Jobbet "Samarbejdssøgende ingeniør til beredskabsopgaver i elsektoren" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vær med til at sikre, at beredskabet i den danske elsektor er velfungerende. Som vores nye beredskabskoordinator spiller du en vigtig rolle i vores beredskabsarbejde både internt og eksternt. Du kan se frem til store udfordringer og en kontaktflade på tværs af den danske elsektor. Din nye arbejdsplads bliver på vores moderne hovedkontor i Fredericia.

Er du en af de mange, der har for travlt til at skrive en ansøgning – og ønsker du alligevel at komme i spil til stillingen? Så vis virksomheden din interesse med et klik her, det tager max 2 minutter!

Vær med til at holde vores beredskab på toppen
Glæd dig til et job, hvor du får mulighed for at sætte dit fingeraftryk på beredskabsarbejdet i hele elsektoren. Du bliver en del af afdelingen Systemdriftsudvikling, som tæller ti specialiserede kolleger, som udover at koordinere det internationale arbejde vedrørende driften af elsystemet arbejder med beredskab, tekniske forskrifter og netregler for nettilslutning og -drift.

Som vores nye beredskabskoordinator har du ansvar for at koordinere beredskabsopgaver i forhold til vores kontrolcenter, som overvåger elsystemet hele døgnet. Konkret består din opgave i at udarbejde beredskabsplaner for kontrolcentret og elsektoren samt at planlægge, gennemføre og følge op på beredskabsøvelser både internt og eksternt. Sideløbende er det dit ansvar at sikre, at elsektorplanen er opdateret og harmoniseret i forhold til tekniske forskrifter og andre krav. Endvidere giver du input til den interne beredskabsstrategi. Der er et tæt samarbejde med såvel KontrolCenter El som beredskabskoordinatoren for vores fysiske assets og vores centrale beredskabsafdeling, der har det overordnede ansvar for beredskabet i el- og gassektoren.

Du kan se frem til et selvstændigt og varieret job, hvor du i høj grad repræsenterer Energinet udadtil. Der ligger en stor opgave i at samle input fra andre, så det er vigtigt, at du trives i en udadvendt og opsøgende rolle, samtidig med at du forstår at navigere i en kompleks organisation.

Talent for planlægning og baggrund inden for beredskab
Der er flere mulige indgange til jobbet, men du kan fx have en baggrund som ingeniør. Hovedsagen er, at du har en solid erfaring fra elsektoren og derved har opnået en indgående indsigt i elsystemet, herunder meget gerne kendskab til opgaverne i et kontrolrum. Desuden er kendskab til beredskabsarbejde en væsentlig kompetence i jobbet. Samtidig er det vigtigt, at du trives i en administrativ funktion med mange interne og eksterne snitflader, som stiller store krav til din evne til at definere egen rolle og opgaveansvar.

Under alle omstændigheder har du engagementet og overblikket til at arbejde med beredskab på planlægningsniveau. Det er derudover vigtigt, at du arbejder systematisk, og at du trives med at være i daglig dialog med mange forskellige interessenter. Jobbet kræver en grundig og struktureret tilgang til opgaverne og ikke mindst, at du har evnen til både at sætte noget i gang og følge op. Sidst men ikke mindst er du velformuleret i skrift og tale på dansk og engelsk, ligesom du kan kommunikere med nordiske samarbejdspartnere.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning, cv og andre relevante bilag via linket ”send ansøgning”, så vi har den senest 5. juni 2017. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jeanette Bodi Sørensen på tlf. 2428 6113. Vi forventer at holde samtaler 12. juni 2017. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder