Jobbet "Sektionsdirektør - Anlæg & Beton" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Med reference til Divisionsdirektør Per Vinther Larsen får du som ny Sektionsdirektør ansvaret for koncernens projekter inden for Anlæg & Beton - Vest (Jylland/Fyn).
Du bliver direktør for 1 tilbudschef og 3 afdelingschefer (vandbyg, anlægsbeton og råhuse) med en samlet stab af godt 50 ambitiøse og velmotiverede funktionærer og 100 fastansatte timelønnede. Anlæg & Beton har kontorer i Kolding, Aarhus og Aalborg. Som Sektionsdirektør får du primært kontorsted i Aarhus. Du vil indtræde i divisionsledelsen for MT Højgaards aktiviteter Jylland/Fyn og dermed blive nøgleperson i divisionens fortsatte udvikling. 

Ansvar 
Dit primære ansvar bliver at:

  • sikre udvikling og fremgang for sektionen Anlæg & Beton inden for rammerne af koncernens/divisionens strategiske planer og økonomisk mål
  • en løbende vurdering af igangværende og kommende projekter i relation til økonomi og ressourceallokering
  • udarbejde og gennemføre af sektionens forretningsplan – inkl. mål, aktiviteter, budgetter, prognoser og regnskaber
  • motivere, inspirere og udvikle de personlige og faglige kompetencer hos ledere og medarbejdere i sektionen
  • sikre implementering og efterlevelse af koncernens politiker og procedurer
  • fastholde ledelsesfokus på kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøindsatsen
  • styrke sammenhængskraften, vidensdeling og samarbejdsklima mellem/til de interne funktioner samt datterselskaberne i koncernen
  • udbygge relationerne og partnerskabet til koncernens nøglekunder, rådgivere og underentreprenører
  • være en markant profil og sikre at koncernen til enhver tid har en top of mind-placering hos beslutningstagere og deres rådgivere

Om dig 
Du har en tilsvarende leder-/direktørbaggrund inden for eller i relation til bygge-/entreprenørbranchen. Du har en tung faglig teknisk viden/indsigt i forhold til store og komplekse anlægsprojekter – både offentlige som private. Du har en erfaren kommerciel projektmæssig forståelse og grundig indsigt i samspillet mellem interne og eksterne aktører. Du har en teoretisk ballast på ingeniør/konstruktørniveau - gerne kombineret med relevant ledelsesmæssig uddannelse. Du er energisk og passioneret i dit ansvar. Dit ekstroverte DNA samt dit væsen og vindende facon giver dig mange naturlige og relevante kontakter. Du har pondus, er resultatorienteret og anvender din naturlige autoritet på en meget motiverende og inspirerende måde. Du er standfast og robust. Du optræder myndig og respektfuld. Du har stærke kommunikative evner i både skrift og tale. Du er en habil IT-bruger er interesseret i digitalt byggeri (hvor MT Højgaard er førende i branchen i anvendelsen af bl.a. Virtuel Design & Construction). Du mestrer engelsk på forhandlingsniveau. 

Vi tilbyder 
Et selvstændigt og udfordrende medansvar for de største anlægs- og byggeprojekter i vestdanmark - i en markedsledende koncern og et stærkt brand. En central position i en igangværende erhvervsrejse med professionel toplederkontakt og samspil med datterselskaber. En innovativ, rummelig og uformel organisation – med meget høj leder- og medarbejdertilfredshed. 

Ansøgning 
UnikRecruitment bistår MT Højgaard ved denne rekrutteringsopgave. MT Højgaard vil ikke blive bekendt med den enkelte kandidats identitet uden forudgående aftale. For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte partner/direktør Gert Breinholt, UnikRecruitment på tlf. + 45 4115 0783. 

Ansøgningsfristen er hurtigst muligt. 

Send din ansøgning via nedestående ansøgningslink. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder