Jobbet "Kalibreringsingeniør" er udløbet.
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Kalibreringsingeniør, Terma Aerostructures A/S, Grenaa

Terma Aerostructures er en af de førende leverandører af avancerede og unikke flystrukturer til såvel det civile som det militære marked i hele verden. Terma Aerostructures er blandt andet leverandør til ”verdens største industri projekt”, nemlig F35, Joint Strike Fighter programmet. Terma Aerostructures står overfor en spændende fremtid med stor vækst, som vi understøtter med vores avancerede teknologi og performance kultur. Lige nu søger vi en Kalibreringsingeniør til vores kalibreringsteam i Grenaa.

Ansvar og opgaver
Med reference til Manager af Tooling afdelingen, i Manufacturing Engineering, tilbydes du en unik mulighed for at varetage en afgørende rolle i vores kalibreringsteam i Grenaa. I kalibreringsteamet vil I være 3 medarbejdere, dig og 2 teknikere, der er ansvarlig for udførelsen af kalibrering i Terma Aerostructures.  Du kommer til at spille en afgørende rolle ift. at styrke kalibreringsområdet i organisationen og vil således få et stort fagligt ansvar. Der er tale om en unik mulighed i en nyoprettet stilling, hvor du skal sikre koordinering og eksekvering af kalibreringsopgaver og således bliver kalibreringsteamets specialist og tovholder. 

Dine primære ansvarsområder bliver:

  • At spille en afgørende rolle i udviklingen og professionaliseringen af kalibreringsområdet - herunder at identificere forbedrings- og udviklingstiltag indenfor kalibrering samt at sikre udførelsen af opgaver, der understøtter disse
  • At koordinere kalibreringsopgaverne på tværs af kalibreringsteamet - herunder at sikre cost-benefit vurderinger og stillingstagen til brug af eksterne samarbejdspartnere i udførelsen af konkrete kalibreringsopgaver  
  • At definere, opdatere, ensrette og standardisere kalibreringsprocedurerne på tværs af organisationen
  • At være organisationens primære kontaktperson, når det gælder samarbejde med eksterne parter indenfor kalibrering - også ved interne og eksterne audit
  • At udføre kalibreringsopgaver, hvor din solide erfaring med måleteknik og kalibrering kommer i spil

Dine faglige kvalifikationer

  • Du har afsluttet en relevant uddannelse - som f.eks. ingeniør, elektriker, automatikmekaniker eller kalibreringstekniker
  • Det altafgørende er, at du kan løfte ovenstående opgaver og medbringer flere års solid erfaring indenfor måleteknik og kalibrering i en produktionsvirksomhed
  • Erfaring fra en lignende rolle, hvor du netop har haft ansvaret for at koordinere opgaver og sikre udvikling og professionalisering i et kalibreringsteam er en klar fordel
  • Du taler og skriver dansk og engelsk 

Dine personlige kvalifikationer
Du er selvstændig, passioneret og resultatorienteret og kan holde mange bolde i luften på samme tid, uden at miste overblikket og evnen til at træffe beslutninger. Du er en stærk koordinator og kan således håndtere flere opgaver samtidig og kan veksle mellem detaljen og helheden. Du arbejder struktureret med et godt overblik og er kreativ i dine løsninger. 

Din indstilling er positiv og serviceorienteret i forhold til teamets primære kunder i produktionen, og du trives med en afvekslende og til tider hektisk hverdag. Idet du kommer til at agere som tovholder indenfor området, forventer vi, at du har gode koordinerings- og kommunikationsevner, og at du evner at tage ansvar, gå forrest og sikre eksekvering.

Hvad kan Terma tilbyde?
Vi er en international virksomhed i stor vækst, der sikrer dig gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt. Du vil blive en del af en virksomhed med en spændende fremtid, hvor udfordringerne er komplekse samtidig med at tingene går stærkt. Du vil få en grundig introduktion og oplæring i vores systemer og processer. Vi kan tilbyde dig en hverdag i samspil med kolleger, hvor faglig stolthed og humor er drivkraften. Udover spændende faglige udfordringer har Terma et stort tilbud af sociale aktiviteter. 

Yderligere information 
For yderligere information om dette spændende job, kontakt da Manager, Tooling, Kim Albrechtsen på +45 2962 5625 eller HR Business Partner, Maiken Juhl Dalsgaard på +45 3058 9119.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV så hurtigt som muligt. For at vi kan behandle denne effektivt og fortroligt i vores rekrutteringssystem, modtager vi udelukkende ansøgninger via "Ansøg" linket 

Ansøgninger behandles løbende. 
 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder