lægger stor vægt på, at du er åben, udadvendt og tager medansvar for afdelingens mål.

Vi tilbyder dig

  • Et alsidigt og spændende job med mange personlige og faglige udfordringer i et til tider hektisk miljø
  • En attraktiv lønpakke med bl.a. pension, gruppelivsforsikring, dækning ved kritisk sygdom, heltidsulykkesforsikring og helbredssikring samt mange andre personalegoder
  • Fleksible arbejdstider
  • Betalt mobiltelefon og internetadgang

Vil du vide mere?
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Kristina Nielsen på telefon 5138 3538.

Hvordan kommer du videre?
Lyder ovennævnte spændende, og vil du gerne i betragtning til stillingen, beder vi dig sende din ansøgning samt CV via vores hjemmeside eller ved tryk på "Ansøg" i annoncen her. 
Ansøgningsfrist onsdag den 7. juni 2017. Vi holder samtaler den 15. og 16. juni 2017 Haslev. 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder