Jobbet "Typeansvarlig" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Typeansvarlig for Forsvarets T-17 træningsfly

Er fly din store interesse, kan du bevare overblikket over komplekse udfordringer og trives du med at have ansvar, så skal du læse videre.

Om os
I Kapacitetsansvarlig Luft, under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), er vi blandt andet ansvarlige for Forsvarets fly. Vi varetager det overordnede driftsansvar for flyene, herunder anskaffer, vedligeholder og bortskaffer materiel. I forretningsområde FLY er vi ca. 35 kolleger, som har det overordnede ansvar for at drive og udvikle forsvarets fastvingede fly.

Vi samarbejder i et internationalt miljø med brugerne, flyproducenterne, industrien og andre nationer for at opnå de bedst mulige betingelser for driften af den enkelte flytype.

Som den øverste tekniske myndighed for Forsvarets materiel, har vi systemansvaret for flytyperne og har således ansvaret for vedligeholdelseskonceptet og medvirker ved udarbejdelsen af strategien for videreudvikling af flytypen.

Hos Kapacitetscenter Transport- og Inspektionsfly er vi et team på 12 medarbejdere, der primært arbejder med udvikling, drift og vedligeholdelse af Flyvevåbnets fire C-130J, fire CL-604 og 27 T-17 fly. Vi er en bredt sammensat sektion som består af specialister, herunder ingeniører og militære medarbejdere.

Om stillingen
Vi kan tilbyde dig et spændende, udfordrende og højt fagligt arbejdsmiljø og nogle kolleger, som værdsætter godt humør og faglig sparring.

Som vores nye kollega bliver dine opgaver kort fortalt:

  • At have den samlende og koordinerende funktion for sektionens behandling af sager vedrørende T-17. (Typeansvarlig),
  • at være sektionens tovholder på projekter vedrørende T-17,
  • at tilsikre at den tekniske dokumentation til T-17 er up to date,
  • at udføre teknisk og administrativ sagsbehandling af logistiske og materieltekniske problemstillinger på et højt fagligt niveau, 
  • at planlægge og afholde T-17 Typemøder,
  • at stå for indkøb af nyt materiel,
  • at sørge for at Forsvarets træningsfly er på vingerne.

Du vil blive tilbudt evt. efteruddannelse, der skal til for at kunne varetage stillingen.

Stillingen varetages fra FMI's domicil i Ballerup, og der vil være omkring 15 rejsedage om året, primært til Karup, hvor hovedparten af T-17 flåden er stationeret, men også i forbindelse med besøg hos inden- og udenlandske samarbejdspartnere.

I denne stilling er der mulighed for at sætte sit præg på Flyvevåbnets ældste aktive flytype.

Om dig
Du er uddannet ingeniør, gerne maskinretningen. Det er en fordel, at du har erfaring med arbejde indenfor luftfartsindustrien. Fly er én af dine store interesser og din forståelse af et flys systemer, vedligeholdelsesregime og dokumentation er i top.

Det er afgørende, at du arbejder ansvarligt, er initiativrig og har gode analytiske evner. I en travl hverdag kan du bevare overblikket og arbejde struktureret med komplekse problemstillinger.

Du er god til at kommunikere, og evner at formulere dig på skrift og i tale på dansk og engelsk. Du er en proaktiv, positiv og ikke mindst engageret medspiller, som med fleksibilitet og åbenhed løser opgaver selvstændigt såvel som med andre.

Hvis du har administrativ erfaring fra store virksomheder, gerne med brug af SAP/R3, er det en fordel. Herudover har du generelt flair for IT og MS office.

Ansættelsesvilkår
Du ansættes og aflønnes som ingeniør efter den gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten på basisløntrin 4 - 8. 
Til stillingen er knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 %.
Der vil yderligere være mulighed for at forhandle tillæg afhængig af dine kvalifikationer og kompetencer. 

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde godkendelsen gennem hele dit ansættelsesforhold.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Niels Anders Karlsen Nielsen på telefon 7281 5131.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du ringe til Forsvarsministeriets Personelstyrelse, HR konsulent Conny Ventrup på telefon 7281 9134. 

Vi vil bede dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Ansøgningsfristen er den 5. juni 2017. Ansættelsessamtaler afholdes snarest derefter.

Stillingen er til besættelse 1. august 2017 eller snarest derefter.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder