Jobbet "Projektleder til produktions-IKT til kødindustrien" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Teknologisk Institut i Taastrup søger dig, som vil være med til at udvikle og implementere IKT-løsninger til kødindustrien. Du vil bidrage til, at vores løsninger vil fremme høj kvalitet og konkurrencedygtighed i produktionen af animalske fødevarer. Du skal arbejde med løsninger, der understøtter effektiv produktionseksekvering, høj fødevaresikkerhed, sporbarhed, og bedre udnyttelse af råvaren gennem brug af procesviden og data fra hele værdikæden fra jord til bord.
 
Udvikling, systemleverance og rådgivning 
Center for Målesystemer arbejder med udvikling, systemleverancer samt rådgivning inden for målesystemer og IKT.   
 
Som projektleder i sektionen Dataanvendelse skal du arbejde med udvikling, installation, idriftsætning og rådgivning inden for IKT til kødindustrien. Du vil både arbejde med udvikling af nye softwareløsninger og funktionalitet, og med at tilpasse, vedligeholde og servicere vores eksisterende løsninger for kunder.  
 
Du vil typisk både agere projektleder, men også selv være en udførende ressource i projekterne, hvor fastlæggelse af funktionalitet, idriftsættelse og aflevering ude på virksomhederne indgår. 
 
Vores kunder er især slagterier og kødforædlingsvirksomheder, men også teknologi-/udstyrsvirksomheder. Vi har fokus på at udvikle løsninger, der kan øge kødindustriens konkurrenceevne gennem brug af de nye muligheder og udviklinger inden for IKT, IoT og Industri 4.0. Du bliver en del af et uformelt og dedikeret arbejdsmiljø med gode rammer og i en positiv og uhøjtidelig stemning.  
 
Ingeniør med flair for kundedialog, procesforståelse og projektledelse  
Du har en relevant faglig baggrund - det kunne f.eks. være datalog eller IT-ingeniør. Erfaring med kødindustrien og/eller produktions-IT vil være en fordel. 
 
Du er stærk inden for projektledelse, kundekontakt og er en erfaren C#-udvikler og bruger af udviklingsmiljøet Visual Studio med Team Foundation.  
 
Du vil opleve en del kundekontakt, så det er vigtigt, at du trives med at skabe netværk og relationer - både når det gælder kundekontakt og projektledelse.  
 
Du er analytisk, har fokus på resultatet og er god til at kommunikere på dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt. 
 
DMRI 
Center for Målesystemer er en del af DMRI-divisionen på Teknologisk Institut. DMRI har eget eksportautoriseret pilot plant til fremstilling af kødprodukter, samt laboratorier til mikrobiologiske, kemiske og sensoriske analyser. Vi er verdens største og internationalt førende videncenter inden for forskning og innovation i animalske fødevarer. Vi udvikler løsninger til den internationale kødindustri og yder rådgivning både nationalt og internationalt. Vi har fokus på metoder og teknikker til produktion af sikre animalske fødevarer af høj kvalitet til en konkurrencedygtig pris. Samtidig tager vi maksimalt hensyn til arbejdsmiljøet, dyrevelfærden og det eksterne miljø.  
 
Kontakt 
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Niels T. Madsen på telefon 7220 2690. Vi inviterer løbende til samtaler og ser frem til at modtage din ansøgning hurtigst muligt og senest den 13. juni.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder