Erfaren IT-konsulent

Arbejdssted
Hvidovre
Oprettet
10. maj 2017
Udløber
5. juni 2017
Ref
84079
Kontakt
Billy Schøtt Hansen - Tlf. 7281 4631
Jobtype
Fastansættelse

Har du lyst til at gøre en forskel på en travl og fagligt udfordrende arbejdsplads i Kapacitetsansvarlig Koncern IT i Hvidovre? Så er det måske dig, vi skal have som vores nye kollega til at deltage i drift og udvikling af Forsvarets IT-infrastruktur, som udbyder services til ca. 20.000 brugere nationalt og internationalt.

Er du en af de mange, der har for travlt til at skrive en ansøgning – og ønsker du alligevel at komme i spil til stillingen? Så vis virksomheden din interesse med et klik her, det tager max 2 minutter!

Om os
Forsvaret både ligner og adskiller sig fra andre offentlige og private arbejdspladser. Vores mission er at arbejde for fred og sikkerhed i både Danmark og verden. Til støtte for dette, stiller Forsvaret krav om en IT-infrastruktur af meget høj klasse, der er både sikker, effektiv og som tilbyder moderne tjenester baseret på de nyeste teknologier fra bl.a. HP, Cisco og Microsoft.

Kapacitetsansvarlig Koncern IT er en af landets største IT-virksomheder og løser en række drifts- og udviklingsopgaver, som skaber fundamentet for kommunikation og IT for Forsvarets ansatte ombord på skibe i Nordatlanten eller på mission i ørkenen - men også i Oksbøl og Hjørring.

Vores sektion (Infrastruktur Distribuerede Systemer) er en del af Kapacitetsansvarlig Koncern IT, der samlet består af ca. 300 medarbejdere. I sektionen arbejder vi med IT-drift men deltager også i projekter, udvikling, integration og design af teknisk arkitektur.

Vi skal være både effektive og samtidig levere gode, brugervenlige IT-tjenester til Forsvarets ansatte. Åbenhed, ærlighed, høj arbejdsmoral og loyalitet er kodeordene for et godt samarbejde hos os.

Om stillingen
Vi har brug for en IT-medarbejder med erfaring indenfor drift og udvikling af Microsoft server systemer samt produkter fra System Center suiten.

Du kommer til at arbejde med en blanding af udvikling, rapportering, drift og vedligehold af et velfungerende IT-system, samtidig med at nye teknologier og funktioner udvikles og implementeres.

Om dig
Du har en relevant IT-mæssig baggrund som eksempelvis datatekniker, datamatiker eller IT-supporter. Endvidere er det ønskeligt, at du har en fornuftig viden om og erfaring med Microsoft infrastruktur med underliggende services, gerne fra et enterprise-miljø.

Du er en teamplayer, og du brænder for at udvikle dit speciale og lære nye ting. Du har et godt humør og formår at kommunikere teknisk komplekse informationer til såvel tekniske som ikke-tekniske samarbejdspartnere og kollegaer. Du er nysgerrig og har lyst til at lære nyt og du skal med stort engagement være i stand til at arbejde selvstændigt. 

Du arbejder engageret, struktureret og er kvalitetsbevidst, og tager ansvar for både dine og sektionens opgaver. Du trives i et arbejdsmiljø, hvor der er fokus på stabil drift af systemer, men hvor ændringer også kan ske hurtigt. Som person er du positiv af natur og ser løsninger frem for udfordringer. Du brænder for at dygtiggøre dig, og du deler aktivt din tekniske viden med dine kollegaer.

Du behersker dansk og engelsk i både skrift og tale på et fagteknisk niveau.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning som IT-konsulent sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten). 
Grundlønnen er jf. overenskomsten indplaceret i løngruppe 3. Basisløn pr. måned 28.578,33 kr. Alt efter kvalifikationer, vil der være mulighed for forhandling af et kvalifikationstillæg. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets Koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingens indhold, er du velkommen til at kontakte Billy Schøtt Hansen på telefon 7281 4631.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Conny Ventrup telefon 7281 9134.

Ansøgningsfristen er den 5. juni 2017. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse den 1. august eller snarest derefter.

Vi vil bede dig søge stillingen via "Ansøg" linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale. 

Forsvarsministeriets Koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytækning.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder