Jobbet "Projektleder, Headset" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Projektleder til RTX, Headset

Er du en dygtig projektleder, der trives med at arbejde tværorganisatorisk, arbejder med stor faglighed og sætter en ære i at bære dine projekter igennem fra start til slut? Så er der nu en mulighed for at blive en del af RTXs nyeste forretningsområde - Headset.

RTX A/S er en af verdens førende udviklingsvirksomheder inden for trådløs kommunikation. Virksomheden er børsnoteret og beskæftiger 230 medarbejdere, med hovedkontor i Nørresundby og afdelinger i Hong Kong og USA. RTX A/S er en innovativ virksomhed i en positiv udvikling. Virksomheden har gennemført mere end 950 trådløse projekter fra design-fasen, udvikling, test og til produktion. Mange globale brands lægger deres løsninger i hænderne på RTX A/S, der er stolte over at levere know-how til kunder som Microsoft, Philips, Plantronics, NEC, Sennheiser og mange flere.

Om stillingen
Som projektleder i RTXs nyeste forretningsområde Headset bliver du en del af et dynamisk og stærkt fagligt miljø. Med baggrund i stærk teknisk knowhow og dyb markedsindsigt har RTX som ODM producent udviklet en række headset produkter. Du bliver ansvarlig for den tekniske del af de projekter, der sikrer forretningsområdets fremdrift, kundetilpasning, vækst og succes.

Du vil få reference til en overordnet projektleder og vil i dagligdagen arbejde tæt sammen med den ansvarlige Business Manager af Headset. Samtidig kommer du til at arbejde sammen med kolleger på tværs af både faggrænser og organisatoriske skel for at sikre rettidig levering i rette kvalitet til kunden. Som projektleder vil du desuden blive ansvarlig for håndteringen af den tekniske kommunikation med kunderne, som du vil være i tæt og løbende dialog med.

I rollen som projektleder vil du opleve store grader af selvstændighed, da du vil få ansvaret for projektgennemførsler fra specifikation til produktion af produkterne. Dit arbejde medfører en bred berøringsflade både internt og eksternt, der samtidigt sikrer at du kan identificere problemområder og afhængigheder de enkelte afdelinger imellem. Du bruger blandt andet denne viden til at sikre fremdrift og udvikling af projekterne.

I din dagligdag sikrer du igennem løbende screening og tæt dialog, at den givne projektskabelon følges, at de aftalte gateways overholdes, og at de folk der er tilknyttet projekterne bliver hørt. Risikostyring, rapportering og kontraktopfølgning vil blive en naturlig del af din hverdag.

Om dig
Du har projektledererfaring med embedded produktudvikling og ideelt set fra en produktionsvirksomhed eller i forbindelse med EMS produktion. Din erfaring sætter dig i stand til at sikre struktur, systematik, overblik og ledelsen af et tværfagligt projektteam

Du har en baggrund som HW eller SW ingeniør, eller lignende.

Du har en stærk teknisk forståelse, brænder for projektledelse som disciplin og har tidligere skabt succes som ansvarlig for projektleverancer.

For at sikre projekternes fremdrift og rettidige aflevering er det vigtigt, at du som person er dynamisk, resultatskabende og har gennemslagskraft. Du kommer til at arbejde sammen med mange forskellige typer mennesker, og derfor er det også vigtigt, at du er udadvendt og har stærke formidlingsevner. Det forventes, at du ubesværet kan begå dig på engelsk og dansk i både skrift og tale.

Derudover forventes det, at du:

  • har erfaring fra en lignede stilling som projektleder
  • har en dyb forståelse for både projektledelse og produktudvikling
  • tidligere har arbejdet på internationale projekter
  • forstår hvad der skal til for at drive projektledelse i større organisationer
  • løbende inddrager de forskellige projektdeltagere for at skabe samarbejde
  • sikrer kommunikationen omkring opgaver, fremdrift og resultater
  • har fokus på kvalitet, tager ansvar og har en analytisk tilgangsvinkel til dit arbejde
  • har lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem teknik, interessehåndtering og generel projektledelse
  • er konstruktiv fremadrettet og planlægger dine projekter med omhu og overblik
  • ønsker et job med medbestemmelse, gode udviklingsmuligheder og høj grad af ansvar.

Udgangspunktet for stillingen vil være RTX’s hovedkvarter i Nørresundby.

Ansøgning
Nærmere oplysninger om jobbet kan fås ved henvendelse til Jens Erik Hedegaard, 2244 0406 eller Karsten Romby Larsen, tlf. 2177 2344.

Ansøgning mrk. “482 - Headset” sendes via "Ansøg" linket.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder