Erfaren SQL specialist til database elementet

Arbejdssted
Hvidovre
Oprettet
10. maj 2017
Udløber
12. juni 2017
Ref
84079
Kontakt
Gert Nørgaard - Tlf. 7281 4691
Jobtype
Fastansættelse

Koncern IT søger en erfaren SQL specialist til database elementet  

Erfaren SQL specialist søges til Forsvares Koncern IT database elementet.

Om os
KAKI understøtter gennem udvikling, vedligeholdelse og drift af IT-systemer det danske forsvars arbejde for en fredelig, demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark.

Er du en af de mange, der har for travlt til at skrive en ansøgning – og ønsker du alligevel at komme i spil til stillingen? Så vis virksomheden din interesse med et klik her, det tager max 2 minutter!

KAKI er en af Danmarks største leverandører af digitale systemer og services. Vores 350 medarbejdere leverer IT-løsninger og rådgivning til alle dele af forsvaret; fra åbne mailsystemer til klassificerede krisestyringsnetværk, fra Arktisk Kommando til Adenbugten.

Vi leverer den digitale infrastruktur, der gør, at 17.000 brugere i hæren, søværnet og flyvevåbnet kan arbejde effektivt og vi administrerer de kommunikationskanaler og logistiksystemer, der er afgørende for, at forsvaret kan løse alt fra demokratiunderstøttende opgaver til indsatser i forbindelse med forurening, katastrofer og redning.

Hos KAKI har vi en stærk forståelse af forsvarets mangeartede opgaver og skiftende behov. Derfor er vores rådgivning og leverancer altid dynamiske, innovative og professionelle.

Vores værdigrundlag fordrer, at vi er ambitiøse, grundige og altid tilstræber at udvise arbejdsglæde og ordentlighed. Medarbejderne oppebærer en høj grad af selvstændighed og opfordres til løbende at tilegne sig den nyeste viden og altid efterstræbe den optimale løsning.

Dagligdagen er præget af en stærk korpsånd og ægte respekt for kolleger, kunder og samarbejdspartnere både i og uden for forsvaret.

Om stillingen
Som SQL medarbejder i KAKI vil du blive en del af et team hvor jeres primære opgave er at sikre en sikker, stabil og effektiv drift til vores mange kunder.

Typiske opgaver kunne være:

  • Automatisering af eksisterende processer for SQL herunder installationer, opdateringer, SQL jobs og lign.
  • Konfigurere nye SQL servere til vores kunder samt opsætning af databaser.
  • Standardisere og konsolidere.
  • Backup, restore og migrering af data.
  • Definere/udarbejde dokumentation til brug for driften.
  • Håndtering af incidents, changes og andre daglige udfordringer.
  • Fejlfinding / performanceoptimering på eksisterende SQL installationer.
  • Udarbejdelse af dokumentation og procedurer for driften.

Kommunikere og samarbejde med kunder, leverandører og andre afdelinger internt i forsvaret.

Deltage i kurser og workshops for derigennem at holde dig orienteret om den tekniske udvikling på SQL området.

Om dig
Du har en relevant teknisk- faglig uddannelse, som eksempelvis IT datateknikker eller en tilsvarende uddannelse samt en solid viden om IT-systemer, herunder 3 - 5 års praktisk erfaring fra en større virksomhed.

Det er et krav at du har arbejdet professionelt med Microsoft SQL 2008, 2008R2 og MSSQL 2012 og gerne have erfaring med SSIS, SSAS og SSRS.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde i et enterprise miljø, samt hvis du tidligere har arbejdet med automatisering eller Powershell.

Som person arbejder du selvstændigt og tager initiativ og ansvar for løsning af elementets mange opgaver. Du arbejder struktureret, og evner at have mange bolde i luften. Du er fleksibel og har gode samarbejdsevner, ligesom du af natur er ærlig og loyal. 

Det er et krav at du kan både dansk og engelsk i skrift og tale, på et fagteknisk niveau.

Ansættelsesvilkår
Du bliver omfattet af fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S). Du bliver ansat og aflønnet efter gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK). Stillingen er placeret i løngruppe 2 trin 1 -5, alt efter din anciennitet inden for branchen. 
Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos sektionschef major Gert Nørgaard på telefon 7281 4691.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Rikke Langvad Jensen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 7281 9920.

Ansøgningsfristen er den 12. juni 2017. Vi forventer at afholde samtaler i uge 25.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via "Ansøg" linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder