Jobbet "Serviceteknikere til frekvensomformere" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Serviceteknikere til frekvensomformere - Skovlunde & Fredericia
Vil du arbejde med de nyeste og bedste produkter i super godt miljø?

Det går rigtig godt i ABB, og derfor mangler vi flere dygtige serviceteknikere til vores Drives Service. Vi søger både til Skovlunde og Fredericia, og vi mangler både dig, der har stor erfaring og dig, der er mere ny på arbejdsmarkedet. Uanset hvad kan vi love dig et spændende og afvekslende job i en førende virksomhed med de nyeste og bedste produkter. Samtidig kan du se frem til at komme ind i et team, hvor vi har det rigtig godt sammen - og hvor vi investerer seriøst i dig og din udvikling bl.a. via certificeringer og løbende efteruddannelse. 

Idriftsættelse, fejlfinding, reparation og vedligehold af motorstyringer.
Grundlæggende handler dit job om at holde kundernes udstyr i topform. Du kommer primært til at arbejde med frekvensomformere, men da vi har alle typer af produkter og kunder, vil der også være mulighed for at arbejde med DC styringer, motorer, aktive filtre, mellemspænding m.m. Du skal:

  • Idriftsætte, fejlfinde, reparere og vedligeholde motorstyringer - primært frekvensomformere
  • Være ude hos kunderne ca. 90 % af din tid - oftest alene, men også med kolleger
  • Muligvis arbejde med DC styringer, motorer, aktive filtre, mellemspænding m.m. - tilpasses ud fra din erfaring og kompetencer
  • Indgå i vagtordning en uge ad gangen, ca. hver 10. uge

Du kan glæde dig til at arbejde meget bredt på alt fra ventilation og pumper til specielle styringer. Opgaverne er typisk af en til tre dages varighed, men større opgaver kan godt tage flere uger. Det kan i nogle tilfælde være i udlandet eller offshore. 

Elektriker, installatør, stærkstrømstekniker, maskinmester eller lignende 
Du har en el-teknisk uddannelse som fx elektriker, installatør, stærkstrømstekniker, maskinmester eller lignende. Det vil være en fordel, hvis du kender til el-automation, herunder effektelektronik og reguleringsteknik og roterende maskiner. Men det er ikke et krav for at søge. 

Vi søger to typer medarbejdere: erfarne og mindre erfarne. Har du erfaring, regner vi med, at du kender til nogle af områderne nævnt ovenfor. Har du mindre erfaring, regner vi med, at du har en god el-teknisk baggrund og forståelse samt stor lyst til at udvikle dig. Uanset om du er mere eller mindre erfaren skal du dog være god til både dansk og engelsk og herunder kunne læse og forstå teknisk dokumentation på engelsk. Samtidig skal du kunne bruge en PC, da en del dokumentation etc. kører på PC. 

Som ABB’s ambassadør ude hos kunderne skal du lide at give god service på en venlig og imødekommende måde. Da du arbejder en del alene skal du kunne planlægge og arbejde struktureret og samtidig bevare overblikket. Derudover skal du trives i en hverdag, hvor planer kan ændre sig hurtigt. 

Drives Service - dit nye team
Du får 20 gode kolleger, hvoraf 10 er serviceteknikere som dig selv. Afdelingen står for salg af serviceydelser, projekter og reservedele til frekvensomformere. Kollegerne i Fredericia dækker Vestdanmark og kollegerne i Skovlunde dækker Østdanmark. Du kan se frem til at komme ind i en meget velfungerende afdeling i en virksomhed, hvor man generelt har det rigtig godt. 

Ansøgning og kontakt
Du søger jobbet via "Ansøg" linket. Har du spørgsmål inden da, så ring gerne til forretningschef Mikkel Rosing-Schow på 2048 2826. Ansøgningsfristen er den 23. juni, men vi behandler ansøgningerne løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet den rigtige. Så jo før du søger, jo bedre er dine muligheder.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder