Jobbet "Teknisk Data Manager" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

En del af den overordnede strategi er en målsætning om, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) proaktivt, effektivt og hurtigt skal indsamle, bearbejde og analysere alle relevante oplysninger fra relevante kilder med henblik på at identificere trusler mod den nationale sikkerhed. Du vil kunne bidrage til, at PET realiserer denne vision, når du med udgangspunkt i indhentningsbehovet og i samarbejde med dine kolleger former strukturen omkring datahåndteringsprocesser.

Jobbet
Politiets Efterretningstjeneste er i gang med en forandringsproces, hvor efterretningsprocesser, samarbejdsformer og metodikker er i spil. 
Jobbet som teknisk data manager er placeret i vores Cybercenter, som blandt andet indhenter, bearbejder og klargør data fra mange forskellige digitale kilder. Som teknisk data manager er du placeret i PET’s forretning og dermed både fysisk- og opgavemæssigt tæt på de kollegaer, som går forrest i PET’s digitale transformation. Konkret arbejder du med at effektivisere og automatisere håndteringen af vores data og informationer i hele dets levetid med fokus på klassifikation, datakvalitet og hastighed. 
Du tænker data og informationshåndtering på tværs af centret. Herudover repræsenterer du Cybercentret i tværgående projekter, som fokuserer på data og processerne herom. I den sammenhæng er du specifikt involveret i følgende opgaver:

  • Videreudvikling af centrets digitale indhentnings-, bearbejdnings- og analyseplatforme, både systemer udviklet af tredjepart og egenudviklede specialsystemer.
  • Dialog og koordination med central IT omkring tekniske detaljer ved centrets specialsystemer.
  • Operativ støtte til fagpersonale under operationer og indsamling af erfaringer omkring brug af centrets systemer med henblik på videreudvikling og forbedringer.

Om dig
Du brænder for applikationsudvikling/programmering af systemer til datahåndtering og bearbejdning af data. Du forstår og kan overskue kompleksiteten i data management disciplinen, herunder erfaring med databaser og dataanalyseprocesser. I opgaveløsningen integrerer du din stærke faglighed med forretningen særegne behov. Du er it-uddannet og har erfaring med applikationer og/eller databaseudvikling eller tilsvarende kompetencer tilegnet på anden vis. Det forventes, at du er komfortabel i flere forskelligartede tekniske kontekster.
Vi ser gerne, at du har:

  • Erfaring med udvikling af data baserede applikationer og dertilhørende databaseudvikling
  • Bred erfaring med IT; programmering, opsætning af operativsystemer, relationelle databaser (fx SQL), ikke relationelle databaser (NoSQL)
  • Professionelt kenskab til Java, MVC, IoC og test-driven development
  • En analytisk og målrettet tilgang til fejlsøgning

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2017.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til relevant overenskomst.

Dit arbejdssted bliver Politiets Efterretningstjeneste med adresse på Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg.

Det er en forudsætning for ansættelse i Politiets Efterretningstjeneste, at du kan sikkerhedsgodkendes.
Et ansættelsesforhold i PET behandles med fortrolighed, hvilket ansøger skal være opmærksom på ?i forbindelse med ansøgnings- og ansættelsesprocessen.

Kontakt og ansøgning
Ønsker du yderligere information vedrørende den ledige stilling er du velkommen til at kontakte afdelingen på telefon 5077 4012.
Du kan finde mere information om PET på vores hjemmeside www.pet.dk og politiet generelt på www.jobipolitiet.dk

Når du søger en stilling hos politiet opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Søger du flere stillinger skal du lægge en ansøgning og et cv ind i systemet pr. ansøgt stilling. Vi anbefaler at du navngiver dine dokumenter så det fremgår, hvilken stilling du søger.

Alle kvalificerede uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 24. 

Ansøgning senest: 07-06-2017

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder